fbpx

Mineralsk olie i slagsmål

Mange er rådvilde, når det gælder mineralske olier. Altså de fedtstoffer, der også er kendt som vaseline, petrokemisk olie og paraffin. De står tit for skud, fordi de er billige og har ry for at tilstoppe huden. De har dog også en effektiv grydelågseffekt og beskytter hudbarrieren.

Førhen var paraffinolie et velkendt middel til at få ting hurtigt ud i den anden ende, hvis du forstår. I dag har de mineralske olier, som er udvundet og oprenset fra jordolieindustrien, så meget modvind, at det ikke bare er økologer, der siger nix og verboten. For miljøhensynet får også de store til at tage stilling. Senest har LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton koncernen (dem med Dior, Ole Henriksen, Guerlain, Benefit osv.) vendt de mineralske olier ryggen.

På plussiden: Virker blødgørende på huden, er allergi-venlige, giver en slags grydelågseffekt af hudens egen fugt og har dermed en beskyttende virkning. Mineralske olier vil altid kun ligge på overfladen, og det kan være til hjælp for dem med hudbarriereproblemer som eksempelvis tør hud og eksem

På minussiden: Huden er en levende organisme, som ikke kan forbrænde og omsætte mineralske olier. Derudover kan de og vil altid kun ligge på overfladen af huden. Blødgørende, ja, men med risiko for bivirkninger som tilstoppede porer, især hvis du har tendens til fedtet hud. Et studie hævder også, at de kan bidrage til inflammation.

SNUP IKKE MYTERNE: Der vil være dem, der kalder mineralske olier for giftige, og det er de ikke. Det er fysisk umuligt for dem at entrere vores celler, og derfor vil de aldrig have en biologisk virkning på huden, forklarer professor i dermatologi, Jørgen Serup, som sammenligner effekten med indpakningspapir. Der er også dem, der siger, at 60 pct. af hvad du smører på huden optages…det er også vrøvl. Nogle stoffer optages tæt på 100 procent, andre slet ikke – mineralske olier hører til de sidste.

Vælger du produkter med mineralske olier fra?

24/10/2012
Kan du holde fingrene for dig selv?
25/10/2012
VIND!

Kommentarer

  • Thea

    Tak for dit svar Mille.

    Synes det er en interessant debat. Og for mig også en debat, der ku handle om, om tingene skal være bevist uskadelige for at kunne bruges eller om de skal være bevist skadelige for at tages af markedet…

    30/10/2012
  • Da man i sin tid stejlede over parabener, var det pga. nogle forsøg fra Japan hvor man havde vist at parabener havde hormonforstyrrende effekter. Dette forsøg blev kædet sammen med at piger kommer tidligere i puberteten og mænds sædkvalitet bliver ringere og ringere, men der var aldrig nogensinde medicinsk eller videnskabelig belæg for denne sammenkædning.

    EU’s videnskabelige komité har siden kritiseret forsøget fordi man ikke har kunnet genskabe effekterne.

    I EU arbejder man med en meget præcis liste over stoffer som er tilladt i kosmetik. Her er også fastsat de koncentrationer der må anvendes. Her har man altså maxgrænser for konserveringsmidler som parabener, og disse maxgrænser er baseret på videnskabelige forsøg.

    Isopropyl- og isobutylparaben bliver formegentligt forbudt før eller siden, fordi disse to parabener yderst sjældent bruges i kosmetik. Dette betyder dog ikke at de er påvist farlige, men blot at der ikke er noget behov for at forske yderligere i disse parabenetyper, da de ikke bruges i kosmetik og hudpleje.

    Miljøstyrelsen lavede i 2009 en rapport der førte til at vi i Danmark indførte en særlovgivning for protyl- og butylparabener i børneprodukter (under 3 år). Selv om denne rapport er delvist baseret på de misvisende rotteforsøg fra Japan, så har man valgt at indføre denne ekstra forsigtige lov, selv om der ingen beviser eller videnskabelige argumenter er mod brugen disse parabener.

