Mit bedste hårtip
For mig gør det en kæmpeforskel at få bobbet hår, hvis jeg skal noget særligt. For uanset om det er fest, foredrag eller andet frontarbejde, så løfter det. Også mentalt. Og fordi det ikke behøver at tage lang tid, sneg jeg mig under modeugen til 30 minutters luksustid backstage med ghd-teamet. Her svingede frisør og hårstylist Ofia Seghaou lokkerne op, så der som bonus blev lagt tre centimeter ekstra til min højde. Som en del af ghd’s Art Team tippede hun løs, mens hun jonglerede med håret. Lige til at copy paste:
#En opsætning løfter hele ansigtet (hvis du har brug for den slags).
#Glem alt om at være Ritt-stram. Det skal være naturligt, blødt og en anelse casual.
#Hvis du placerer en kam, der hvor kæben slutter og langs bagsiden af øret, får du den optimale placering af en høj hestehale eller knold i forhold til eget ansigt. Proportionerne bliver bedst.
#Der er lavet få baner med store krøller i spidserne for at fylde knolden ud og op.
#Vigtigste opsætningsprodukt: Root Lift fra ghd, der kan bruges i tørt og vådt hår, og som giver fylde plus en anelse stivelse.
#Intet hårprodukt må få den svitsende pssnnnntttzzz-lyd frem, for det betyder, at du koger håret. Brug små mængder.
SNUP TIPPET: At blive opsat til narrestreger behøver ikke koste alverden. Spørg din frisør, hvad en wauh-omgang koster, eller kig forbi Bumble and Bumble i Sephora, hvor en hårstyling-session koster ca. 150 kroner.
NB: I eftermiddag vil jeg gerne have dig med en tur backstage i Venedig til noget dufteri.
Sabina
Det er altid fedt med ny inspiration – jeg bruger Youtube rigtig meget, når jeg skal inspireres, uanset om det er hår eller makeup eller bare styletips… lige for tiden er jeg bidt af en gal fletning i alle mulige varianter – synes det er super cute, og en nem måde at få håret til at se lidt anderledes ud.
Anette Kristine Poulsen
Kære alle,
1000 tak for jeres ord, som jeg jo sluger råt. Lige fra frikadelleme til Sannes geniale tip (tak).
Stor hilsen Anette
Sanne
Det minder mig om et smart hårtrick jeg tidligere har bragt på min blog, som jeg lige deler med dig igen:
http://gt-sanne.blogspot.dk/2012/05/supernemme-krller.html
Nemmere bli’r det simpelthen ikke. 🙂
Kira B.
Det ser sku godt ud – elsker opsat hår det kan gøre en dårlig hårdag til en fantastisk hårdag!!! Det ser frikadelleme lækkert ud!! har længe gået og kigget på valke/donuts (mest af halt fordi der bor en diva indeni mig, som elsker stort hår gerne 60er inspireret)…men har ikke turde…men du får det jo til at lyde…overkommeligt og lækkert ser det ud
Birgitte B
Ja flot er det. Man får næsten lyst til at få langt hår. Men også kun næsten 😉
Hulemor
Hold da fast!! Måske er det løsningen på at fjerne fokus på den feriedelle, jeg er nødt til at slæbe med til fest på lørdag…op med håret 😉
Con9
Haha – okay, men så håber jeg, at Stinne tager min fejltagelse som en kompliment! 😉
Anette Kristine Poulsen
Kære alle,
1000 tak for jeres gode ord…som jeg sidder her i toget og slubrer i mig sammen med kaffen. Desværre er netforbindelsen lidt svag, så bare helt kort:
@Con 9, haha, nej ikke Andrea R, men Stinne som var på bloggen forleden. Og ja…jeg er enig i, at det ranker ryggen.
@LisaLise og Maria – hårstylister kan noget, vi andre ikke kan og derfor elsker jeg at lade dem udføre deres kram. Når tid og penge er til det.
@ Anette J – ja netop: Blax og en masse hårnåle (tror jeg talte 10 stk.)
@ Anette W – dit tilbud er noteret.
@ Rikke R – hos frisører der forhandler ghd (se nærmeste forhandler på deres website).
Stor hilsen Anette
Con9
Akkurat som Marie Rasmussen er jeg også totalt hår-spasser. Det skal virkelig være en ualmindelig god dag med sol og måne i rette konstellation, hvis jeg skal lave en almindelig hestehale, der ser bare nogenlunde legal ud!! Men for pokker, hvor ville jeg gerne, jeg kunne det shit, for ikke alene giver det et løft til udseendet – jeg synes også man “bærer” sig selv på en mere rank måde, når håret sidder oppe.. lyder det helt ude i skoven? 😉 Psst.. mit bud på den fine dame ved siden af dig er Andrea Elisabeth Rudolph.
