fbpx

Maries jagt på magisk hår!!

Okay, venner..idag skal vi lege detektiver. Og den som finder skatten, vinder en date med Anette. Og Andrea Rudolph. Og Ole Henriksen. I Los Angeles. Og noget med cremer for 10.000 dollars. Detaljerne har jeg ikke helt fået på plads endnu. Og faktisk har jeg heller ikke liiiiige fået spurgt Anette (eller Andrea & Ole for den sags skyld) om præmien er okay med dem. Jeg har heller ikke endnu fået undersøgt, om det overhovedet er lade-sig-gøre-bart. Faktisk kender jeg slet ikke Andrea eller Ole. Så måske vi dropper dén præmie. Men det er også bare fordi…jeg er desperat. En lille smule. Ret meget faktisk.

Kan du huske jeg var i New York i sidste måned? I årevis har jeg tjekket New Yorker-damerne ud, når de stod i Sephora. Måden de lige sprayede sig med parfume. Eller svingede med deres lange lokker og gav håret et ordentligt pift med et eller andet sprayish. Eller stod foran et spejl i halve timer og gjorde sig smukke med gratis test-makeup fra alverdens mærker. Slet ikke ligesom lille, danske mig, som prøvede lidt makeup på min hånd og så var det dét. De sminker sig, som står de hjemme foran deres eget spejl. Som om de ejer butikken. Som om alle andre kan rende dem i røven. Det er fascinerende. Om ikke andet, en dag skulle jeg mødes med nogle på en bar downtown, og jeg kunne ikke nå at tage hjem inden, og synes da måske gerne jeg ville se lidt pæn ud – og hvorfor så ikke lege New Yorker, når nu man alligevel er i dén by? Og da jeg var i nærheden af Union Square, hvor der jo bla. ligger en Sephora, gik jeg ind og dullede mig op. Som en ægte New Yorker….

Og NU kommer vi til pointen.

For helt tilfældigt, sprayede jeg lige mit hår med en dryshampoo fra Living Proof..og dét siger jeg dig..jamen, jeg har aldrig prøvet noget lignende. Hvad der er af ingredienser i den flaske, ved jeg ikke. Men det er mere end en dryshampoo. Det er magi på spray, du! Mit hår har aldrig været så flot. Og faldet så pænt. Og været så let. Men fyldigt. Virkelig fyldigt! Altså mit hår er pænere når jeg bruger Living Proof, end når det er helt nyvasket. Det er sindssygt! Jeg har prøvet masser af tørshampoos og jeg synes altid de enten tynger mit hår, gør det stift og livløst eller bare mat, pudret og mærkeligt. Men ikke Living Proof. Jeg elsker den tørshampoo højere end min…var lige ved at sige kæreste, men det er måske at overdrive. Jeg elsker den ret højt, okay?

Problemet er, at jeg kun købte 1 flaske med hjem. For jeg var da overbevist om, at den også ville kunne købes i Sephora Danmark. Men altsååå..det kan man ikke!? Aaaaaargh!! Jamen, jeg er nærmest gået lidt i panik. Hvorfor, hvorfooooor, hvorfoooooooooor kan man ikke købe den i Danmark? Hvem kender nogen som bestemmer i Sephora? For nogen i Sephora skal gøres opmærksom på, at Living Proof skal til Danmark. Pronto. Og hvis ikke Sephora vil forhandle dem. Så er der nogle andre der må. Må!! Og hvis det heller ikke er muligt, så må nogen fortælle mig hvor/hvordan jeg bestiller dem hjem fra internettet. Jeg har googlet og googlet og kan ikke finde nogle der sender til Danmark. Overhovedet! Og det kan da ikke være rigtigt. Vel ej?

Og det er her DU kommer ind i billedet. For vi må på skattejagt. Os to. Du og jeg. Og resten af Anettes læsere. Vi må finde Living Proof. Død eller levende. Hører du? Hjælp mig.

unnamed (1)

image

06/11/2015
Hvad min mor har med dig, Tom Ford, Børsen og Ole Henriksen at gøre
10/11/2015
Multi-masking og fejlen, du vil undgå

Kommentarer

  • Kirsten V

    Har lige tjekket Sephora, kan desværre ikke se at der er 20% rabat.