    Lovgivningen er med Miljøstyrelsens egne ord et udtryk for at ”det ikke kan udelukkes at der er en risiko for børn op til 3 år.” Der er stor forskel på om noget er farligt, har skadelige effekter, eller at man ikke kan udelukke en risiko! Husk på at parabener er nogle af de ældste, mest udbredte og bedst testede konserveringsmidler. Det er også et af de konserveringsmidler der (modsat mange andre konserveringsmidler) kun meget sjældent er årsag til allergi.

    I denne måneds udgave af kosmetolog-fagbladet Esthetique kan man under artiklen ”Da Danmark blev ramt af Parabene-panik” læse mere om dette. Her fremhæves også professor Tore Sanner som er næstformand i EU’s videnskabelige kometé. Han fastslår endnu engang at parabener i kosmetik ikke er hormonforstyrrende, fordi den mængde der anbefales som øvre grænse i kosmetik, er under 100 gange mindre end den mængde som har givet en effekt i dyreforsøg.

    Methyl- og ethylparaben er de mest anvendte parabener og de kan trygt anvendes i de tilladte doser. Der foregår stadig (efter dansk pres) forskning i den øvre grænse for butyl- og propylparabener.
    Så når du siger at miljøstyrelsen mistænker parabener for at være hormonforstyrrende, så er det vigtigt at påpege at denne mistanke gælder for 2 af 6 parabenertyper (særligt for børn under 3 år), og beror på dyreforsøg hvor man har givet dyr over 100 gange den tilladte maxgrænse.

    Der er altså indtil videre ingen videnskabelig bevist grund til at frygte parabener – tværtimod er parabener effektive mod vækst af svampe og bakterier og giver ekstremt sjældent allergi 🙂

    29/10/2012
  • Thea

    @ Mille: Jeg skal overhovedet ikke gøre mig til dommer for om det du skriver er korrekt eller ej, – jeg kan dog bare mærke at det ikke ændrer min holdning. Jeg ønsker nemlig ikke den der grydelågseffekt, så det er nemmere at undgå de mineralske olier. Bruger jeg produkter med mineralske olier bliver jeg altid skuffet over den manglende fugtgivende effekt alligevel.

    Nå men lagde alligevel mærke til denne sætning:
    “Her har man utallige gange siden afkræftet at parabene-indholdet i kosmetik kan virke hormonforstyrrende, men alligevel har ideen om at parabener er farlige, sat sig dybt i os danskere.”

    Altså Miljøstyrelsen mistænker jo stadig parabenerne for at være hormonforstyrrende, så den afkræftelse du snakker om undrer jeg mig over hvor den kommer fra…

    29/10/2012
  • Jeg er blevet gjort opmærksom på at artiklen fra min blog http://www.videnom.net bliver diskuteret her, og jeg ønsker selvfølgelig at deltage i debatten 🙂

    Daniela: Du skriver at du er skeptisk med hensyn til problematikken om mineralske olier er komedogene. Det er rigtigt at mineralsk olie ikke anbefales til en hud der lider af akne eller har fedtet/olieret hud. At man ikke anbefaler et stof til en bestemt lidelse, betyder ikke at stoffet generelt set er skadeligt eller dårligt. Lægerne anbefaler heller ikke at du tager en panodil mod hårtab, men det betyder ikke at panodiler ikke virker eller er dårlige – de har bare ingen funktion mod hårtab. På samme måde har den fedtede aknehud ikke direkte gavn af mineralsk olie, men mineralsk olie er gavnligt for flere andre hudtyper. Faktisk fraråder langt de fleste dermatologer alle olieholdige produkter til aknehuden, da det ikke er rart at have olie på en i forvejen sebum-overproducerende hud.

