Med Lisbeth Østergaard i makeuppen

FOTO FLEMMING LEITORP

Anette, fortæl mig hvad de studieværter gør, siden de altid er så smukke i huden, lød det for få dage siden på @beautyspace. I dag får du derfor tricks og tips fra sminken (som den stadig kaldes) på Go’ Morgen Danmark. Først med den fabelagtige Go’ Aften-vært Lisbeth Østergaard på banen og i overmorgen med Lili Malene Rasmussen, som er en af de dygtige makeupartister på holdet.

Lisbeth, hvad er vigtigst for dig i sminken?

Udover selve makeuppen er det at få ro på. Det er mit zen-moment og dér, jeg samler overblik. Hvad jeg har lyst til af hår og makeup,  er nok det værste spørgsmål, jeg kan få inden en udsendelse – for mit hoved er et andet sted. Men det ved de dygtige makeupartister på Go’-holdet. For mig er det vigtigt at blive klædt og ikke klædt ud. Jeg hader at blive for fin, for damet eller for opsat. Med hensyn til hud, så kan den være ret så tosset, når jeg møder ind, men her giver airbrush foundation mig straks følelsen af at være oplagt og klar. Når den er lagt, tænker jeg altid, at det nok skal blive en god udsendelse. Airbrush er genialt, fordi HD-skærme afslører alt (alt!) – lige fra hudens porer til de der stritantenner, du kan ha’ i håret. Forinden fugter jeg huden med pleje fra Rudolph Care, Tromborg, Benecos og Karmameju.

Hvad virker så godt, at du også bruger det udenfor skærmen?

Der er især to tricks, jeg har taget med ud i hverdagen. Det ene er at bruge en blød, lys og hudfarvet blyant på overlæbens amorbue (det giver lige liiiidt større læber). Det andet er MACs Strobe Cream, som kaster lys af sig og frisker op på det øverste af kindbenene og lidt i inderste og yderste øjenkrog.

Har du oplevet katastrofer i forhold til skærmen?

Ha. Ja, dét har jeg – bare se på gamle billeder af mig. Der var jo engang, hvor man altid blev makeuppet i ’looks’. Så sku’ jeg være 60’er-agtig, så Amy Winehouse-agtig og så…Jeg tror, jeg har prøvet 1000 frisurer og alt fra lyserød til skrigende stewardesseblåt på øjnene. Men en overgang var jeg nok bare bange for at ende kedelig. Nu er jeg langt mere afslappet og ved, at less virkelige er so much more.

Du kan Insta-følge Lisbeth på @lisbethoestergaard

SNUP TIPPET: Du finder alt om airbrush foundation HER. For flere Go’ Morgen TV-tricks og et par andre hemmeligheder, så bliv en BEAUTYSPACER. Det er ganske gratis, og du kan skrive dig op HER.

14/10/2014
Vandt du?
15/10/2014
Røde såler under neglene, anyone ?

Kommentarer

  • Hæng på – jeg vender tilbage med svar.

    17/10/2014
  • mette sørensen

    Hvis man ikke vil bruge MAC men gerne noget makeup der er godt for huden og man har mørk hud hvad skal man så bruge ???mvh Mette

    15/10/2014
  • mette sørensen

    Hvis man ikke vil bruge MAC men gerne noget natur makeup eller noget der er godt for huden og man har mørk hud hvad skal man så bruge ???mvh Mette

    15/10/2014
  • Marie-Louise jønsson

    Hej Anette. Skønne billeder. Kunne man eventuelt få at vide hvad Lisbeth har på øjnene på billederne. Skøn inspiration endnu engang 🙂 ml

    15/10/2014
  • Pia Randlev Poulsen

    Wauw wauw wauw …. hvor nogle flotte fotos, så helt nede på jorden naturlig skøn både på det ydre og det indre plan.

    14/10/2014
  • Louise Cam

    Super dejligt indlæg – så skønt at få svar når man morgen efter morgen sukker over deres lækre hud 🙂 og så ro forhandlere af airbrush i Silkeborg jubiii 🙂

    14/10/2014
  • Carina Christensen

    Jeg har investeret i en airbrush fra Dinair, der også afholder kurser for begyndere. Hekdigu følger der et godt øvemateriale og en omfattende DVD med i købet. Endvidere er YouTube også fyldt med gode tips.
    Den dækker næsten alt uden overgange, og jeg er bestemt blevet glad for min, efter jeg har vænnet mig til den nye teknik.
    Ved du mon om de lægger øjenmakeup, før eller efter de airbrusher? Tak for en god blog!

    14/10/2014
  • Louise

    Jeg ææææælsker Lisbeth Østergaard. Hendes look, hendes ord, hendes alting.

    14/10/2014
  • @ Tina N – Og hæng på, der kommer flere gode tips i forhold til den airbrush.

    @ Lene J – Åh ja – I er fra samme hood jo.

    @ Katrine W – Du kan sagtens hoppe direkte på serum og anden pleje. Tonic er ikke nødvendigt.

    @ Tanya – Kan kun give dig ret. Hun stiger i ALLE graderne.

    Stor hilsen Anette

    14/10/2014
  • Tanya

    Jeg har ikke tv2, så jeg får ikke set hverken dig eller andre på Go’ morgen eller Go’ aften DK. Men hold nu op, Lisbeth Østergaard bliver bare smukkere og smukkere! Kan godt huske tiden med de overstylede værter, og selv om det var sjovt at se hvor forskellige de kunne se ud fra den ene dag til den anden, er der mere personlighed i at fremstå med en mere konsekvent stil.

    14/10/2014
  • Katrine W

    Hej Anette,

    Jeg er STOR fan af din blog – tyer altid hertil hvis der er noget skønhedsrelateret jeg er i tvivl om.

    Lige et spørgsmål (ude af kontekst til indlægget, men håber det er okay): Skal man bruge skintonic efter ACAI CLEANSING FOAM fra Rudolph Care? Eller kan man bare hoppe direkte til serum + dagcreme? Jeg har kombineret hud.

    Mvh Katrine

    14/10/2014
  • Lene Jespersen

    Lisbeth Østergaard er en skøn pige, som kommer fra der helt rigtige sted i Jylland. Hun gør altid en god figur med en dejlig humor..

    14/10/2014
  • Airbrush foundation er altid så flot og holder rigtigt godt og længe:-)
    Friskheden er jo nok det vigtigste for at få et vedvarende sundt look…

    14/10/2014