fbpx

Mød et par virkelig pæne skønhedshelte

Jeg har været væk i syv dage. 5 procent arbejde og 95 procent afslapning, hvor jeg grådigt har suget det nordlige Grækenland til mig: Varmen, solen, vandet og faktisk ikke så få skønhedsanbefalinger. Én af dem så ud som på billedet. Og trods en facon der mere ligner en håndgranat end en skønhedsanbefaling, nøjes sundhedens superbabe ikke med at være spiselig god, hvor selv Journal of Medicinal Food klapper i hænderne. For som du sikkert har set, lægger granatæbler også navn til et hav af hudplejeprodukter pga. et højt indhold af beskyttende antioxidanter. Som bonus lover dr. Murad, at de også kan mindske rødme i huden.

SNUP TIPPET: Er antioxidanter bare antioxidanter? Ja og nej. Det handler både om at få dem indenbords og holde øje med dem i hudplejen. Og nogle er bedre end andre – eksempelvis til at multitaske, har to antioxidant-råvare-kemikloge indkøbere betroet mig. Jo højere de står på ingrediensoversigten, jo mere er der i, og det er den enkleste anbefaling, jeg vil give.  Hudekspert og læge Helena Nyblom anbefaler at gå efter en ORAC-værdi (Oxygen Radical Absorbance Capacity) på 5000 enheder pr. dag (i maden). Og orker du ikke at tælle, så hold dig til farverige frugter og grønsager. ORAC-værdien pr. 100 gr. er eksempelvis 3307 for granatæbler, 2400 for blåbær og 1770 for grønkål.

NB: Normalt er jeg oliemisbruger, når kropshuden skal fugtmættes, men Weledas nye body-babe af en lotion er en undtagelse (199 kr.). For resten hang granatæblerne i det fri i Grækenland side om side med spankulerende mandfolk i… granatæbletøj. Se selv:

  

09/10/2012
Vind Ole Henriksens nye sæt
12/10/2012
Ole Henriksens søde smøre

Kommentarer

  • 1000 tak for jeres kommentarer.

    @ Sanne – haha, faktisk blev han lidt fornærmet over, at jeg ‘skød’ ham bagfra. TRENDEN pt. går netop på ‘brug op’, så du er helt fremme i bussen.

    Stor hilsen Anette

    15/10/2012
  • Ville godt ha’ set ham forfra, hæhæ! 😉 Matas har også lavet en dejlig billig granatæble miniserie, men jeg har gang i projekt med at bruge det op jeg har, suk! Det er sjovere at købe nyt.

    14/10/2012
  • Mai-Britt

    Granatæblejuice er noget af det lækreste, helst det hjemmepressede, men også granatæble i både salater og desserter er superdejlige, ærgerligt at de ikke er mere udbredte, men det kan jo være de bliver det nu;-) Tak for alle de gode fif! Super weekend til jer alle!

    13/10/2012
  • Louise

    Ælsker de helt naturlige skønhedsfif – dem man kan selv plukke ned fra træet 🙂

    13/10/2012
  • susanne

    Fedt sted at være … og så 95 afslapning SUpert !

    12/10/2012
  • @ Winniebn – jeg bor sammen med en, der læste om det forsøg og sjovt nok mangler vi aldrig mere granatæblejuice i huset.

    @ Anja – mange tak og JA, det er guf…især tilsat mørk balsamico og olivenolie.

    Stor hilsen Anette

    12/10/2012
  • Velkommen hjem, Anette! 🙂 Jeg ELSKER appelsinsalat med granatæbler,appelsinskiver, pinjekerner og evt. mynte (det springer jeg dog over, da jeg ikke er helt tosset med det :)) Og ikke skidt hvis hjernefunktionen stiger med 50% som Winniebn skriver.

    11/10/2012
  • Winniebn

    Forsøg har også vist at 2 glas granatæblejuice om dagen forbedre din hjernefunktion med helt op til 50%
    -den usødede en af slagsen self.

    Vh. Kostvejlederen

    11/10/2012
  • @ Nana – Rema må lære det med granatæblerne!
    @ Tanya – Dét lyder som en plan!
    @ Guapizimo – double up virker i tilfældet her.
    @ Mette – Dejligt. Me too.
    @ Anette J – Jeg plejer at banke granatæblerne mod bordpladen inden jeg skærer dem over, men kan se, at der er tips på bloggen allerede.
    @ Anne – jeg får altid farvet mine hos en frisør eller en kosmetolog, men jeg bruger tid på at vi bliver enige om farven, som i dit tilfælde bør være en brunlig nuance. Bed om at få lov til at se på nogle muligheder, inden farven lander.
    @ Lene – mange tak for tip.

    Stor hilsen Anette

    11/10/2012
  • Lene

    Hej Anette J. Du skærer granatæblet over, putter det i en pose og slår på bagsiden af granatæblet med fx en træske, så har du alle kernerne samlet i posen – og ydermere uden at hele køkkenet er sprøjtet til i granatæblesaft.

    11/10/2012
  • Mette R.

    sol og summer
    here we dream

    11/10/2012
  • Anne

    Hejsa! Jeg vil meget gerne have noget hjælp til hvordan jeg skal farve mine bryn. Jeg har lyst hår og forholdsvis lyse bryn og blå øjne. Har prøvet at farve dem med brun farve fra Hanne bang, men synes de får en lidt rødlig glød som ser mærkelig ud. Er der er farve du vil kunne anbefale til lyst hår? Jeg er nemlig nervøs for, at gå ind til en frisør og få skovsnegle eller noget i den stil 😉

    Mvh. Anne

    11/10/2012
  • Anette J

    Ahhh – jeg elsker smagen af granatæble, men helt ærligt så har jeg lidt svært ved at få kernerne ud af frugten, så jeg spiser dem ikke så tit. Gode tricks modtages gerne!

    11/10/2012
  • Mette

    Elsker sammenligningen med en flot mandeoverkrop og et granatæble 😉

    11/10/2012
  • Jeg er HELT vild med granatæbler og er glad for det er ved at være sæson for dem igen. Spiste rigtig mange sidste år! Og så kunne det være at jeg skulle få købt en bodylotion med granatæble også, så min krop kan optage den det vej 😀

    11/10/2012
  • Tanya

    Uhhmm, granatæbler! Og så kan man endda ganske nemt lave en salat af grønkål, granatæbler, almindelige æbler, valnødder og også gerne quinoa (og gerne en olie-eddike dressing) og gå glad og antioxideret i seng!

    11/10/2012
  • Du fik den på mail, men nu får du den også lige her: tak for inspirationen! Det er jo ikke fordi jeg aldrig har spist granatæbler, men nogle ting glemmer man bare, når man står i Remas (ret begrænsede) frugt og grønt afdeling. Så tak for reminderen – ruten hjem fra uni kommer til at gå forbi grønthandleren (der sikkert også bliver glad). Gode idéer er som god karma – det spredes som ringe i vandet 🙂

    11/10/2012