    Som jeg nævner i mit blogindlæg, så har man i 2005 publisheret en stor undersøgelse i ”journal of cosmetic dermatology”. Her har man undersøgt det komedogene potentiale i rensemælke, fugtgivende cremer, lotions og makeup med mellem 0.5% og 30% mineralsk olie. Ingen af produkterne skabte komedogene effekter der var større end kontrolgruppen. Man har endda også prøvet med 100% opløsninger og her vurderede man den comedogene effekt på en skala fra 0-5, hvor 0 er ingen effekt og 5 er svært komedogen effekt. Ud af de 6 testede mineralske olier nåede kun en af de mineralske olier op på en 2’er (Husk at vi taler 100% opløsninger).

    Jeg kan desværre ikke sende hele forskningsartiklen, da jeg kun har adgang til den gennem mit lægestudie. Jeg vil dog lige komme med konklusionen her:

    ”So, “is mineral oil comedogenic?” No, based on the animal and human data reported, along with the AAD recommendation, it would appear reasonable to conclude that mineral oil is noncomedogenic in humans.
    Will we see more products containing mineral oil in the market? No, marketing claims have convinced us that mineral oil is a comedogenic ingredient and it will be far too hard for anyone to convince the consumer, after being bombarded by mineral-oil–free claims for decades, that it is now okay to use products that contain mineral oil.

    What is the message? Don’t be fooled by marketing claims”

    Jeg vil også gerne nævne denne konklusion fra et andet studie:

    Cosmetics-grade mineral oil and petrolatum are considered the safest, most nonirritating moisturizing ingredients ever found (Sources: Cosmetics & Toiletries, January 2001, page 79; and Cosmetic Dermatology, September 2000, pages 44–46).

    Jeg vil give dig ret i at mineralske olier ikke virker i dybden, da der er tale om et overfladisk produkt. Nu består hudpleje jo heldigvis af en sammenblanding af mange ingredienser, så i de cremer der indeholder mineralsk olie, vil der også være andre ingredienser som virker i dybden, så man samlet set får et middel der både virker overfladisk og i dybden.

    At kalde mineralsk olie for flydende plastik, synes jeg er meget misvisende, da plastik er syntetisk, og kemisk set slet ikke minder om den først og fremmest naturlige mineralske olie som du finder i meget rene udgaver i hudpleje. Læs også her: http://www.cosmeticscop.com/cosmetic-ingredient-dictionary/definition/963/mineral-oil.aspx

    Nu nævner du selv lanolin som værende et bedre produkt. Jeg vil nødig vurdere produkterne op imod hinanden, da jeg ikke kan finde forskningsartikler som vurderer ingredienserne op imod hinanden.

    Lanolin er også et godt middel, selv om det dog ikke udvindes fra uld, men i stedet fra sebumkirtler på får. Lanolin er ligesom mineralsk olie et effektivt fugtgivende middel. Dog anbefales lanolin heller ikke til personer med fedtet/olieret hud, fordi lanolin kemisk minder meget om det fedt den olierede hud i forvejen har en overproduktion af.

    Planteolie er et MEGET vidt begreb og dækker fx de planteolier du bruger til stegning. Se fx den lange liste her: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_vegetable_oils. At skære alle planteolier over en kam og sige, at de er bedre end mineralsk olie er noget af en påstand. Jeg har ikke kunne finde belæg for dette.
    Nogle planteolier så som olivenolie og mandelolie er bevist gavnlige for den tørre hud, mens andre olier slet ikke er tilladt i hudpleje.

    Der er altså intet medicinsk eller videnskabeligt grundlag for at sige at mineralsk olie er hverken farligt eller komedogent. Jeg afviser ikke at man en dag kan lave en anden konklusion, men lige nu er frygten omkring mineralsk olie skabt på baggrund af fejlfortolkninger, misinformation og god markedsføring fra produkter der er fri for mineralsk olie.

    Tænk bare på al panikken for nogle år siden omkring parabener. Her har man utallige gange siden afkræftet at parabene-indholdet i kosmetik kan virke hormonforstyrrende, men alligevel har ideen om at parabener er farlige, sat sig dybt i os danskere.