Rikke
Super gode tips – men det ser så meget lækrere ud, når de proffe gør det. Øvelse…I know :-). Hvor kan man købe det der uundværlige produkt?
CharlotteK
Godt tip det med kæbelinien og øret – det skal prøves! Og nej, jeg kan altså ikke genkende hende den fine dame på billedet….
Men du ser da fabelagtig ud, Anette:-)
Jo
Hun ved hvad hun taler om hende Ofia og hun må også til enhver tid trylle i mit hår : )
LisaLise
Hvis man er professionel, så ser det altid nemt ud. Min frisør har vist mig utallige gange hvordan man føntørrer på prof vis, men efter adskillige år har jeg måttet indrømme at jeg bliver aldrig prof ‘hår-blæser’. Jeg kan kun glæde mig over at jeg ikke har lange lokker… den der opsvunget stil tror jeg ikke på at jeg ville kunne få til at lykkedes in a million years.
Det klæder dig ellers rigtig meget med håret op Anette!
Anette W
Det er enormt flot, Anette, men du har også et lækkert hår. Hvis du en dag skal være korthåret, kan du sælge manken til mig :O))
Marie Rasmussen
Åh det ser så legene let ud … Men jeg er en hår-spasser. Kan slet slet ikke hitte ud af det … Har langt og oaky fyldigt hår, så der burde være grundlag for at træne … Vender tilbage når/hvis det lykkes mig at copy-paste din sexede frisure 🙂
Louise
GODE tips! Må forbi og ha’ en wauh-session 🙂
Nanna
Åh, det ser jo så lækkert ud. Jeg bliver simpelthen nødt til at blive bedre til at sætte mit hår op, for det ser jo så fab ud 🙂
Anette J
Tak for tippet om hvordan man får de rette proportioner:). Jeg forstår dog ikke helt, hvad det er, der holder “frikadellen” fast, så den bliver siddende? BLAX?
Dorthe
Det vil jeg ikke give dig uret i. 😉
Den ene gang i sit liv skal man vel have lov at få alt, som man gerne vil have det – og det inkluderer også egen frisør og make up-artist. Har jo det seneste år samlet gode ideer og fif til hår og makeup på din blog. 😉
susanne
Hold nu helt fest det ser lækkert og nemt ud …
Anette Kristine Poulsen
@ Heidi & Kirsten – tak skal I have…og dejligt med læsere tilbage fra ferie.
@ Dorthe – det lyder som en fest med styr på sagerne.
@ Dorte D – dejligt! Og bare vent Dorte, om lidt skal vi til Venedig sammen. Næsten.
@ Lotte – no blush needed today! Tak.
@ Louise T – hvad er bedre en praktisk-smart…
@ Rie – jamen I har jo i forvejen hjemmebanefordel, for med kort hår ER man løftet (smiler).
Stor hilsen Anette
Rie
snøft… hvad så med os med kort hår 😉 Smart er det!
Louise T.
Det ser vildt godt ud!
Måske man skulle forbi frisøren og få lidt inspiration, for her bliver det til lidt flere hestehaler end godt er 😉 (Men det er p.r.a.k.t.i.s.k)
Lotte
Wauhhh… hvor er du og det bare flot!
Lotte
Wauhhh…. hvor er du flot!
Dorte Daugaard
Uh, det vidste jeg ikke, det med kæben og højden – tak for endnu et godt, konstruktivt tip!! 🙂
Godt nok kan jeg ikke lige snige mig backstage til modeugen, men jeg kan snige mig ind på beautyspace.dk under specialeskrivningen – almost as good! 😉
Dorthe
Jeg har heldigvis allieret mig med en frisør og makeup-artist, så hun fikser begge dele. Men derfor er det jo lækkert, at jeg selv lige kan komme med et par kompetente input om højden osv. takket være din blog. 😉
Kirsten V Nielsen
FLOT 🙂
Heidi
Fedt garn! Og fedt at være tilbage fra ferie og læse din blog!
Anette Kristine Poulsen
@ Karoline – ja, og i mere end én forstand, for varmen kan kræve sin opsætning. Hot eller ikke.
@ Lovisen – når jeg gør det selv, er det altid bare en høj hestehale (den gør lidt af det sammen). Min pointe er, at hvis man skal noget særligt, så kan 150 kr. være givet godt ud…
@ Dorthe – har du hjælp på, eller er det dig selv, som skal svinge håret rundt og op?
Mange hilsner anette
Dorthe
WOW, så lækkert!
Og liiiige den slags tip jeg har behov for til min (“høje”) håropsætning til mit netop forestående bryllup. Thanks, Anette!
Lovisen
Det ser altid så let ud når frisøren gør det, men jeg synes det er vildt svært… Det kommer altid til at se for konet og sat ud, eller ligner den totale høstak….
Karoline
Det jo’ hot !
//K