Noget KAN de blive enige om

Da jeg begyndte min hud-rejse (okay, det lyder knapt så fikst, men du ved, hvad jeg mener), fandt jeg til stor frustration ud af, at hudlæger kan være uenige om mange ting. Indtil det gik op for mig, at en del af dem mest er optaget af syg hud (det er trods alt også medicin, de har læst). Men nogle få af dem bliver mere og mere optaget af, hvordan man gør almindelig hud flottere, og de kan spotte nogle forbindelser, der er værd at vide. To helt grundlæggende ting, de fleste dermatologer dog er enige om, er nødvendigheden af solbeskyttelsesfaktor og antioxidanter. Blandt mine favoritter hører antioxidanten C-vitamin:

  • Selvom jeg normalt anbefaler at blande produkter, så er der få ingredienser, som ikke harmonerer lige godt sammen. Heriblandt frugtsyrer og antioxidanter, hvor hudlæge Leslie Baumann anbefaler AHA (frugtsyrer) til om aftenen og antioxidanterne til dagtimerne.
  • Med antioxidanter, og altså herunder C-vitamin, gælder princippet jo flere, jo bedre og helst i en blanding af flere forskellige antioxidanter.
  • C-vitamin nøjes ikke med at beskytte, men påvirker også aktivt din produktion af kollagen (dvs. giver fin, fyldig og frisk hud). Nogle af dem, der er allerbedst til at bruge C-vitamin (som desværre er en følsom ingrediens), er La Roche Posay, SkinCeuticals, isClinical og pHformula.
  • Det er muligt at måle styrken i antioxidanter ud fra en såkaldt ORAC-værdi.
  • C-vitamin hører til Ole Henriksens yndlingskosttilskud. Og Leslie Baumanns.

@beautyspace på INSTAGRAM

08/01/2015
Ramt af Paris
09/01/2015
Vandt du?

Kommentarer

  • @ Lone – Jeg synes, de gør det SÅ godt, så thumbs up her fra. Faktisk er sortimentet ret bredt, hvis du kigger på argandia.dk

    KH Anette

    14/01/2015
  • Lone

    Tak for svar, det vil jeg huske. Er blevet vældig begejstre for nogle prøver fra Argandia, der var med din pakke sidste uge. Især cremen Comforting men også deres Antiage Riche, har du selv nogen erfaring med mærket?

    14/01/2015
  • Undskyld lang svartid. Nogle har i mellemtiden fundet svar på spm. (om konkurrencer) og @Helle A er svaret i en nyere blogpost.

    @ Birgitte B – Jeg læner mig op af undersøgelser der anbefaler en cocktailindsats: smør dig med C-vit, tag dem som kosttilskud og få dem via kosten.

    @ Lene og Lone – Rosaliac fra LRP.

    @ Mads – Ikke mig bekendt. Bare undlad at blande frugtsyrer fra forskellige brands på samme tid ;o)

    @ Jette V – Nemlig!

    @ Vibe – Lyder som en drink for mig.

    @ Marie-Louise, det er jo ikke sådan at der sker noget ved det, men frugtsyrer svækker bare antioxidanter. Heldigvis er der meget andet også i Serum Paradoxe.

    @ Marie R – Jo, du har fuldstændig ret. Der er kun en lille del af det vi spiser, der når huden.

    @ Charlotte K – Begge dele.

    @ Kirsten V – Pukka eller Biorto eller Wholefoods. Jeg tager 1000 mg om dagen.

    Stor hilsen Anette

    14/01/2015
  • 1000 tak for kommentarer og spørgsmål. Jeg vender tilbage tirsdag på bloggen med svar. Tak for din tålmodighed. KH Anette

    11/01/2015
  • CharlotteK

    Når du siger C-vitamin, er det så den spiselige slags eller er den i creme eller er det begge dele?

    10/01/2015
  • Marie Rasmussen

    Altså Anette, du starter hårdt ud her i det nye år …. Det er fedt!
    Any way, jeg har en ide om at de c vitaminer jeg putter i munden i form af appelsiner og andet fra den sunde verden, ikke rigtig kan gøre det alene. Jeg er da også nød til at smørre c vitaminer i ansigtet, ikke sandt …. ?
    God weekend 🙂

    09/01/2015
  • Marie-Louise Jønsson

    Hej Anette. Jeg bliver også nødt til at spørge om det her antioxidant/frugtsyre dilemma. Jeg bruger både den serum fra Beateu pacifique der hedder “serum paradoxe” og nat-og dag cremer fra exuviance som har frugtsyre i. Betyder det så at jeg ikke kan bruge disse sammen. Altså først serummet og bagefter creme. Og skønt du er tilbage og godt nytår til dig og dine 🙂 ml

    09/01/2015
  • christina

    Hej anette hvor står vinderne af de sidste 2 konkurrencer ? Jeg kan ikke finde det 😉

    09/01/2015
  • Vibe Kjaedegaard

    Her i huset ynder vi at indtage en drik der maxer på c-vit og antioxidante…og sjov. Vi kalder den Dinosaur, så ryger den lynhurtigt ned hos små drenge 😀 Ingredienser; friske appelsiner, banan og grønkål (kale) et godt svir rundt i en blender, Mums 🙂 …gad vidst om jeg, med held, kunne smørre en lillerest i ansigtet?

    09/01/2015
  • Dejligt du er tilbage. 🙂

    Hvilke C vitaminer tager du, altså mærke og hvor høj dose C vitamin ?

    09/01/2015
  • Jette V

    Jamen så giver det jo bare så meget mening med Ole H’s fantastiske 3 little wonders: Truth Serum (med C-vitamin) om morgenen og Invigorating Night Gel med AHA om aftenen :)!

    09/01/2015
  • Mads

    Så må jeg fluks lave om på mine hudrutiner!! Tak for info, kloge Anette 🙂

    Er der andre ting, der ikke går godt i spænd med AHA? Hvad med fx peptider, squalene, hyaluronsyre og niacin? Ved du tilfældigvis det? (jo jo, som fast Beautyspace-læser har man vel efterhånden fået købt sig en del forskellige produkter med smarte ingredienser ;))

    09/01/2015
  • Eva B

    Anette, søde – hvem vandt i prevage – og Origins konkurrencen ????

    09/01/2015
  • Lone

    Kan se Lene har spurgt, men jeg ku også rigtigt godt tænke mig, hvis du kan gi et specifikt bud på, hvilken/hvilke cremer fra La Roche Posay, det omhandler? Har prøvet at tjekke deres ingredienser, men synes ikke, jeg blev klogere – og godt nytår 🙂

    09/01/2015
  • lene

    Hej! Hvad anbefaler du fra La Roche Posay? Altså af specifikke produkter med godt indhold. Min hud kan godt lide apotekermærkene nemlig, trods at jeg egentlig vil over i de naturlige…

    09/01/2015
  • Kan man ikke få dækket meget af C-vitamin tilskud ved en ekstra appelsin om dagen? Eller er det bedst på pilleform? Min multivitamin har en del C-vitamin i sig. Kan man få for meget? 🙂

    09/01/2015
  • Helle Andersen

    Hej Anette på et tidspunkt anbefalede du mig Nimue Glycolic Mask, som et billigere alternativ til Akedemiklinikkens, men hvor kan jeg købe den?
    Ps. Dejligt at du er tilbage efter velfortjent juleferie, vi har savnet dig.

    09/01/2015

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.