    Slutteligt vil jeg gerne takke for at du har gjort mig opmærksom på at det er for besværligt at kommentere på min blog. Dette vil jeg selvfølgelig få rettet 🙂

    29/10/2012
  • Tina Irene Povlsen

    Et meget flot og informativt indlæg søde Anette. Jeg er selv ikke begejstret for de mineralske olier til brug i ansigtet, men som blødgørende supplement til kropspleje er de gode og dejlige…
    Der har været rigtig mange spændende kommentarer til dette indlæg.
    Jeg kan supplere med lidt. Mentholatum som jo er et af de dejlig fedtede produkter i vaselineklassen er et unikt middel til førstehjælp. Rens en skramme og påfør i tyndt lag dette, da det heler huden hurtigt op. Tørre læber alm. eller hvor vinden har forårsaget dette. Smør læber og omgivelserne omkring munden før sengetid. Du vil tydeligt kunne mærke bedring næste dag. Den røde næse ved forkølelse lindres ligeledes her. Men husk tyndt lag…

    29/10/2012
  • Ditte H.

    “Bup”, der røg Bio-Oil i skralderen ….. Bruger min serum både dag og nat nu, indtil jeg har fået købt Jurliques Skin Balancing Oil …. Eller olien fra Pukke eller Balance Me. TAK for råd 🙂
    Du er en STJERNE!!

    27/10/2012
  • Kære alle,

    Konklusionen på mineralske olier er, at det er og bliver en personlig sag. Et spørgsmål om holdning.

    Jeg kan tilslutte mig mange af Danielas holdninger, men må også pege på at professor og hudlæge Jørgen Serup fra Bispebjerg har lavet forsøg med mineralske olier…og han konkluderer at ren vaselig kun ‘lukker til’ i ca. 30 minutter. Herefter er hudens fordampning så stærk at den vil slå igennem fedstof-laget. Der er dog studier der hævder, at mineralske olier har en inflammations-effekt, og her må man tage i egen hud og se, hvad man har det godt med.

    @ Ditte H – Rudolp Cares olie kan ikke lave kaffe, men måske vil din mand gøre det hele tiden, når du begynder at bruge olien ;o) Nej, nul pjat. Den er rigtig, rigtig fin, men det er der også andre og mere prisfornuftige olier der er. Jeg er glad også for Pukke, Julique og Balance Me. Du har fuldstændig ret i, at der ikke er så meget ide i at smøre Bio-Oil på ansigtshuden og følge efter med en creme med ingredienser, du gerne vil have til at trænge ned. Mineralske olier er barriere-skabende.

    Stor hilsen Anette

    27/10/2012
  • Ditte H.

    Tak for et rigtig godt og informativt indlæg!!

    Jeg har hidtil brugt Jurliques skin balancing oil under min dagcreme om vinteren. Jeg synes, den er megalækker, men også megadyr, så er nu overgået til Bio-Oil, som vist er mineralsk oile, ik’?? Nå, men efter at have læst dit blogindlæg, så tænker jeg nu, at hvis den lægger sig som en hinde på min hud, så får min hud jo slet ikke gavn af min lækre og dyre dagcreme? Er det ikke korrekt? Eller hyr?

    Har liiige et spørgsmål mere 😉 Jeg har gået og savlet over Andrea Rudolfs ansigtsolie, som jo så er endnu dyrere end Jurliques! 795 kr for 15 ml!!!!! Anette, er den virkelig SÅ lækker, så jeg kan forsvare overfor mand og børn, at de skal spise havregrød hele næste månede, fordi jeg har købt hendes ansigtsolie? …. Tænker at til den pris, så burde olien også kunne lave kaffe og servere den!
    Men jeg er modtagelig – og sikkert også til fals – for gode argumenter for at købe olie, så kan du overbevise mig, Anette? Og vil du overbevise mig?

    Med ønsket om en dejlig og frostklar weekend!

    27/10/2012
  • Det lyder godt med en lanolin ekspert, Anette 🙂

    26/10/2012
  • Ok, så vil jeg også ind i kampen her! Jeg læste med interesse CON9’s link og forsøgte at kommentere i den anden blog, men skulle have et password, så derfor kommenterer jeg her til Mille..