    Prisen er $22 + 6% tax for 4oz flaske + dansk told + forsendelse i DK eller afhentning.

    Dem af jer der er interesseret bedes sende mig en mail på den adresse Marie har sat på. 🙂

    10/11/2015
  • Kirsten V

    Hej allesammen,

    Dem som er interesseret i dry shampooen. I sender mig en mail til den adresse Marie har sat på. Det er muligt jeg må betale told i DK. Afhænger om jeg kommer over det tilladte indførings beløb. Det tager vi, når jeg ser hvor mange der skal købes. Men bestil ikke såfremt det ikke er taget med i betragtning. :-)Husk jeg ved ikke hvornår jeg er i DK, men giver snarest besked. :-)Det ville være rart om jeg snarest kan samle bestillingerne imens der er 20 %

    10/11/2015
  • Marie
    10/11/2015
  • Vibeke Guldager

    Hvor er det skønt at være vidne til den hjælpsomhed vedr. tørshampoen fra Living Proof. Den må jeg da også prøve 🙂
    Kirsten; bonus info min veninde bor i New York og der er 20 % i Sephora pt.
    Rigtig god dag 🙂

    10/11/2015
  • Lone

    Nogen der hvor i USA el Canada den kan købes ?

    10/11/2015
  • Michelle

    Hej

    Det lyder jo som et produkt man ikke kan leve uden. Hvad er prisen på dette vidunder. Og tages derimod flere bestillinger?

    Mvh Michelle

    10/11/2015
  • Lone

    Jeg er med på bestilling – hvad koster et stk ? 😉

    10/11/2015
  • Marie

    Hej alle jer der gerne vil købe dryshampoo.

    Som Søde Kirsten (det hedder hun fra nu af) siger, så er vi lige i gang med at finde ud af, hvordan vi gør det her med bestillinger bedst. Jeg spørger også lige Anette (hun er jo ekspert i alt) hvad hun synes er smartest. Sååååh, stay tuned.

    10/11/2015
  • Kirsten V

    Hej allesamme,
    Jeg har sendt Marie en mail vedr hvordan vi håndterer bestillingerne.

    Vi vender tilbage 🙂

    Jeg lover jer at købe Living Proof dry shampoo med hjem. 🙂 Dog går der muligvis et par måneder desværre.

    10/11/2015
  • Mette

    Kirsten…. Jeg vil også rigtig gerne bestille et par stykker. Spændende

    09/11/2015
  • Karina

    Til Kirsten V… Jeg er også med på at prøve hvis du orker flere..?
    Bedste hilsner fra Karina

    09/11/2015
  • Kirsten V

    Anette er det ok med email adresse her eller foretrækker du de interesserede får min email adresse af dig ? Eller hvad er bedst ?

    09/11/2015
  • Kirsten V

    Tak Marie for de søde ord.

    Jeg har tidligere købt bla Nuface med hjem.

    Alle der er interesseret sender mig blot en email og jeg køber gerne med hjem til jer. 🙂

    viuffk@gmail.com

    09/11/2015
  • Nynne

    Hej Kirsten V.
    Jeg vil også meget gerne bestille mindst 1 – hvad er proceduren? Bare sig til. Fantastisk, at du orker. Tak!

    09/11/2015
  • Tanja Olesen

    Hej Kirsten. Vil også gerne bestille en hos dig. Hvordan ? Kh. Tanja

    09/11/2015
  • Pernille Sparsø

    Spændingen stiger! Det må da udløse en finteresseret forhandletr! Gad ellers godt en date med Anette & Co.

    09/11/2015
  • Thea

    …men lige præcis dette produkt kan du nok ikke få tilsendt da det er aerosol. Men kig da på deres andre produkter. Måske har du slet ikke behov for tørshampoo hvis du fx prøver deres shampoo

    09/11/2015
  • Thea

    Marie deres produkter kan købes hos space nk uk.
    Super gode produkter – jeg fungerer bare desværre ikke så godt med parfume.

