Millitant massage og ansigts-yoga

VIND:  Begynder lige fra bunden med et NB om, at det er sidste dag i dag, du kan hoppe med i Rudolph Care-konkurrencen…lige her.

Udover almindelige computerspændinger kan fornemmelsen af, at krop og hoved lever to separate liv, godt dukke op. Hjælpen til mere forbindelse har for mig nu fået et navn. Simon Kirkevang Nielsen. Millitær-massør (for real), yogainstruktur og taimassør plus en gammel Body SDS-mesterlæreflirt. Efter halvanden time i hænderne på ham skal jeg love for, at kroppen kunne mærkes. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg højt måtte hvæse av. Men under hele seancen var der vejrtrækningshjælp helt derned, hvor der ingen plads var. Men det blev der. Bagefter var der flow, så det kunne mærkes. Men også hjemmearbejde. For der skal arbejdes med smidighed og afslapning, hvis man spænder, som er man under beskydning. Selv i kæbepartiet.  

What to do: Hvis du ikke lige har 775 kr. til en ‘body adjustment’ session med Simon, som er tilknyttet Complete Me i København, så anbefalede han 1) vejrtrækning af den dybe, koncentrerede slags. Hver dag. 2) yoga (og jo, der findes åbenbart også yoga for utålmodige sjæle som mig). 3) Glem det med skuldrene i baglommen. Du skal rette dig op ved at fokusere på solar plexus, der så skal hives op med en usynlig tråd.

SNUP YOGA-TIPPET: At netop yoga også kan sætte sig smukt i ansigtet, skrev bloglæser Anette J en mail til mig om: ’Jeg er relativ ny begejstret yoga-udøver og har allerede oplevet klare sidegevinster også i huden. Havde før let atopisk eksemhud på overarme og lår, som nu næsten er væk. Huden i ansigtet, på halsen og brystet har fået en mere ensartet og fin glød, ligesom den føles både strammere og blødere flere steder, eksempelvis på hals, hænder, fødder og lår (goodbye appelsinhud). Jeg bilder mig ind, at jeg har færre rynker, men det skyldes nok, at jeg har lært at slappe af i kæbemusklerne. En del af forklaringen på den finere hud er nok også, at yoga sætter gang i en udrensning. Jeg oplever større tørst, og mit forbrug af kaffe er landet på bare en kop om dagen.’ 

13/03/2013
Så kører beauty-bussen
15/03/2013
Noget om vindere og Sara Rostrups uundværligheder

Kommentarer

  • Shm

    Det lyder ret fantastisk – spændende læsning, også Simons eget svar!
    Gad godt kunne trylle penge frem til en behandling lige nu, men må nøjes med at lede efter et godt yogahold.

    19/03/2013
  • Anette Kristine Poulsen

    Kære alle,

    Jeg har slugt jeres ord – tak for indspark og engagement.

    Stor hilsen
    Anette

    15/03/2013
  • @Anette J – Ja ja, det var lige præcis det jeg mente 😉 tak

    15/03/2013
  • Anette J

    Lige en kort opfølger på Simons indlæg:
    Københavns Yoga underviser i Hathayoga.
    http://www.kbhyoga.dk/

    15/03/2013
  • Simon Kirkevang Nielsen

    Tusind tak for de pæne ord 🙂 – og et super blog-indlæg Anette!

