fbpx

Mød toppen af hårpoppen: Eugene Souleiman og Josh Wood

Som de to hårkloge herrer, der står bag flest forsider og shows under de internationale modeuger, har Wood og Souleiman voldsom indflydelse på hvordan, du svinger håret – ligesom de har ry for at sætte den globale trend-agenda. På billederne kan du skimte den lille sorte buks med spidse ører i London i forgårs griflende tips til sig. Dem får du her:

Frisør og hårstylist Eugene (ham med hatten):

  • Ser hår som stof, der kan manipuleres og styres i den retning, du ønsker (som regel)
  • Balsam er kongen af alle produkter. Hvis du vil lege, skal dit grundlag være OK
  • Lige nu handler alt om texture og modsætninger (læs: overraskelser) i håret
  • Ikke bare det ultra-naturlige hitter. Tænk minimalistisk og råt-råt.
  • Bruger pt. stort set kun 2 produkter: hårspray – ikke som fiksering, men mere som stylingprodukt – også ved rødderne. I modsætning til alt andet kan hårspray nemlig børstes ud igen. Plus saltvandsspray (elsker Ocean Spritz fra Wella) for at få råheden frem.

Frisør og überfarve-ekspert Josh Wood:

  • Glem glam og over nice-ness. Hår skal farves, men så det ligner noget, moder natur har stået for. Lad der være vekslende farver i dit hår.
  • Elsker gråt hår (selv til Lady Gaga). Men. Gråt hår kræver enten high- eller low-lights, hvis det virkelig skal spille.
  • Vær varsom med farve. Grænsen er …ja, hårfin…mellem et friskt look og et dødt, mørbanket og gennemfarvet udtryk.

SNUP TIPPET: Eller omvendt – for hvad er det bedste, du nogensinde har gjort ved dit hår? Mere trend-guf coming up fra de to herrer sammen med makeup-fif fra Pat McGrath. Og forresten, så har en sød blog-læser testet anti-frizz produkter…en dame med en skarp og skrap pen, så glæd dig.

VIND! Lige her i den store adventsgodtekonkurrence #2

01/12/2011
VIND adventsgodter # 2
04/12/2011
Kompliment-magnet på 2 minutter

Kommentarer

  • Det må være dengang, jeg sov med en øko maske fra Hårklinikken og en plastpose om håret. Det var dælme godt 🙂

    03/12/2011
  • Pia

    Det bedste jeg gør for mit – nu naturlige grå! – hår er at sove med en hårkur natten over 1 gang om ugen.
    Jeg bruger KMS Moist Repair Overnight Mask og putter den i håret inden jeg går i seng. Morgenen efter vasker jeg håret på normal vis og får den skønneste bløde og lækre manke til gengæld 🙂
    Jeg vasker kun hår hver 2-3 dag og føntørrer det aldrig, dog krammer jeg lidt vand og krøllecreme i håret de dage, det ikke er nyvasket. Det virker for mig.

    Tak for alle de gode tips her på bloggen – det er skønt at vi kan dele vores erfaringer 🙂

    03/12/2011
  • Det bedste jeg har gjort ved mit hår, var da jeg acc. at jeg var gråhåret og holdt op med at farve det. Det krævede meget overskud for mig at pludselig få har der var til “gamle” koner- men det er faktisk rigitg flot hvis jeg selv skal sige det 🙂

    03/12/2011
  • Tinna

    Skønne tips …jeg suger til mig 😉

    03/12/2011
  • Er du ikke sød, Anette at vise det der hårløfttrick en gang til?;-)

    02/12/2011
  • En anden Mette

    Jeg tør næsten ikke ikke skrive det, men jeg vasker kun hår hver tredje dag og i hviledagene bruger jeg min egen hårpudder, som er blandet af majsstivelse (jeps Maizena) og brunt farvepigment fra Urtegården. Jeg blev lidt ærgerlig over at betale 250 kr. for næsten det samme hos Dennis, Gun-Britt, Bumble mv. Det er det bedste hårtip jeg har for både pengepung og hår.

