fbpx

Marie-Mittwoch…was!? Aber doch.

Ja, for så er det blevet april og selvom det er onsdag, så lad os da bare komme i gang. Anette spurgte mig fornylig, hvad jeg aldrig ville byde mit ansigt & hvad jeg gør når jeg skal se ekstra lækker ud.

Jeg svarede hende at 1. så ville jeg aldrig få lavet et amerikaner-løft. Som er det jeg kalder det, når øjnene bliver helt smalle og brynene trukket langt op i panden. Og apropos bryn, så vil jeg heller aldrig få tatoveret øjenbryn, som jeg kan forstå, er så oppe i tiden at få lavet. Kan godt være de er blevet dygtigere og det ikke længere ligner jeg-ved-ikke-hvad, men hvordan vil det se ud om 20 år? 50 år? Ved vi det? Huden ældes jo. Bliver slap. Så nej, jeg ville aldrig turde. Botox, fillers…heller ikke. Jeg tror faktisk ikke, jeg vil have nogen former for plastisk falskhed og gift sprøjtet ind i mit ansigt. For jeg synes helt oprigtigt, at de smukkeste og mest interessante gamle damer er dem, hvis ansigter har fået lov at ælde naturligt. Men spørg mig igen den dag min rynkede hud hænger nede ved anklerne, okay?

Og 2. jeg er faktisk ikke til vild fest-makeup. Jeg mener ikke nødvendigvis, at det bliver mere pænt og festligt af, at der klaskes mere makeup på, mørkere skygger, vildere farver, glimmer og den slags. Synes meget hurtigt det kommer til at se lidt dragqueen-agtigt ud. Så jeg gør faktisk ikke noget specielt anderledes når jeg skal ud. Udover at jeg bruger mere tid på at prøve, at gøre mit hår stort og flot. Jeg sminker mig stort set ens om jeg skal ud i byen eller bare ned i Netto. For ja, jeg tager også makeup på når jeg skal i Netto. Eller bare er derhjemme. For mig er det lige så vigtigt, at gøre mig pæn i hverdagen, som når jeg skal til fest. Det gør mig bare gladere og friskere i det. Og det er altså lidt svært, at føle sig som sådan et himmelsk smukt væsen, når jeg sidder der med uvasket hår og umascara’ede øjne i en gammel, slidt og chokoplettet sove-shirt, som jeg engang for 1000 år siden huggede fra en ekskæreste. Og det behøver slet ikke være særlig meget jeg putter i ansigtet for at føle mig lidt mere eventyrlig. Lidt farvet creme, eyeliner, 4 lag mascara og fx. mit nyeste køb: Origins KissZing på læberne. Jeg har købt den i farven ‘pink charming’…simpelthen så fin og neutral, du! Bare det at læberne bliver pink’et en lille smule op, synes jeg personligt gør en kolossal forskel.

Men hey, vi er jo alle forskellige. Og heldigvis for det. Så det kunne være interessant at spørge jer om det samme. Såååh..hvad ville du aldrig udsætte dit ansigt for? Og hvad gør du når du skal være ekstra læxikat? Bring it on!

Obs! Obs! Obs! Jeg håber at I allesammen har fået dén besked, Anette sendte ud igår via mail-listen, hvor hun forklarede lidt om sit nye job og grunden til, at hun nu lukker Beautyspace ned. Den gode nyhed er, at Anette har valgt at lade mig overtage bloggen. For evigt. Altid. Hver dag. Fra nu af. Det er der nok nogle der vil blive rasende over. Til jer vil jeg bare sige, at jeg har indset at jeg ikke kan leve op til Anette og aldrig ville kunne begå mig i dette skønhedsunivers. Jeg vil dog prøve at skrive lidt om skønhed i ny og næ, men langt de fleste indlæg vil fremover handle om politik. Fortrinsvis tysk politik. Jeg håber stadig en del af jer vil blive hængende. Auf wiedersehen.

30/03/2015
Hvad jeg ønsker mig
03/04/2015
Så tror jeg nok, nogen smeltede

Kommentarer

  • Aaah, Maria, det var dit bedste indlæg til dato, inklusiv aprilsnaren. Er ikke så vild med tysk politik, så jeg glæder mig ikke synderligt, men måske du kan få noget underholdende ud af det. KissZing må jeg prøve, lyder som hvad jeg har brug når jeg er alene hjemme og ikke kan holde mit strandvaskerlook ud.

    07/04/2015
  • Kiss Jacob

    Det er god humor det der !!

    04/04/2015
  • Kære Marie,
    Tak fordi du gav mig et par sekunders desperation! Ikke fordi jeg var i tvivl, men… jeg blev lige mindet om, hvor glad jeg er for min daglige dosis Anette.