    Hej Mille,
    Mineralske olier har i 20 år været min hjertesag pga tidligere akne-angreb og ja, jeg fik dengang den gamle version, men oplever ikke at den er ændret, heller ikke udfra det du skriver ovenstående, bortset fra…
    Jeg er så enig i mange af de ting du skriver, dog lige lidt skeptisk mht til problematikken om mineralske olier er komedogene og aknegene.
    Jeg er selv uddannet kosmetiker af farmaceut, med stof- og produktlæren om de forskellige olier og hvordan de anvendes kosmetisk.
    Jeg tror heller ikke at de mineralske olier er giftige som nogle har påstået.
    Da de umuligt optages af huden, er det kemisk set hud-neutralt (ingen aktive egenskaber, dermed heller ingen positive aktive egenskaber , kun fysiske, med tilstedeværelsen af negative effekter, efter mine erfaringer.

    Da den første råolie (inden flere raffineringsprocesser) udvikles til terpentin, benziner, petroleum mm renses de yderligere (sidste led) og anvendes til kosmetik. Disse kan slet ikke opløses i vand og kan derfor ikke optages af huden og lægger sig derfor udenpå huden og dermed kan de virke komedogene med forkerte og uhensigtsmæssige håndteringer og blandinger.
    Du skriver selv at der har været test af produkter i f.eks rensemælk og kosmetik produkter uden påvisninger af komedogene bieffekter.
    Da disse produkter (især rensemælk mv) er emulsioner og består af emulgatorer så slutproduktets ingredienser “taler sammen” (produktet bliver hydrofilt med olierne) så bliver slutproduktet netop vandblandbart og meningen er jo også at disse produkter oftest straks skal anvendes med vand.
    Dog kommer det meget an på hvor meget at dette billigere “fyldstof” / bæreolie får lov at dominere i den færdige mængde. Hvis det overvejende er en base af mineralske olier, som der findes mange produkter af(!) så vil jeg personligt undgå dette produkt, netop pga at den færdige emulsion bliver mindre vandblandbar og dermed naturligvis ikke kan optages af huden, men da kan problemet med tilstopning af porerne forekomme, netop af samme årsag.
    Jeg vil helst være på den sikre side og undgå disse olier 100% (med mindre at der f.eks kun er en ganske lille del i en rense emulsion, som skal sidde på huden i max 2 min og afrenses straks). Jeg vil ikke benytte blivende produkter (ansigtscremer mm) på huden, da jeg mener at der findes bedre alternativer til fedtsupplement og fugtbevarende ingredienser.
    Jeg er også enig med dig i at de mineralske olier er meget blødgørende, derfor ses det ofte at hånd- eller fodpakninger imod tør eksem kan hjælpe her. Her skal det helst være den helt rene og uopblandede, flydende parafin som benyttes og uden indblanding af diverse emulgatorer, da det så blot vil lægge sig udenpå huden som en “stearin-agtig” handske som let kan fjernes fra huden igen. Dog igen er der MANGE andre gode alternativer, som kan baseres på vandopløselige, hudvenlige olier f.eks. fra vegetabilske olier.

    Da minerealske olier lægger sig meget overfladisk på huden, så vil det nødvendigvis være sådan at de ikke kan gøre noget direkte behandlende i dybden.
    Derfor vil jeg igen foretrække nogle alternative og vandopløselige olier som bedre kan “snakke” med hudens eget naturlige fedtstof. Indirekte kan de mineralske olier påvirke de dybere cellelag f, eks holde på vandet, men dette kommenterer jeg senere. Først lige en anekdote om sårbehandling:
    Engang gik jeg til lægen med en tommelfinger, hvor jeg desværre havde fået skåret noget af blommen af. Min læges råd var at jeg kunne smøre det med vaseline. Dette er jo netop fordi at vaselinen bliver liggende udenpå huden som en usynlig beskyttende “plaster” og lægger en barriere imod udefrakommende bakterier, imens at huden skulle hele sig selv indenunder. Da jeg ikke har porer tilknyttet talgkirtler her, var jeg ikke så ked af dette, men valgte dog alligevel at smøre med aloevera gel (naturlig hudplaster) og så en fed plantebaseret creme ovenpå som beskyttelse imod bakterier og sårdannelse. Dette skulle måske gøres lidt oftere, men det virkede!

