fbpx

Maries tip til julens vipper

SONY DSC

Jeg hader falske øjenvipper! Så, nu sagde jeg det højt. Jeg.hader.dem. Sagsøg mig! Jeg synes de er klodsede at se på og jeg synes de er decideret ubehagelige at have på. Til gengæld lever jeg bare for mascara, mand. Jeg er dybt og inderligt forelsket i mascara – og dét i al evighed, amen. Og jeg elsker at jeg har fundet en ny mascara, som giver mig crazyass-lange vipper. Og jeg elsker at det er december og at december er lig med…æh…øjenvipper!? (jaja, jeg ved det – december er lig med stress og sprut og mad og utroskab, men lad os nu bare holde os til øjenvipper – for ellers er der ingen pointe med det her indlæg). Jeg elsker bare at det er december og at december er lig med julefester og at julefester er lig med øjenvipper og..okay, jeg kan ikke lige binde det hele sammen. Så lad mig bare fortælle dig hvordan du får de længste øjenvipper:

Mascara fra Younique.

Mmn, jeg sagde Younique. Og ja, det er et totalt ghetto-navn til en mascara..ikke desto mindre har Younique lavet sådan en 3D-fiber-mascara (som de kalder den) – og den er genial. Hvis man altså er til lange vipper. Og er der nogen der ikke er dét? Jeg tvivler. Om ikke andet, jeg så glad for at være faldet over denne mascara. Som egentlig er 2 mascaraer. Den ene er en gel-mascara. Den anden er en fluffy-mascara. Og de ligger sammen i et etui. Først lægger man gelen på øjenvipperne. Derefter børster man de nuttede små sorte fluffy-dimser på vipperne. Og så slutter man af med gelen igen. Og tadaaaah, så er man parat til at imponere alle til julefesterne. Og tro mig, alle vil blive imponerede. De fleste vil blive imponerede. Nogen vil med garanti. Ihvertfald har jeg været til to fester, med Younique på vipperne, og begge gange har nogen komplimenteret dem. Og det kan virkelig også ses på længden. Og tykkelsen, faktisk. Men heldigvis helt uden at de ser dumme, falske og unaturlige ud. Det er dog ikke en mascara jeg vil bruge til hverdag, fordi det tager lidt længere tid med gel + fluff + gel igen – og fordi vipperne helt klart kommer til at se ud som om de er på vej til fest. De bliver langt mere festlige end med almindelig mascara. Men jeg kan godt anbefale dem hvis du skal ud og være extralæxi. Og det er hermed nu gjort.

Glædelig jul og godt nytår allesammen – og tusind tak for alle jeres søde kommentarer til mine indlæg i 2015. Vi skrives ved i det nye år, ikk’? Yay.

image

05/12/2015
VIND!
08/12/2015
Salli bad om akut hjælp

Kommentarer

  • Den røg fluks på ønskesedlen, om ikke andet bliver det en framigtilmig gave 😉

    09/12/2015
  • Marie

    Tusind tak for de søde ord (og gode råd) allesammen.

    PS:
    Marie-Louise Jønsson: Der findes tonsvis af både videoer og billeder af præcis dét, hvis man lige googler navnet på mascaraen.

    Liv: Skriv dine spørgsmål til Anette under et af hendes indlæg. Hun tjekker (for det meste) ikke kommentarerne på mine indlæg.

    08/12/2015
  • Liv

    Kære Anette

    Tak for en spændende og velskrevet blog. Du har før været så sød at svare mig på et hudpleje spørgsmål, så nu prøver jeg igen…

    Min 30 årige hud får mange små hudorme, der aldrig bliver til bumser, bare små knopper særligt på det bagerste af kinderne og i panden.

    Min hudpleje rutine er meget minimalistisk, jeg bruger bioderma og en konjac sponge om aftenen + en billig tysk naturkosmetik natcreme med hyalyronsyre + en billig tysk dagcreme for sensitiv hud.