    03/04/2015
  • Annesofie Kjeller Larsen

    Neeeeeeeeej!!! 🙁 så sidder man her i ROM på en lækker restaurant og nyder livet i 22 grader, lækker vin… Gratis wifi og så læser man dette!!! 🙁 øv øv øv hvor trist Anette! Du vil blive savnet rigtig meget! Marie, tillykke til dig

    03/04/2015
  • Marie

    Kære Michelle & Helle. Bare rolig. Var jo nemlig bare en lille april-spøj. Anette vender stærkt tilbage lige om snart.

    Tak for jeres svar. Rart at høre jeg ikke er den eneste som kommer til at se naturlig ud som gammel 🙂

    PS. Helle: Hvad er det for mist du bruger? Og virker de mists egentlig? Jeg har tit overvejet at købe en, men har så tænkt…du ved, hvad gør de egentlig og kan man se en forskel?

    03/04/2015
  • Helle Andersen

    Hold nu op Marie, blev helt kold og forskrækket…., hvad jeg har da ikke fået mail fra Anette…., stopper hun Neej, pu ha. Så gik det lige op for mig at indlægget jo var fra i går, og at jeg bare havde haft alt for travlt i bogbutikken og efterfølgende vennehygge til at få læst mit uundværlige Beautyspace i går.

    Jeg ville aldrig nogensinde sprøjte noget som helst ind i mit ansigt, ville aldrig få tatoveret noget som helst. De eneste nåle der kommer i nærheden af mit ansigt er dem på min nye environ dermoroller, den har jeg tilgengæld brugt meget flittigt. Og hvad angår lækkerhedsfremmende skønhedspleje, så er jeg villig til at gøre ALT hvad økonomien tillader. Elsker at prøve nye ting af og se dem virke….
    Forskellen på hverdag og fest er Makeup, til hverdag bruger jeg lang tid på pleje, bruger M2 til at få længere vipper, får dem farvet, bukker dem. Bruger Dream tone og ganske lidt concealer for at få en naturligt pæn og jævn hud. Lidt pudder, lidt på kinderne og en mist for lige at få det hele til at se helt naturligt umakeuppet ud. Til fest bruger jeg lidt øjenskygge, mascare og lidt farve på læberne. Tak til Marie for god spas, var selv lidt ned over ikke, at have tid i går til at finde på en god aprilsnar, havde sådan lyst…..

    02/04/2015
  • michelle

    Oh dear.. Jeg troede lige på den fordi jeg først læste indlægget i dag 😀 omend du er et fantastisk input herinde ville jeg godt nok ærgre mig over Anrettes farvel. :p

    Ligesom dig ville jeg aldrig få tatoverede øjnbryn og heller ikke generelt plastisk i mit ansigt. Dejligt jeg ikke er alene med de tanker.. Får altid af vide jeg bare skal vente nogle år eller andre gode grunde men jeg foretrækker altså det naturlige i mit ansigt, men det er jo også nemt at sige so far i livet når man ikke er mere end 24. Tror dog det holder ved uanset, jeg kommer aldrig til at ha råd selv hvis jeg ønskede det haha. Og hvis jeg havde de penge ville jeg komme til at bruge dem på tøj og dullegrej :p

    02/04/2015
  • Marie

    Beautyspace er Anette, ja. Hun må aldrig stoppe. Helt enig. God april og påske og det hele til dig, Mette.

    01/04/2015
  • MetteK

    Puha blev helt kold om hjertet – ingen mail fra Anette og beautyspace er =Anette – selvom jeg eeelsker dine indlæg Marie – rigtig god 1. April til jer begge 🙂

    01/04/2015
  • Marie

    Helle: Det bliver på tysk. Det hele!! Jeg kan ikke love at det bliver korrekt tysk, for jeg har stort set ikke brugt tysk, siden jeg gik i gymnasiet og…det er længe siden.

    Elisabeth: Øv bøv, troede lige jeg kunne snyde jer allesammen 🙂 PS. enig. Berlin ER Europas hovedstad og min absolutte favoritby (lige efter New York)

    01/04/2015
  • Elisabeth

    Som jeg sidder her på max luksus hotel i Hamborg, og forøvrigt er stor fan af Merkel, anser Berlin for at være Europas hovedstad og uden konkurrence mest cool by (Paris og London? Go home!) og elsker tyske hvidvine… Så er det fint for mig, Marie.

    Men din aprilsnar er nu alligevel afsløret.