    Det er fuldstændig korrekt at yogaen har en MASSE benefits mht. hud, muskler osv. Listen er lang. Og som jeg forklarede Anette findes der netop en yoga for alle – de 2 mest kendte hovedgrene er Astanga og Hatha. Kort forklaret er Astanga den mere dynamiske hvor man får pulsen op og sveden driver. Hathaen er en mere rolig form – men absolut også fysisk udfordrende. Her holder man stillingerne længere med et roligt og kontrolleret åndedræt hele vejen igennem.
    Så det handler meget om temperament og det er som regel godt at prøve begge dele for at mærke på egen krop hvad den enkelte yogapraksis gør.
    Ulemperne ved Astangaen er, ifølge mig, at grundet de dynamiske bevægelser ud i ens yderpositioner (og de færreste er smidige nok i starten) giver det mange skader. Misforstå mig ikke – det er en super yoga-form og der er mange benefits i den, men man skal bare være meget bevidst om det. Og kropsbevidsthed er desværre ikke de flestes styrke!
    Som i nok har gættet er jeg tilhænger af Hathaen 🙂 Jeg er uddannet som Sivananda yoga instruktør, som er en afgren af Hathaen. Her holder man som sagt stillingerne længere og har stor fokus på ”den indre ro”. Inden for Sivananda-yogaen går man sjældent direkte i gang med de fysiske øvelser – man starter med en kort meditation for lige at samle sig selv, derefter følger der 2 vejrtrækningsøvelser, så kommer yoga-serien og til slut en liggende visualisering (en for mindfullness er det vel?).
    Så Hatha er mere blid end Astanga – men ment på den måde at det stort set er umuligt at skade sig selv, pga de statiske stillinger og rolige bevægelser – tro mig, det kan sagtens være hårdt! Men det kræver at man er god til (eller ønsker at være) at finde den ”indre ro” og skabe forbindelse mellem krop og sind.
    Så vidt jeg ved er der kun ét sted i KBH som underviser i Sivananda-yoga og det er Flexyoga på Østerbro.
    Jeg underviser selv privat i min egen klinik på Nørregade, men der er kun plads til 2 elever af gangen – hvis det har nogen interesse er i velkommen til at skrive på mail@bodyadjustment.dk og vi kan sammensætte et forløb.

    Mht. massagen 🙂 – Body-SDS er kendt for at være meget hård. Jeg møder mange som kramper helt sammen, bare at jeg nævner at jeg anvender de samme teknikker. Det er synd at dette er folks første reaktion. Men mange af mine kollegaer føler at jo mere smerte – desto bedre er det. Og det er ikke sandt! Samtidig bliver der anvendt en masse ledfrigørelser som en fast del af deres behandling. Det kan være rigtig godt at anvende ledfrigørelser, men det er også meget hårdt og kan virke provokerende for ens krop eller sind!
    Det vigtigste for en behandling er at klienten føler sig tryg og mødt der hvor han eller hun er i sit liv. Du kan have verdens bedste massør, men hvis han er en arrogant skid kommer han ingen vegne med personen på briksen.
    Jeg behandler med hele 3 niveauer – wellness, afspændig og dybdegående. De overlapper selvfølgelig hinanden, men det er for at vise at der er plads til alle og man behøver ikke at få en av av-behandling. Jeg gav Anette en dybdegående behandling, med de fleste body-SDS teknikker for at vise hende hvordan man kan være i smerten og endda ligefrem acceptere den og til slut give slip på spændet – og kun ved hjælp af vejrtrækningen! Ja og så selvfølgelig mit smil 😉

    Der er kun én måde at finde ud af om det er noget for dig – ved at booke en tid hos Complete Me i Badstuestræde. Og du er selvfølgelig velkommen til at sende mig en mail og jeg kan ringe dig op hvis du har spørgsmål.

    Vores introduktionsrabat på 25% kører resten af måneden så det kan nås endnu. Alternativ kan jeg prøve at lokke Julia Kim til at skrive om sin oplevelse herinde – hun har været hurtig og booke 1½ time på mandag!

    Det blev en lidt lang skrivelse – håber ikke at det var alt for trættende 🙂

    14/03/2013
  • Det er jo lige før, man kunne overveje det mili-massage, med dét smil der 😉
    Helt sikker på, at der kun er godt at sige om yoga. Står stadig på min det-skal-prøves-engang-liste…

    14/03/2013
  • Anette J

    Jeg kan virkelig anbefale http://www.kbhyoga.dk/.

    Lærerne er veluddannede, og de er gode til at til at tilpasse undervisningen til elevernes niveau og evt. skavanker. Og så er der plads til at drikke en kop te efter undervisningen og at snakke med de andre – det har jeg ikke oplevet i andre yogastudier.

    14/03/2013
  • Kira Bjørnestad

    Jeg køber så meget det præmis med at vejrtrækningen og yoga har stor betydning for kroppens udrensende mekanismer og de spændinger, vi slæber rundt på. Hvor gik hun til yoga?