    Er hudorme/småknopper tegn på for lidt fugt? For meget creme?
    Jeg kan se at det er meget stress/hormonelt styret, men tænker på om min hudpleje kunne bedre det?

    På forhånd tusind tak.

    Ps- jeg har kigget på din anbefalingsliste – ved bare ikke hvor jeg skal starte!

    08/12/2015
  • Marie-Louise Jønsson

    Det havde været fedt med nogle billeder med dette mascara sæt på Ml

    08/12/2015
  • HeLene

    Dejligt indlæg og tak for tippet!

    07/12/2015
  • Helle Rick

    Det er en god mascara og JA den giver så fine vipper der bare vokser og vokser.
    Glædelig jul og rigtig godt Nytår. Glæder mig til at høre mere i det nye år 🙂

    07/12/2015
  • Helle Andersen

    Hej Marie
    Jeg ved ikke rigtig om jeg hader dem lige så meget som dig, har aldrig selv prøvet, men tænker ikke så meget over om nogen i fjernsynet har dem på, Når lejligheden og alt det andet er lidt ekstraordinært, så tænker jeg oftest ikke over det. Men her til formiddag havde jeg en kunde i butikken. En klinikassistenter, så var i butikken for at købe noget for sin arbejdsplads. Og hun havde Gud hjælpe mig falske øjenvipper på, mandag formiddag i arbejdstøj, det lagde jeg godt nok mærke til….

    07/12/2015
  • Mette Møller

    Uuh, det lyder jo fristende med kompliment-vipper. Smukke, lange vipper gør virkelig noget godt for ens udseende.
    Dog skal kontaktlinsebrugere som mig og andre være opmærksomme på at fibre i mascaraer, fluffy-dimser eller hvad man nu kalder det, sandsynligvis ikke er gode venner med linserne. Resultat: Kløende, irriterede og deraffølgende røde øjne. Den slags øjne giver ikke de ønskede komplimenter men mere kommentarer ala: Hold da op du har røde øjne! Der er da ikke pollen-sæson nu?! Og den slags….

    07/12/2015
  • også rigtig glædelig jul til dig Marie, glæder mig allerede til meget mere hæsblæsende læsning fra din hånd- tju Hej hvor det går.

    07/12/2015
  • Glaedig Jul og rigtig godt Nytaar til alle. ❤

    Jeg er SAA enig, falske vipper er heller ikke mig.

    07/12/2015
  • Yvonne i

    Glæder mig til at følge dig i det nye år. Altid en inspirerende blog, søde kommentarer fra dig. flot arbejde

    07/12/2015
  • Marie

    Hej alle. Tak for jeres søde kommentarer (bliver så glad), tips og tålmodighed 😉

    Jeg har simpelthen bare købt den på eBay. Og mere specifikt hos denne sælger (se link nederst). Den ankom i løbet af få dage.

    Den er ret nem at rense af. Jeg brugte makeupfjerneren fra Minirisk og vupti, så var det væk.

    Jeg har ikke oplevet at den drysser eller smitter af. Det bliver altsammen siddende hvor det skal. På mig ihvertfald.

    http://www.ebay.com/itm/NEW-Younique-3D-Moodstruck-Fibre-Fiber-Lash-Mascara-Black-US-Barcode-with-BOX-/171991607804?hash=item280b7fa9fc:g:JokAAOSwwbdWPfUk

    07/12/2015
  • Sisi

    Jeg hader også kunstige vipper, og har virkelig aldrig haft et problem med at sige det højt (vidste ikke at det var noget man ikke måtte sige??). Altså, jeg har godt nok aldrig selv prøvet dem, men synes ikke at det ser specielt pænt ud på andre, og så virker det bare lidt irriterende og kompliceret og…falskt. (Jaja, jeg bruger skam makeup osv, og det hele er jo bare en del af den samme “smukkesering”, så jeg dømmer ingen – bryder mig bare ikke personligt om looket).
    Den her mascara lyder til gengæld rigtig spændende! Er der mon et link og/eller en pris?