    At vaseline og parafin skulle virke som en beskyttende barriere på huden imod fugttab, svarer jeg både JA og NEJ,… JA, det holder absolut på vandet, da jeg ser på vaselinen som “flydende plastik” hvor vandet er uigennemtrængeligt. MEN også NEJ fordi at som farmaceuterne siger, så kan der skabes et fugtlag i hulrummet imellem vaselinen og huden. Denne fugt som altid fordamper ud fra huden. Dette er ikke en god ide hvis man bevæger sig i kulde, vind og vejr, og hvis man har tendens til permanente udvidede blodkar, da dette lag dermed kan skabe et kuldeomslag på huden og i værste fald medføre kuldeskader i huden.

    Derimod skulle f.eks planteolier eller lanolin (animalsk udvundet fra fårets uld) være særdeles vandopløseligt og dermed også binde vandet, men lade det passere langsomt igennem olielaget, så fordampningen udsættes/forsinkes og sker langsomt (sammenligner det selv med et lag “bomuldstof” imodsætning til mineralsk olie som jeg sammenligner med “flydende plastik”).
    Derfor vil jeg stadig fravælge disse tunge og ikke-vandblandbare mineralske olier til fordel for f.eks vegetabilske olier eller andre fedtstoffer som er kompatible med både vand og hud.
    Dette er ikke fravalg pga en økologiske overbevisning, men pga jeg foretrækker, noget mere vandblandbart og fugt”sugende/opløseligt” modsat de mineralske olier, som jeg stædigt tror på kan være komedogene og senere aknegene. Hudlæger idag siger jo stadig til akne patienter at de skal undgå olie og vælge oliefri kosmetik. Det er ikke alle olier de mener her, men de mineralske olier, da “olie-fri” i kliniske betegnelser henleder til de mineralske olier (selvom nogle dermatologer desværre forbyder alle olie typer til aknepatienter ).

    25/10/2012
  • @ Dorte Klerke – jeg vil også lige give dig frisør Søren Hedegaards bedste efterårs/vintertips helt kort: 1) undgå volumen shampoo 2) skaf en spraybalsam 3) sørg for at have en luftfugter i huset 4) håret er ikke glad for store temperaturudsving (dvs. hovedbunden er ikke…ak ak mht. hat).

    Jeg synes stadig, du skal prøve proteinsprayeen også, som før skrevet.

    Mange hilsner Anette

    25/10/2012
  • Winniebn

    Da min far fik kogende vand hældt udover sin arm brugte han 8-hour cream til at lindre smerten. Det hjalp ham virkelig meget. Og da jeg faldt og skrabte min arm op, smurte jeg vaseline på sårskorben, der så begyndte at boble, blev blød og faldt af. Min mor smurte vaseline på vejrbidt hud og skave mærker da hun var på rideferie på island hvilket også afhjalp smerterne. Så jeg afskriver ikke produkterne.

    25/10/2012
  • Maria Jakobsen

    Kære Anette.