    Har hørt om body SDS før, men kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg syntes om det… Men har hørt flere som har været svært begejstrede for det!!! Lækkert indlæg by the way – skønhed handler jo netop indre velvære (selvfølgelig også gode produkter), men meget kommer indefra.
    Er selv lige startet til yoga, og selvom jeg til at starte med syntes at det var ustrækning for voksne… Må jeg indrømme st de dage hvor jeg har været afsted, har jeg en helt fantastisk ro i kroppen, som bare er fantastisk (det er graviditetsyoga, men vil gerne fortsætte til alm. yoga).

    Så tips til gode yoga steder i København, modtages med kyshånd 🙂

    14/03/2013
  • Anette J

    @ Birgitte B
    Måske er det De fem Tibetanere, du tænker på (?).

    Jeg har selv erfaring med, at det er godt sted at starte, hvis man vil i gang med en yoga-praksis. Lige nu laver jeg de fem øvelser hver morgen på stuegulvet, og så går jeg til yoga i et yogastudie.

    Jeg synes, at fordelen ved at kende De fem Tibetanere er, at jeg kan tage dem med overalt (på ferie osv.) – øvelserne kræver bare lidt ledig gulvplads, en græsplæne eller et lille stykke sandstrand. Efterhånden som kroppen bliver stærk nok til at lave 21 gentagelser af de fem øvelser, tager det bare 10 minutter.

    En introduktion til øvelserne fik jeg i et yogastudie i København.
    Se http://www.kbhyoga.dk/

    14/03/2013
  • Gitte Trier

    1. Åndedrætsøvelser, Yes, done!
    2. Yoga. ville gerne, når det ikke.
    3. Det skal prøves.

    og sikken en sød fyr du har fundet der, Anette 🙂

    14/03/2013
  • Enig med Sanne – han ser mægtig sød ud 😉
    Men ville også gerne lære noget yoga. Der er vist noget med at man ret let kan lære de der 7 ‘hilsner’ (eller er jeg helt galt på den?) og så lave dem hver morgen. Skulle give et fint resultat. Ikke at jeg kan/gør det – det er en jeg kender 🙂

    14/03/2013
  • Han er lige hvad jeg har brug nu….men er begyndt på yogatimer, det har jeg drømt om i årevis…Når jeg har for meget om ørene, så kan jeg høre mig selv gå rundt og sukke, simpelthen fordi jeg glemmer at trække vejret!! Så vejrtrækning er med garanti et godt sted at sætte ind!!

    14/03/2013
  • Anette Waaben

    Det lyder meget spændende med yoga og dens effekt på huden.

    14/03/2013
  • Julia Kim

    Glæder mig til min halvanden times militærmassage hos Simon på mandag. Omend han bliver holdt benhårdt i ultrakort usynlig no-pain-for-me-but-Complete-Me snor!
    Hader smerte, når jeg skal koble af og nyde. Men boss Daniella har garanteret empati og velvære fra miltærmassøren – så nu vil jeg bare glæde mig 🙂

    14/03/2013
  • Mette Guldberg

    Noget helt andet – du har jo mange gange talt varmt om Imedeen-tabletterne. Hvad er det for nogle af dem? Jeg er primært interesseret i at arbejd epå en mere ensartet hudtone og få mere spændstighed i huden. Pt spiser jeg faktisk fiskeolie og zink men det er jo lidt genialt at have det samlet – og så er der vist også andre gode sager , ikke?

    14/03/2013
  • Lækker info!

    Er selv startet til yoga – og det er så befriende! Og det har lært mig, at trække været gennem næsen 😉

    Jeg håber på at der også kommer en bonus i form af mavemuskler – haha.

    14/03/2013
  • Lyder skønt – gemmer tippet til en efter-graviditets-forkælelse. Tak

    14/03/2013
  • Tanya

    Jeg er ikke sikker på at jeg synes det lyder særlig rart med sådan en omgang – men tvivler ikke på at det ville være godt for hele kroppen og sindet med. Men det der yoga, dér… Se, det lyder jo interessant! Anede ikke at der kunne være så mange bonuseffekter 🙂

    14/03/2013
  • Uhm, han ser sød ud! 😉

    14/03/2013