fbpx

Ny inspiration på den ultimative måde?

Måske har du efterårsferie og tid til at nyde efterårsvejret indefra med en god bog? Trænger du til ny skønhedsinspiration, er der masser at hente i Dennis Knudsens bog ”Den ultimative guide til skønhed”. Her finder du ikke kun detaljerede tips og tricks til din make-up, men meget, meget mere. Dennis Knudsen kommer hele vejen rundt om ordet skønhed, lige fra de livsfaktorer, der påvirker os i hverdagen – fx sol, stress og rygning – til vedligehold og forskønnelse af krop og ansigt. En meget alsidig bog, som man nemt sidder med næsen i længe.

Ved du fx hvilken ansigtsform du har – og hvilke briller, make-up og frisurer, der passer til? Eller hvordan du rører en hjemmegjort, nærende maske til tør hud? Måske vil du gerne vide, hvordan du korrigerer din ansigtsform og med optisk bedrag skaber mere harmoni? Og kan du forresten flette en sildebensfletning? Der er inspirerende guides til snart sagt alle afkroge af kroppen, og forfatteren giver tilmed sin læser indblik i mere avancerede muligheder, som permanent make-up, plastikkirurgi og hårekstensions (ja, det er avanceret for denne blogsitter..).

Oveni hatten får du et indblik i Dennis Knudsens vej igennem skønhedens univers, krydret med anekdoter om de utallige kendte, han har mødt på sin vej. Fine billeder ledsager tekster og guides – og hvad jeg (og mine børn) brugte meget lang tid på at studere, er de mange før-og-efter billeder han har stået for. Imponerende. Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal.

17/10/2011
Husker du huden syd for hagen?
19/10/2011
Er du (for) sukker-sød?

Kommentarer

  • Blogsitter Marianne

    Jamen I har da helt ret! Den passer lige på en jule-ønskeseddel.

    19/10/2011
  • Charlotte

    Det lyder lige som en bog for mig – og så gør det jo bestemt heller ikke noget at super flotte Dennis er på forsiden 🙂

    19/10/2011
  • Pernille Christensen

    Den kommer lige på ønskelisten

    19/10/2011
  • Uh! Helt klart et julegaveønske – tak for tippet 😉 Kan altid bruge ny inspiration til frisurer, makeup, etc…

    18/10/2011
  • Har allerede planlagt, at bogen skal på min ønskeliste jul. Og ellers bliver jeg nødt til selv at købe den – Dennis er så sød og superinspirerende! 😉

    18/10/2011
  • Britta

    Det lyder da som en interessant bog …
    Jeg får bare læst alt for lidt for tiden …

    18/10/2011