    Jeg synes også, det er dejligt med lidt fokus på de mineralske olier! Jeg synes altså ikke, at huden rigtig optager produkter med mineralske olier. Når jeg bruger en bodylotion med vegatabilske olier, så bliver huden helt anderledes blød og gennemfugtet, og det behøver bare at være en helt let én af slagsen. Så jeg holder mig fra mineralske olier, men mere fordi jeg ikke synes, at huden bliver ordentligt gennemfugtet…

    25/10/2012
  • Rie

    Udover arganolie bruger jeg også Bio-Oil bruges til dehydreret hud, ar, strækmærker og ujævn pigmentering. lækker konsistens. Fås bla hos Matas

    25/10/2012
  • Tanya

    Ihh, hvor er det godt med faglig viden om disse ting!
    Jeg valgte for mange år siden Elizabeth Ardens 8-hour cream fra fordi den indeholder vaseline, og ejg havde lige set et tv-program hvor man fik at vide at vaseline er et af de sidste affaldsprodukter ved olieraffinering. Så tabte jeg ligesom lysten til den slags… (lidt surt, for den er jo god til mange ting) 🙂

    25/10/2012
  • Susan

    Arganolien er en rigtig god problemløser – og også et godt bud – til mange af de her nævnte, hår, vinterhud og problemhud. Virker bl.a antiinflammatorisk og giver masser af fugt og beskyttelse – uden at fedte eller stoppe til. Den er udvundet af argannødder, fra træet som kun vokser i Marokko. Altså helt naturlig. Olien er meget drøj og fedter ikke, men giver denne skønne blødhed. Har et højt indhold af omega 6 og 9. På http://www.argandia.dk findes der mere info om denne skønne økologiske vegetabilske olie 🙂

    25/10/2012
  • Susan

    Arganolien er en rigtig god problemløser til mange af de her nævnte, hår, vinterhud og problemhud. Virker bl.a antiinflammatorisk og giver masser af fugt og beskyttelse – uden at fedte eller stoppe til. Den er udvundet af argannødder, fra træet som kun vokser i Marokko. Altså helt naturlig. Olien er meget drøj og fedter ikke, men giver denne skønne blødhed. Har et højt indhold af omega 6 og 9. På http://www.argandia.dk findes der mere info om denne skønne økologiske vegetabilske olie 🙂

    25/10/2012
  • Pia Randlev Poulsen

    Denne olie-undervisning falder sørme på “et tørt” sted 🙂
    Siden sidste olie-dialog har jeg været hos Matas og fået en prøve af den eneste ansigtsolie som de kunne fremtrylle i den lille lokale. Jeg så frem til at og har også nydt den skønne fornemmelse af olien i ansigtet. Har så sent som hertil morgen sat spørgsmålstegn ved om det er noget for mig, da jeg synes min porre er blevet uhyggelig store 🙂 Her er måske forklaringen…. Tjekker ved lejlighed indholdet i prøven som jeg fik og må have fat i enten i ansigtsolien fra Pukka eller Balance Me.
    Det er super med alle de fantastiske informationer. En helt ny verden er åbnet. Tak!

    25/10/2012
  • Øhhh nej, jeg kigger slet ikke. Slet ikke noget jeg har været opmærksom på… Men dejligt at blive oplyst om emnet søde Anette 🙂

    25/10/2012
  • Thea

    Jeg undgår det fordi jeg netop kan mærke de tilstoppende egenskaber. Også selvom jeg har tør hud.
    Mineralske olier for mig giver udtørret hud og de deraf følgende udbrud.. So no go herfra…

    25/10/2012
  • Tillader mig lige at smide et link til en side, som jeg synes (også) forklarer tingene både grundigt og letforståeligt: http://www.videnom.net/hudpleje-og-makeup/mineral-olie/

    Jeg forsøger ikke at påstå, at mineralske olier er bedre end andet, og at vi bare skal pøse løs; det er mere et forsøg på at.. ja, nuancere tingene. Igen – der er jo store individuelle forskelle på, hvad vi tåler og reagerer på. Men så vidt jeg er orienteret, benytter langt de fleste producenter mineralske produkter i en eller anden grad, fordi disse bla. er både billige og stabile.

    25/10/2012
  • @ Dorte K – jeg vil anbefale protein-sprayen fra Less is More som er en leave-in og som jeg tror vil løse dine udfordringer (Google Less is More, så finder du flere udsalgssteder).

    @ LisaLise – mange tak.

