fbpx

Mød Bobbi Brown og få svar på det meste

Snup en kop kaffe, for ordene fylder mere i dag, hvor det handler om Bobbi Brown. Og makeup…som er mere eller mindre ligegyldigt, når jeg bare sidder herhjemme og taster løs. Men det er sørensjaskemig rart at have sit grej med og være nogenlunde done, når det er Bobbi Brown, man skal være sammen med. Sådan gik det ikke mandag morgen kl. 4.30, hvor det eneste jeg fik med mig var børsten til tænderne og den til håret. Anyway, her kommer damens tips – som svar på jeres mange spørgsmål:

#Bobbi (og Jennifer Aniston) hud: Find din soulmate, når det gælder fugtcreme, følg op med SPF og brug så tid på at udjævne farveforskelle – for heri er hemmeligheden til frisk hud. Få hjælp – som med en BH – til at finde præcis din farve i concealer og evt.  foundation.  

#3 bedste beauty tips: BE NICE (jamen det sagde hun) ved andre, fugtmæt din hud, men dæk den ikke til. Man skal kunne se DIG. Foundation (hvis du bruger det) skal have gule undertoner og altid ligne hud. Lyst under øjnene er et must (concealer) og tip nummer tre er individuelt: blush, eyeliner eller mascara, som ALDRIG må være brun. Hos mig kan ingen få en brun mascara – sort gør jobbet bedst for alle.

#Usikker på blushfarve? Vælg altid den farve dine kinder naturligt rødmer med, når du dyrker motion.

#Rosinøjne i selskab med concealer: brug øjencreme med indbygget primer. Huden skal føles blød og mættet, endelig ikke fedtet. Og jo, anbefalingen lyder (no surprise) på BBs Hydrating Eye Creme. Vent ideelt halvandet minut mellem creme og corrector/concealer.

#Favoritprodukt: Extra Moisturizing Balm, fordi den virker som et mættende, friskt quick-fix på min hud.

#Inspirationen: kommer især fra mad og mennesker omkring mig. På bare fem timer i Paris har jeg taget 100 billeder.

#Facelift: Der er intet som flydende eyeliner på øverste øjenlåg (og kun der), som kan løfte hele dit ansigt. Lov mig at prøve Long-Wear Gel Eyeliner.

#Forbilleder: Susan Sarandon og Ali MacGraw…og min mand.

#Yndlingsfarve: blå, fordi den altid gør mig glad – bare ikke når det gælder i min egen makeup. Jeg elsker også lys pink og hele paletten af grå farver.

#Om sundhed: Har yoga-lokale på jobbet, spiser sundt 90 procent af tiden, hader røg…folk der ryger, ligner rygere og så er jeg så glad for sport, at jeg har åbnet mit eget fitnesscenter i byen, jeg bor.

#Hudpleje: står for 20 procent af min omsætning og ligger mit hjerte lige så nær som makeuppen. Tror på fugtmætning og beskyttelse, men ikke på antiage-løfter.

#Cover up plus tween hud: Corrector/concealer dækker synlige blodkar, rande under øjnene, blåt omkring næsen OG en enkelt bums eller to, når der er farvematch med din hud. Makeup/hudpleje og tween- og teenagehud? Tjek BBs bog Teenage Beauty ($16 på Amazon)  

På spørgsmålet om parabener, skulle de være ude. Og de fortrinsvis brune farver? Bobbi Brown laver hele farvepaletten, men der er tilsat en lille sjat beige i de fleste farver, så pink eksempelvis ikke er pink-pink. Jeg rejste med norsk ELLEs Anne C, der er makeup-artist (en virkelig dygtig af slagsen), og som nonstop bruger brunlige og grålige farver til at skrue op for øjnenes intensitet – uanset øjenfarve og alder på folk.   

SNUP TIPPET: Hvis du springer forbi Magasin, kan du uden at slippe en krone få en kort, personlig Bobbi-guide til enten den der Aniston-hud eller smokey eyes, som Louise efterlyste i mandags. Regn med 15 minutter i stolen.

09/11/2011
Dior er vel ingen dårlig pausefisk?
11/11/2011
Så er det nu!

Kommentarer

  • Kiss Jacob

    Sort sort Mascara… Leder man ikke altid efter den helt rigtige Mascara – af alle i hele verden er Bobbi B. nok den eneste jeg ikke har prøvet. Tak for god inspiration… Vil gerne vinde – ja tak. 🙂

    13/11/2011
  • Jeg blev rigtig inspireret og smuttede en tur ind til Bobbi Brown i Macy’s og har rigtig leget…..so fun 😉

    Pragtfulde produkter 🙂

    11/11/2011
  • Karin Pihl Rasmussen

    nu er det nu at jeg er nød til at prøve en bobbu brown foundation. tror jeg 🙂

    10/11/2011
  • Spændende! Jeg må vist hellere snart få investeret i et Bobbi-produkt, for jeg må altså krybe til korset og indrømme at jeg aldrig har prøvet nogle af hendes produkter. Men det lyder jo til at damen har forstand på det hun laver.