    02/12/2011
  • susan

    Jeg er blevet vild med Orofluidos produkter, har netop fået fingre i Conditioner og har brugt hårolien et stykke tid. Det er nogle pragtfulde produkter! Og ja, Blax Hårelastikker, de er suverænt de bedste 🙂

    02/12/2011
  • Anette J

    Brug Blax hårelastikker – har lært dem at kende her på bloggen:) Og så en god hårkur en gang om ugen – en af den slags, hvor man slet ikke tør læse ingredienslisten, men som virkelig virker. Fx den fra Senscience.

    02/12/2011
  • Det var sødt skrevet, Anette – mange tak for det 😀

    02/12/2011
  • susanne

    lader det gro og være så naturligt som muligt

    02/12/2011
  • Metteline

    Jeg undlader at vaske mit frisørfarvede hår for ofte, og på dagene uden hårvask krammer jeg bare lidt ‘After Party’ fra BedHead/Tigi i lokkerne, som letter og ‘frisker op’. Olie i spidserne er også fint, men KUN i spidserne!!

    02/12/2011
  • Kira B

    Jeg er meget sart med mit hår. Jeg vasker hår en gang om ugen og benytter mig Anettes metode med at gøre det omvendt, derudover starter jeg med indisk hårolie, som får lov at sidde en times tid. Jeg føntørre ALDRIG mit hår, da jeg syntes det slider voldsomt på håret. Så bruger jeg noget silkeprotein til spidserne – og det er mit hår overordnet tilfreds med. Bliver klippet hver 3 måned (har langt hår), syntes at velplejet hår og regelmæssig klipninger er et must!!!

    02/12/2011
  • Pernille Bølkov

    Hejsa 🙂

    Mit hår er desværrer, næsten helt hvidt, fra naturen, så derfor kan jeg ikke farve det, det bliver grønt….
    Jeg bruger Nuxe olie, til mit hår, det er en kanon olie, også til kroppen 😉

    02/12/2011
  • Nipuni Julie

    Jeg er stor tilhænger af hårolier, som kan rede en dårlig hårdag.
    Jeg bruger gerne lidt hårolie efter jeg har været i bad (imens håret er håndklædetørt). Med lidt olie formindskes tørretiden væsenligt og det bliver meget lettere at rede ud og herefter style. Og så bliver håret generelt mere glansfuldt og sundt at se på.

    02/12/2011
  • Tanya

    Både af hensyn til hårets sundhed og til min pengepung farver jeg selv med henna – en kastanjefarvet der ligger utrolig tæt op ad min egen, men bare lige giver det ekstra farvespil. Og så siger de kloge at det giver lidt fylde også, og det har frk Fladhår her god brug for!

    02/12/2011
  • Ja, en saltvandsspray skal man altså ikke kmse ad – bruger den selv ved rødderne til at få volumen med, da jeg har meget tyndt hår.
    Jeg farver mit hår med naturlige toner, men der må desværre også lidt afblegning til, og det ved jeg ødelægger håret. Giver derfor mit hår en rigtig god hårmaske 1-2 gange pr. uge samt en olie til spidserne!

    02/12/2011
  • Det bedste jeg nogensinde har gjort for mit hår er at stoppe med farvningen. Jeg er på vej til at få en naturlig hårfarve jeg vitterligt holder af (gråt), og jeg hilser hver eneste nye sølvtråd velkommen! 🙂

    02/12/2011
  • Jeg har ikke farvet mit hår med ‘supermarkedsfarver’ siden jeg var 18 år. Det bedste jeg har gjort/gør for mit hår, er at få en professionel til at ordne det.

    02/12/2011
  • Lyder spændende. Jeg har selv et gennemfarvet hår, og en grå bund som skal dækkes ca. hver 3 uge. Hvordan kommer man så smertefrit som muligt fra gennemfarvet brun til grå ? Har forsøgt et par gange, men kan ikke klare overgangen…

    02/12/2011