En havenørd tanker op

Beautyspace hænger ud i sommerlandet og inviterer en cool samling badegæster på bloggen. Samtidig nyder jeg livet i hængekøjen – så tilgiv længere svartider. I dag har Lise ordet, fordi hun er generøs, klog, sej, hjertelig, modig og blandt dem, der ved, hvad hun taler om. Du finder hendes fine blog med et klik her.

Værsgo’ til Lise Grosmann:

Sundhed er altid gået som en grøn tråd gennem min holdning til skønhed, og min egen vigtigste skønhedsvane om sommeren er derfor at lade op. Fylde min krop med den energi, den får brug for at trække på gennem en lang vinter. Jeg ”spiser haven” – bærrene, æblerne og køkkenhavens afgrøder, og forsømmer ikke en eneste dag at blive sanseberuset af farver og dufte. Når luften er så mættet med dufte, skruer jeg ned for dem, jeg selv doserer. Om sommeren er mine favoritter de forfriskende mists, som har hudplejebonus: Nimue Vitamin C Moisture Mist og i den dyre ende La Prairie Cellular Energizing Body Spray, begge med forfriskende citrustwist. Nu skal det ikke gå op i ren idyl, så lad mig indrømme, at mine hænder er slemt forsømte om sommeren. Jeg glemmer alt for ofte havehandskerne, og enhver havenørd ved, hvad der så sker med hud og negle. Jord kan noget med at grave sig ned i hver eneste fure, og så kommer vand og sæbe altså til kort. Når der skal renses i bund, sværger jeg til Crabtree & Evelyn Gardeners Hand Scrub og min lille negleskrubber. Tegningen på tuben er af Laura Stoddard, der i sin bog ”Havetanker” har følgende citat, som jeg helt tilslutter mig: ”En have er en fryd for øjet og en trøst for sjælen; den lægger en dæmper på de oprørte følelser og skænker den nydelse, der er forsmag på Paradiset.” Sa Di (1184-1291): Heldigvis er alt omkring os én stor have i øjeblikket, så man behøver ikke eje én.

@Beautyspace på INSTAGRAM :: Beautyspace på Bloglovin’ :: Beautyspace på Facebook 

01/08/2013
Få mere ud af din behandling – sådan
02/08/2013
Ses vi?

Kommentarer

  • Pernille Sparsø

    Fra een havenørd til en anden, tak for dit fine indlæg Lise

    02/08/2013
  • Anne Mette K

    Åh hvor dejligt at finde ord som ‘glemme havehandskerne’ herinde, tak til jer begge, der er altså intet så godt for sjælen som som at begrave dem i jorden – altså udover måske alt det Annette normalt skriver om, men ellers…
    Jeg har dog lyttet, Annette og Korres håndcreme er nu min faste følgesvend. Og Lise, hvor holder jeg dog af det du skriver om et ‘mist’ om morgenen, jeg kommer snart forbi og læser mere, lige nu er der jo bare lige det med haven….

    02/08/2013
  • Lise Grosmann

    Eftersom jeg er gæsteskriveren, så siger jeg stort tak for roserne, det er dejligt at være på besøg hos Anette og jer (-; Lise

    02/08/2013
  • Så sandt, så sandt! Jeg prøver også at tanke op i haven, men alligevel er der aldrig nok til en hel lang vinter. Rigtig go’ weekend. 🙂

    02/08/2013
  • Jette V

    Som nybegynder i blogland er det altså en fornøjelse af de helt store at opdage jer (livs)kloge blogdamer (i min aldersgruppe) udi i makeup, hud- og selvpleje :). Har længe været smaskforelsket i Trinny og Susannah (også min aldersgruppe) på tøjfronten 🙂 Den største glæde er altså at få bekræftet, at livet ikke er behøver være kedeligt, bare fordi man har passeret de 45 og ungerne er på vej fra reden 🙂

    02/08/2013
  • Henriette

    Lige noget for mig!! Godt indlæg

    02/08/2013

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.