    10/11/2011
  • Jette

    Spændende læsning! Er det så også yt med blå mascare? :o).

    10/11/2011
  • Dorthe

    Wow for nogle skønne informationer. Tak for god og vildt spændende læsning.

    10/11/2011
  • Hold da op. Der er da nye tips til beautytasken ! 🙂

    10/11/2011
  • uh guldkorn-skønt. det der flydende eyeliner, hva farve skal den så ha annette? og jeg synes nemt jeg komemr til at ligen en “trucker-tøs” når jeg leger med eyeliner, what to do?
    Gad vide om hun farver sit hår- Bobbi? bare lidt, tror du?

    10/11/2011
  • Pernille Bølkov

    Kanon god læsning, meget spændende skrevet…. 🙂

    10/11/2011
  • CharlotteK

    Spændende at læse om – og nogle gode tips hun kommer med (ligesom dig Anette:-))

    10/11/2011
  • Be nice, fugtmættet hud og sort mascara.. tror da liiige, jeg har forelsket mig i Bobbi! Nåja, så hendes filosofi, om ikke andet. 😉 Hun ser i øvrigt uforskammet naturlig-lækker ud.

    10/11/2011
  • Birgitte

    Hvad er rosinøjne? Når øjenblyanten flyder ud i de små rynker? Eller når øjnene bliver for små af kohl?
    Eller?

    10/11/2011
  • Dorte Daugaard

    Det lyder som det, de fleste siger (så mon ikke, der er noget om det): Sundhed indefra giver skønhed udenpå 🙂
    Dejligt at høre det fra “the masters” – tilslutter mig de andre og siger: fedt job!

    Jeg ville spørge, om du har gode råd til, hvordan man kan komme gennem en graviditet uden af proppe sig med for meget “forbudt” og andre slemme ting – men stadig kan bibeholde en følelse af “luksus” og velvære, så der ikke fuldstændig går minirisk i den 🙂 (Jeg/vi går nemlig med planer i den retning)

    Min holdning er, at jeg vil være “fornuftig” uden at være “hysterisk”, hvilket selvfølgelig er relative begreber, men jeg håber, du forstår ca, hvor på skalaen jeg ligger.

    Det er måske for specifikt til et blog-indlæg? I så fald vil jeg være meget taknemmelig for din ekspert-viden i en kort vejledende mail – men jeg har selvfølgelig stor forståelse for, hvis din tid ikke er til det 🙂

    Glæder mig til at følge de mange spændende indlæg med inspiration fra det store udland 🙂

    10/11/2011
  • Tak for alle de gode svar 😉 Jeg er nu typen der bruger brun mascara – kan bare bedre lide farven, da jeg synes sort på vipperne godt kan blive lidt for malet. Men måske drejer det sig bare om at finde den rigtige 😉 YAY – konkurrence! Hvad mon ud nu har fundet på 😉

    10/11/2011
  • JK

    Super godt indlæg!!!

    10/11/2011
  • Lærke KN.

    Det kunneære at man lige skulle smutte forbi Magasin i den nærmeste tid, hvis man kan få tips uden at slippe en krone! 🙂

    10/11/2011
  • susanne

    BOBBI selvfølgelig

    10/11/2011
  • susanne

    Super godt indlæg …
    dejligt med lidt tips – jeg skal til at bruge consiler lidt mere igen – har ligesom glem den, ikke fordi jeg ikke har brug for den ! og så brun Mascara JEG ELSKER BRUN MASCARA og vil aldrig have andet !! Basta- Bobbi eller ej

    10/11/2011
  • Anette…dette er ren guf og helt enig med Bobbi. Hun har forstået konceptet skønhed og synes hendes filosofi er så dejlig enkel, ligesom hendes makeup. En makeup artist lige efter mit hjerte. Må vi se et billed af din færdige makeup? Er sikker på du ligner en million : )

    KH Jo

    10/11/2011
  • Kira B

    Du har verdens sejeste job! Tak for de gode tips vil forsøge mig med aniston hud i nærmeste fremtid!!!!

    10/11/2011
  • Hehe, og jeg som gik hele min teenagetid igennem med BRUN mascara – “for det passer bedst til en lys type” – som de sagde i Matas tilbage i 90’erne… 😉
    Kh Maria

    10/11/2011