    01/04/2015
  • Helle Rick

    SUPER AFFEN GEIL Marie. Hæ hæ hæ, politik er lige mig 😉 Jeg håber det bliver på tysk, for det er jeg meget bedre til end politik 😉

    01/04/2015
  • Marie

    Lone: Og det samme til dig 🙂

    Ninia: Det bliver ikke her der bliver talt om Kongehuset ihvertfald…tror jeg godt at jeg kan love.

    01/04/2015
  • ninia

    fint nok for mig trænger til at genopfriske min viden om tysk politik
    bare vi ikke skal høre om vores rædselsfulde kongehus

    01/04/2015
  • Lone

    Ha,ha….god 1.april og god påske :-).

    01/04/2015
  • Marie

    Vibeke J: Ja, jeg tør heller ikke sige at jeg ALDRIGALDRIGALDRIG vil få lavet noget. Fordi, jamen..man kan jo aldrig vide. Men lige nu vil jeg helst bare være fri. PS. Whaaat? Kommer Merkel den 28? Se, det vidste jeg ikke engang. Det går allerede godt for min politiske blog.

    Marianne: Ja, det bliver skidespændende. Og jeg tror måske debatterne skal være PÅ tysk..bare for at gøre det hele endnu mere interessant. Nu er du forberedt 🙂 PS. Anette kedelig? Haha, dén aprilsnar var endnu bedre end min 😉

    01/04/2015
  • Åh ja men jeg elsker tysk politik, så ser frem til nogle vældige debatter. Og mellem dig og mig, jeg synes også hende Anette var ved at være lidt kedelig ;-). Rigtig god påske og 1.april 🙂

    01/04/2015
  • Vibeke Juul

    Lige nu er min holdning. No filler, no lifting, mæææn. Jeg er ved at være det der hedder en ældre ‘dame’, og jeg synes godt nok der er ved at komme lidt hængemule i begge sider og lidt for meget smilerynk o.a. her og der, for ikke at tale om de 2 bekymringsrynker mellem øjnene.
    Har slet ikke været flink nok mod min hud tidligere. Efter at have lært Anettes skønhedsunivers at kende, så er der kommet HELT andre boller på suppen.Men om min holdning ændrer sig, det vil vise sig om ca.5 år. Håber at de gode (dyre) produkter kan holde masken oppe og for mange linier (pænt ord for det det er:rynker) væk. Nu får den til gengæld så meget som muligt med fugt og fedt. GO’ PÅSKE Tak for sjov aprilsnar. Merkel kommer d.28.4. Glæder mig til din dækning!!!!!!!!!!!

    01/04/2015
  • Marie

    Cecilia: Åh, jamen så enig. Får næsten lyst til at sætte mig ned og tude. For ja, det presser skønhedsidealet helt vildt. Og det gør mig så trist at vi ikke bare må se ud som vi nu engang gør, at vi ikke må blive ældre, at idealet stadig er at vi skal ligne teenagere. Og det mest tossede er jo, at selvom en 75årig har fået tonsvis af operationer og sprøjtet ting ind i huden, så ligner hun jo ikke en 35årig. Hun ligner ikke engang en 40årig. Hun ligner en gammel dame, strammet og pumpet op med ting. Synes jeg.

    Louise: Dejligt at høre. Både det ene og det andet. Og røde læber er altid festligt.

    Vibeke: Tak og rigtig god påske til dig også.

    Marie R: Årh mand..der findes bare heller ikke noget mere irri end at skulle spidse en blyant!! Hehe. Men jeg kan så fortælle dig, at Kisszing-blyanten kommer med sådan en smart ting i enden, som man bare skruer på. Og op kommer pomaden eller hvad man skal kalde det. Smaddersmart. Og man er fri for at spidse. God påske.

    01/04/2015
  • Marie Rasmussen

    Jeg kunne faktisk godt finde på at bruge penge på den der KissZing – hvis det ikke lige var fordi jeg bare hader at “spidse blyanten” – det bliver noget værre grat hver gang 🙁
    Skulle man give det et forsøg mere?

    Any way – min holdning er at jeg ikke gider at have plastik og alt mulig underligt i ansigten. Men jeg er bare lidt nervøs for om min holdning rent faktisk kommer af
    1) Jeg ikke har lyst …
    2) Jeg ikke har råd …
    Men det er faktisk ligegyldigt for resultatet er det samme. No plastic for me.
    Tilgengæld har jeg tonsvis af make-up-frie-dage. I love it.
    Ligner én der fået granatchock når jeg ikke har make up på … but i don´t care.

    God påske, med eller uden tysk politik 🙂

    01/04/2015
  • vibeke guldager

    En fantastisk aprilsnar :-)))og lige bagefter kommer den med at Prins Henrik skal på 20 kronen .
    Rigtig dejlig påske til alle.

