Men hvordan får de puttet dem i?

Altså vitaminerne. I cremer. Det er noget af det, mit skeptiske sind af og til kredser om. Jeg kan sagtens forholde mig til at måle vitaminer i blodet, men i cremer… er det ikke bare noget, de siger? Nej, siger dem, der er kloge på den slags. Tværtimod er det veldokumenteret, at især A-, C- og E-vitamin virkelig gør en forskel i smørbar skønhedspleje. Anette ved (naturligvis) en hel masse om det, bare se her.

Du behøver ikke at tage ud i byen for at få et vitamin treat. Murad tilbyder et Home Facial C Vitamin Infusion Kit, som vitaminskeptikeren her har haft fornøjelsen af at prøve. Koncentreret C-vitaminpulver og -gel, pakket i hvert sit engangs-brev, røres sammen i den medfølgende skål umiddelbart inden påføring – lige noget for sådan en laboratoriemus (eller rotte om man vil) som mig. Den færdige gelmasse masseres ind i huden og så sker der ting og sager! Det varmer uden at brænde, prikker uden at svie, men man glemmer helt sikkert ikke, at man har ‘masken’ på. Efter 10 minutter vaskes hele herligheden af og der afsluttes med en medfølgende fugt serum. Min (normal til tørre) hud var veltilpas bagefter – og meget ensartet at se på. Et helt døgn efter kan jeg stadig mærke, at jeg har gjort noget for min hud, og da der er 4 x behandling i et sæt, rækker det til 4 ugers hjemmepleje, hvis du er blevet nysgerrig.

Smører du dig i vitaminer, eller vil du hellere spise dem?

 

13/10/2011
Kridhvidt blikfang og et tandsæt af guld!
17/10/2011
Husker du huden syd for hagen?

Kommentarer

  • Blogsitter Marianne

    @Winniebn: Ja, penslen følger med sættet og er fin at arbejde med. Dejligt at høre om dine gode erfaringer med C-vitamin, som sikkert også kan komme andre til gode – og tak for rosen.

    17/10/2011
  • Winniebn

    Viftepenslen på billedet, kommer den med murad kuren? Jeg har en svaghed for pensler, og må da bare eje dette lækre eksemplar.
    Var så super heldig at få fingrene i nars’s læbepensel fra deres limited edition, bento box. Hvordan får jeg fat i denne pensel
    Ros for indlæget
    Winnie

    17/10/2011
  • Winniebn

    Jeg er selv stor fan af C-vitamin. Og som jeg også har skrevet i en tidligere kommentar, har redet mig ud af et pludseligt acne angreb. Nu har jeg igen fået fingrene i elisabeth ardens intervene serum i små grå kapsler, og jeg kan allerede se en effekt af beroliget og helbredt hud.

    16/10/2011
  • Blogsitter Marianne

    Tak for inspirerende og uddybende kommentarer til jer alle!
    @Louise: Oraklet har garanteret svaret, når hun er tilbage på pinden – i mellemtiden er der måske nogen, der har et godt bud?
    Jeg har set flere eksempler på hjemmegjorte ansigtsmasker med fx kiwi og yoghurt, så mon ikke der er mulighed for god effekt der?

    16/10/2011
  • Maiken

    Meseostetic (skinlab.dk)har rene (sterile) Vitamin C 20% i ampuller. 5 ml nok til 2 gange. Et rigtig lækkert produkt der også kan drikkes hvis man er til det – eller har en efterårsforkølses på vej:)

    16/10/2011
  • pernille bølkov

    Helena Rubinstein, har også nogle fantastiske C-vitamin produkter 🙂
    Jeg tror det er et spørgsmål om “hvilket” firma ” man ” er til 🙂
    Rigtig god weekend til jer alle 🙂

    15/10/2011
  • Fedt når tingene bliver ‘naturlige’ – som i gamle dage når man lagde agurkemaske og smurte venindernes ansigter ind i avokado! Men må jeg spørge eksperterne om det virker at putte frugten direkte på huden? Kiwi fx skulle have et højt C-vitaminindhold, men kan det overføres?

    14/10/2011
  • Lene

    Det lyder spændende med det hjemmekit – det kunne jeg godt falde for! Men ja, jeg prøver da også at spise nogle vitaminer:O)

    14/10/2011
  • Linda Juul Petersen

    Jeg bruger Murads produkter, og også nogle af dem med c-vitamin i. Får også mere intensive behandlinger ved kosmetologen. Det er skøn selvforkælelse, så egentlig også svar på dit tidligere indlæg, samtidig med godt resultat.
    God weekend til alle….

    14/10/2011
  • Ej det lyder sjovt og ret fantastisk. Det må der bestemt kigges nærmere på 🙂

    14/10/2011
  • C-vitamin der røres op kort inden det bruges er faktisk det eneste måde at sikre at man får aktiverne mens de har ‘kræfter’. C-vitamin er super svært at have med at gøre i kosmetik sammenhæng. Det er meget nemmere at tilsætte de olieopløselige vitaminer som E og A til cremer. Jeg gætter på at det er en rigtig effektiv maske du omtaler, og er nu inspireret til at prøve en gang c-vitamin maske selv!

    14/10/2011
  • Britta

    Det lyder da helt fantastisk. Dejligt når man kan mærke og se der er en positiv virkning. God weekend!

    14/10/2011
  • JK

    Det lyder godt nok spændende. Kan faktisk godt lide tanken om selv at stå og røre noget sammen :o)

    14/10/2011