    07/12/2015
  • Birgit A

    Jeg har købt Magnetic Lash mascaraen (hos Matas), som ser ud til at fungere akkurat ligesom Younique: Man putter fibre på vipperne med én børste, og lægger mascara ovenpå vipper + fibre med den medfølgende mascara bagefter. Og bliver ved indtil man har det ønskede resultat.
    Mit problem er, at mine øjne resten af dagen/natten er fyldt med de overskydende fibre, som er ret fluffy. Det er faktisk ret ubehageligt. Jeg ved ikke om det er en bivirkning, man bare må acceptere, eller om mere erfaring med den type vippe-forlængende mascara gør, at man drysser mindre?

    07/12/2015
  • Mette B

    Åh hvor er jeg enig med dig mht. falske øjenvipper – men det er mest fordi jeg ikke kan finde ud af at sætte dem på. Og hvis det lykkedes, så er jeg bange for at tabe dem. Man jan jo ikke gå rundt til et selskab med et låg dækket, så jeg har kastet håndklædet i ringet, og forsøger ikke mere. Men som de andre på denne side, vil jeg også gerne vide om den kan skaffes i Danmark. Jeg var inde og google den, og kan ikke finde den på en dansk side.

    Det lyder til dette er årets sidste indlæg. Tak for mange gode fif og råd i året der gik. Jeg er en af de ellers passive følgere, men der er ofte noget der også passer på mig, så tak for alt det. Glædelig jul og godt nytår <3

    07/12/2015
  • HSBP

    Den lyder fantastisk! Håber ikke den drysser eller smitter af? Og ja, hvor kan den købes??

    07/12/2015
  • M-B L

    Ja kom nu bare med et link Marie! Du kan da ikke sådan gøre os alle hooked og lade os hænge…☺
    Lige et ps. Elsker bare dine indlæg❤

    07/12/2015
  • Lone

    Det lyder som noget der skal prøves af men hvor købes den ????
    Og glædelig jul til dig 🙂

    07/12/2015
  • YESS!!!!!! Endelig en anden kvinde, som tør sige højt at hun også hader kunstige vipper. Hvor er jeg dog glad for det, for jeg har følt et helt enormt pres for t få sådan nogle gyseligheder monteret i mit ansigt, men har dog indtil nu afværget det et par gange;-) Og nu betyder det, at jeg endelig kan ånde lettet op og blot sige, at jeg ikke er alene med mit had:-)

    07/12/2015
  • Annemette

    Tak for tippet til skønne øjne.

    Min daglige rutine er nu en Origins Underwear for Lashes (hvid cremet ”mascara”), når den har siddet et par sekunder, så putter jeg min mascara over (fra AVEDA – men alt kan bruges).

    Det gør to ting, det beskytter vipperne, og det giver fylde, der så ender med fylde OG længde, når mascara påføres. Som sagt Underwear for Lashes er også god til hjemmebrug, når man slapper af og plejer sine vipper – helt som når vi plejer med ANETTES fantastiske anbefalinger og råd fra bogen – har I købt venindegaver Ladies 🙂

    God fornøjelse.

    07/12/2015
  • Falske øjenvipper er noget bøvl, når man selv har vipper. Men når man af forskellige årsager ikke har sine egne vipper (f.eks. kemoterapi eller sygdommen alopecia), så er falske vipper en gave fra himlen. Been there tried that 🙂

    07/12/2015
  • Rie Dyrnes

    Tak for tip. Det lyder som noget jeg også kan finde ud af. Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig :O)

    07/12/2015
  • Karin VS

    Er den let at rense af igen?

    07/12/2015
  • Christina kragh

    ja et link ville jo være kanon når nu den er så fantastisk hahaha og glædelig jul og godt nytår til dig

    07/12/2015
  • Annette Johansen

    Lyder som en skøn mascara, hvor kan den købes?
    God jul
    Annette

    07/12/2015