    @ Ann-Marie – den synes jeg bestemt heller ikke, du skal undvære. Jeg vil anbefale Pukkas ansigtsolie eller den fra Balance Me.

    @ Con9 – hvor heldig er jeg lige med så nuancerede læsere. Spot on!

    @ Pernille Aaby – jeg har det fint med lanolin, og kender faktisk en lanolin-ekspert. Skulle vi lige få hende til at kaste et blik på bloggen i dag?

    @ Anja – hvis du ønsker at vige udenom, så hold øje med især ‘mineral oil’ og ‘paraffin’.

    @ Louise T – måske er du så et bevis på studiet vedr. inflammation. Rødme (for meget af den) er jo et inflammations-tegn.
    Tak fordi du deler.

    Stor hilsen Anette

    25/10/2012
  • Louise T.

    Ja det gør jeg – netop fordi jeg har oplevet, at mine “røde kinder” bliver værre.

    25/10/2012
  • Hvad er det helt præcis jeg skal kigge efter på deklarationen, Anette? Jeg ved godt, at man sikkert kan mærke om der er mineralske olier i produktet, men vil alligevel godt kunne dreje bøtterne og se, om det er i. 🙂
    Og for øvrigt, så tror jeg, at jeg bare skal holde mig fra mineralske olier hvis jeg kan – min hud har tendens nok til at stoppe til og fedte i forvejen 🙂

    25/10/2012
  • Jeg har længe været af den overbevisning, at min fedtede og urene hud ikke har godt af mineralske olier. Det har desværre også betydet, at jeg har måttet sige farvel til flere yndlingsprodukter – blandt andet 8 Hour Cream. Hvordan har du det med lanolin i forhold til uren hud?

    25/10/2012
  • Som LisaLise giver udtryk for, synes jeg også det er skønt, at du sætter tingene i perspektiv; for det er jo med de olier, som det er med så meget andet af det, vi smører på os – tingene er ikke bare sort/hvid. Jeg går ikke decideret efter de petrokemiske olier, men jeg flygter heller ikke skrigende bort, som mange gør. Jeg har set såkaldt professionelle indenfor dette område, som sætter lighedstegn mellem mineralske olier og petroleum; dét gør mig vred, for det er imo at forenkle tingene alt, alt for meget og det er kun med til at forskrække folk unødigt (lidt lige som det er sket med parabenerne).

    25/10/2012
  • Ann-Marie

    Da jeg har tendens til at få uren hud, tør jeg ikke bruge olie i ansigtet, men vil ikke undvære min 8 hour læbestik fra EA.(Som mange siger indeholder alle fy stofferne) Da jeg også har tør hud, kunne jeg godt tænke mig at prøve en ansigt olie, men hvilken???

    25/10/2012
  • Bravo Anette! Godt at du sætter perspektiv på tingene. Short, to the point og sandt som det er sagt. 🙂

    25/10/2012
  • Kære Anette
    Nu nærmer vinteren sig, og da jeg snart har fødselsdag, vil jeg gerne give mig selv (eller i dette tilfælde mit hår lidt ekstra).

    Jeg synes især om efteråret og vinteren at mit hår er så tørt, egentlig er det nok også det om sommeren, men der tænker jeg nok ikke så meget over det, og så har jeg så mange små hår (fimrehår), som ikke lige vil lægge sig – det er vist ulempen ved at have tykt hår, der gror hurtigt.

    Derfor ville jeg spørge om du havde nogle gode produkter, du kunne anbefale, som man måske kan putte i håret, f.eks. efter man har været i bad (åh der hader jeg mit hår, der er det bare til alle sider) men også de andre dage, hvor mange bare lige vil friske det lidt op.
    – Er det leave in conditioner eller olie man skal bruge?
    – Det må gerne være et produkt, der ikke dræner pengepungen, men er den drøj i brug er det klart, det må koste lidt mere.
    – Hvis så dette produkt eller evt. et supplerende produkt kunne hjælpe med alle de fimrehår modtages dette tip også med kyshånd.

    25/10/2012