    09/11/2015
  • Charlotte Madsen

    nordstrom.com

    09/11/2015
  • anja wøller

    Living proof forhandles i holland – hvor jeg bor – desværre endnu ikke dry shampoo. If ever – er du den første der får det afvide Marie!

    09/11/2015
  • Janne

    Dryshampoo come to me baby 🙂 Jeg er også frisk på en bestilling, hvis muligt via Kirsten V (kan du tage kuffert med hjem kun med det mon…hmmm). Syntes nu hellere der skulle komme en forhandler, så måske er der en beauty person derude der læser med, der melder sig til den opgave 🙂

    09/11/2015
  • Jette Berg

    Kirsten V. jeg vil ihvertfald meget gerne bestille et par stykker hvis det bliver muligt. Afventer hvad der sker.

    09/11/2015
  • Jette Berg

    Hej Marie, vi er vist mange der er vilde for at få fat i dit mirakelmiddel :0)
    Virker den også til hår med krøller? Sidst jeg prøvede en tørshampoo gav den bare hår der klaskede og krøller der var underligt stive i det……..

    09/11/2015
  • Marie

    I er skidegode. Allesammen. Tusind tak for alle jeres tips og links. Det er det jeg altid siger..Anette har de bedste læsere.

    Og Kirsten…dit gode, skønne menneske. Jeg vil gerne bestille gennem dig. Hvordan gør vi det mon bedst?

    09/11/2015
  • Kirsten V

    Kære Anette, Marie og alle på bloggen.

    RO PÅ! 😉 Redningen er her! 🙂

    Jeg bor i USA og jeg køber gerne Living Proof +++ med hjem til jer alle. 🙂
    Jeg ved ikke om det er bedst at sætte min email på her eller om I skal have den af Anette ?

    Det ville glæde mig at hjælpe dem der er interesseret. 🙂

    09/11/2015
  • Ivana

    De har Living Proof i Emporia i Malmø

    09/11/2015
  • Anne Sofie arildsen

    Nej jeg har med forsendelse ialt givet 285kr hos Amazon.

    09/11/2015
  • Pia Tvorup

    Tjek evt. SHOPUSA – der har du mulighed for at bestille varer på Amazon og så få dem sendt til din Shopusa adresse. De sender dem videre til DK. MEGET smart. Utrolig søde til at hjælpe hvis man er i tvivl om noget.. 🙂

    09/11/2015
  • Den må jeg have. Den må jeg have………

    Jeg er netop nu gået ned på hårvask hver 3. dag (ja, jeg ved det :-)) – og det kræver altså SIN tørshampoo.

    Jeg må have den. Følger med eller tager med ud i verden efter den.

    09/11/2015
  • Marie

    Hanne: Åh, der var en som sendte worldwide! Juhuuuu. Tak.

    Susanne: Hver gang jeg forsøger fra amazon.co.uk, kommer den og siger, at produktet ikke kan sendes til DK. Mystisk.

    09/11/2015
  • Susanne Nielsen

    Marie! Man kan altså købe den på Amazon.co.uk. Og får den sendt til Danmark. Det har jeg gjort.

    09/11/2015
  • Marie

    Hej Birgitte. Det bliver jeg nok nødt til, ja 🙂

    Hej Hanne. Er det rigtigt? Har du mon et link? For den sælger jeg kan se på ebay, sender kun til USA.

    09/11/2015
  • Hanne

    Hej Marie

    Jeg kan altså godt bestille den over E bay – det koster bare en herregård med shipping – 38,77 USD i alt 🙂

    09/11/2015
  • Birgitte

    Præcis… Så jeg tænker at du må en tur til Malmø. Se link længere nede i tråden.