    01/04/2015
  • Louise L

    Hahahaha :-D. Jeg glæder mig til læse mere om tysk politik! Det er den bedste aprilsnar jeg har læst i dag 🙂

    Nåmen: ingen kommer nogensinde til at løfte eller sprøjte noget i mit ansigt. Not gonna happen. Jeg vil forsøge at accepteeeere de rynker der helt sikkert kommer. (selvom man faktisk ikke rynker så meget i min familie… Bonus, tænker jeg?)

    Forskellen på hverdag og fest er til at få øje på. Jeg bruger make-up i hverdagen, men ikke sådan sindssygt meget. Og nogle dage, slet intet. Det kommer lidt an på hvor kaotisk min morgen er. Så til fest kan den godt få en lille nøk op. Røde læber eller noget.

    01/04/2015
  • Cecilia

    Tysk politik, tjaa hvorfor ikke? ;b
    Jeg er enig med alt du skriver under punkt 1. Personligt kan jeg virkelig ikke lide tanken om “plastik” i ansigtet (og krop). Bare tanken om at komme under kniven giver mig kuldegysninger, og selvom alle står frit for at gøre det de lyster, ærgre jeg mig over at det bliver mere og mere normalt. På en eller anden måde presser det skønhedsidealet og det går ud over alle, men det er jo en helt anden debat ;b
    Giver dig ret i at der ikke er noget mere smukt end ældre kvinder, som man kan se har levet livet. Når jeg forhåbenligt bliver 75, vil jeg gerne ligne en på den alder i stedet for en på 35.
    Angående make-up, gør jeg det samme som dig. Bortset fra jeg også tit tager dage helt uden, selvom det nok skræmmer en del væk haha.

    01/04/2015
  • Marie

    Maria: Også helt i orden ikke at svare på spørgsmålene. Må man helt selv om. Men så skylder du mig bare et påskeæg. Sådan er reglerne. Alle dem som ikke svarer, skylder mig choko. Uhm.

    Anette: Klart. Lover det. Og ikke bare Merkel-linjer. Også Merkel-hår. Merkel-dragter. Merkel-makeup. Merkel-alt!

    Julie: Yay! Du er den eneste der har svaret. Coool. Og tak fordi du gad 🙂

    Lone: Hvad!? Har du ikke fået mail fra Anette?

    Helene: Hahah. Glæææææder mig til alle dine kommentarer, du. Jubiiii.

    01/04/2015
  • HeLene

    Dette er bare for meget gode nyheder på een gang!!!

    Tysk poltik, lige hvor jeg står og mangler råd og ideer. Det kan man bruge til noget!

    Og Anette, held og lykke med det nye job, det her skønheds noget det var vel alligevel ikke noget du gik op i for alvor vel?

    Glæder mig vildt at få deltage i debatten om den tyske politik fremover, du kan tro jeg har meget at tilføre og diskutere der med min store kendskab til emnet!

    Det bliver fyldt op i kommentarfeltet, det kan du tro. Regn med en 50-100 indlæg fra mig daglig.

    Kardashian troede bare hun væltede internettet men nu kommer beautyspace med den tyske poltik-bare vent og se!

    Deautchyspace.april.snar domænen er for øvrigt ledig!

    Gesundheit fur alle!

    01/04/2015
  • Lone

    Aprilsnar??????

    01/04/2015
  • julie

    Uiiii, en hel blog om tysk politik! S-p-i-t-z-e! Jeg glæder mig. Jeg er lidt ligesom dig med det der med, hvad jeg ville og ikke ville udsætte mit fjæs for. Ingen operationer eller tats in face med fare for at komme til at se kronisk overrasket ud. Og min fest-make-up ligner til forveksling min hverdags-make-up; lidt concealer, en del mascara, lidt blush, noget på læberne, go. Jeg gad godt, at jeg var sådan én, der tog make-up på, når jeg skulle i Netto eller bare være hjemme, men det er jeg så ikke, så ofte optræder jeg i en utrolig usminket udgave. Selv om jeg er lysår pænere med make-up på, men dovenskaben sejrer åbenbart i en del tilfælde over forfængeligheden.

    01/04/2015
  • Det bliver nu godt det med den tyske politik. Måske du en dag vil tage ‘Merkel-linjer op? (Som i Angela M….du ved). Det er et kendt fænomen på hudlæge-kongresser, har jeg hørt. Sig du vil overveje det.

    01/04/2015
  • Maria

    Echt geil ! Lige ved at jeg glemmer mine aprilsnars-tics ! Magter ikke lige at svare på dine spørgsmål (UNDSKYLD!)…ser altså tennis…

    01/04/2015