Minx mig
Drømmer du om at få kærestens ansigt på neglene eller måske et helt særligt symbol? Hvis ja, er det oplagt at hoppe med på den celebrity-bølge, som Medina, Madonna, Rihanna, Beyonce og Lady Gaga allerede surfer stilsikkert på. Med Minx kan du kaste dig over alle mulige (og umulige) mønstre og print på neglene. Tilhængere jubler og kritikere kalder det et freak-show. Der er tale om en speciel patenteret neglefolie, som opvarmes og derefter formes og lægges på neglen – ikke derhjemme på badeværelset men af en professionel neglestylist. Der er hundredvis af forskellige motiver, og holdbarheden er cirka 5-10 dage.
SNUP TENDENSEN: Minx er nomineret i Danish Beauty Award, som løber af stablen i aften. Vil du vide mere om Minx, er neglene et klik væk her – en behandling kræver et 200-400 kroners dybt dyk i lommen og ca. en halv times tålmodighed.
Har du prøvet Minx? Hvis du gør, hvad skal der så lande på dine negle?
Helle
Har prøvet en fantastisk dybrød med guldmønster. Troede faktisk, jeg ville synes, det var alt for meget for mig og min stil. Men til min overraskelse var det egentlig lidt fedt. Dog ikke noget, jeg ville få lavet til hverdagsbrug – men til et party – og så kan man jo nyde godt af det i dagene efter! Vil også lige sige, at aldrig har mine negle fået så mange kommentarer, kunne nærmest ikke betale for et rugbrød, uden at mine negle blev kommenteret. Folk syntes, de var ret seje.
Nipuni Julie
ENDELIG kom navnet på hvad det hedder, havde fuldstændig glemt det og har tænkt på at få det så mange gange 🙂 Nu skal det snart ske, jubii for din blog Anette.
Glæder mig til at høre med om DBA2010 🙂
Heidi
Zebra striberne er da super sjove.
Frøken Garsdal
Hmmm…det tror jeg lige bliver for vildt til mig – er til gengæld kæmpe Essie-fan, så tak for linket dertil:-)
Laura
uhh jeg holder lige en lak pause, synes vi trænger til lidt au naturel. Ville bare ønske dig en forrygende aften!! Giv den gas og have a very sweet one/ Kh Laura
Mikkel
Min søster fik fantastiske ‘racing-tern’ på neglene i sort-hvid. Jeg selv blev overtalt til en enkelt guldnegl på lillefingeren – jeg skulle til fest om aftenen, så det passede fint! Og det så faktisk ret fedt ud…
Barbara Schmidt
Minx er det vildeste accessories. Har prøvet den sølv og den er fantastisk :o)