    09/11/2015
  • Marie

    I er gode og tampen brænder da. Lidt. Men ingen af de steder sender til DK. De har produktet. Og man kan også få lov at lægge det i kurven. Men man kan ikke købe det. Sååååååh…ingen har endnu vundet den fabelagtige præmie. Sorry 😉

    09/11/2015
  • Astrid K

    Åh, Marie! Jeg er også forelsket.. Og kærligheden er endnu mere forfærdig ved at denne er på aerosol-flaske, og derfor ikke tilladt at sende fra UK, når det engang bliver muligt fra SpaceNK :/

    09/11/2015
  • HeLene

    Hey, sjovt indlæg!!! Go’ mandag!

    Mens du venter på forsyninger fra England/Amazon med videre, så kan du måske overleve med en flaske af redkens pillow proof two day extender, som også er en lækker tørshampoo (uden silikone desuden)…??

    xoxo

    09/11/2015
  • Anne Theilgaard

    Hej Marie, kan købes hos Space NK UK. De sender gerne overalt. Da Perfect Hair Day er et nyt produkt er det ikke ankommet hos Space NK endnu, men hav’ lidt tålmodighed, det varer sikkert ikke længe

    09/11/2015
  • Tanja Olesen

    Hej .( Annemette) Det produkt skal da prøves. Når jeg skriver sephora.uk kommer jeg til sephora.com og de sender ikke til Dk. Hvordan gør jeg så? Hej fra Tanja.

    09/11/2015
  • Birgitte

    Jeg er altid på jagt efter den bedste dry shampoo så jeg blev jo super interesseret da jeg læste denne anbefaling 🙂
    Desværre har jeg ikke kunne finde nogle der vil sende denne til Danmark, men jeg fandt flere saloner i Malmø der forhandler denne. Om de vil sende, ved jeg ikke, men bor du i Storkøbenhavn er Malmø jo let at komme til – og altid et besøg værd. Jeg påtænker i hvert fald et besøg snarest, blot for at få fingrene i denne. 🙂
    Se listen her: http://www.session.nu/hitta-salongen/

    09/11/2015
  • Annemette

    KÆRE Anette. Det er altid bøvlet med produkter fra USA, de er ikke gode til netsalg til EU. Du kan købe produktet hos Sephora i England, hvor Sephora også findes, de sender gerne og momsfrit indenfor EU.

    God dag, venlig hilsen Annemette

    09/11/2015
  • Mette C.

    Jeg var også i Sephora ved Union Square. Det var der, jeg stiftede et dejligt bekendtskab med Caviar-produkterne. Wow. Og jeg glemmer aldrig “min” ekspedient, dels var hun ekstremt serviceminded, dels havde hun de mest F A N T A S T I S K E krøller. Det var bare noget andet end i DK – sorry Matas …

    09/11/2015
  • Ja, amazon.com har den. Mon man kan poste et link i en kommentar uden at blive sorteret fra som spam…? http://www.amazon.com/Living-Proof-Perfect-Day-shampoo/dp/B016SCH2C2/

    09/11/2015
  • winnie Jensen

    WAU nu bliver jeg da vild for prøve den også hvad prisen ca ?

    09/11/2015
  • lone

    amazon forhandler den også 🙂

    09/11/2015
  • Kender det så godt når man har fundet noget godt. Jeg vil mene den kan købes på e-bay..

    http://www.ebay.com/itm/Living-Proof-Perfect-Hair-Day-PHD-Dry-Shampoo-1-8-oz-Travel-Size-NEW-/262134146312

    ILYG

    09/11/2015
  • Susie

    Det ser ud til at NORDSTROM har den:-)

    09/11/2015
  • Susanne Nielsen

    Hejsa, har fundet dit tør shampoo! Du kan købe dem via Amazon.co.uk. De sender til Danmark har lige checket det så gå bare igang med at shoppe. Kh Susanne

    09/11/2015
  • Det lyder som et fantastisk produkt! Tør shampoo er ganske enkelt uundværligt.

    Jeg fandt den på Amazon, men desværre var shipping omkostningerne på 350 kr for at sende den til Danmark… Det bliver en virkelig dyr tørshampoo, medmindre du køber et ret stort lager 😉

    09/11/2015