Og så græd jeg

!cid_D0AA3C24-16BC-43FF-92BB-7764E01915E2

Kender du det med at miste fatningen? Jeg gør. Og det skete under et tre timers langt interview i torsdags. Ud af det blå og så alligevel ikke. Er du bange for at blive gammel?, lød spørgsmålet, som fik øjnene til at løbe over. Nej. For pokker. Jeg er taknemmelig. Dybt taknemmelig over (forhåbentlig) at få lov til at blive ældre. Alle, der har prøvet at miste nogen før tid, ved, at det nemlig langt fra er et privilegium, der er alle forundt. Derfor er jeg også træt, grænsende til det virkelig trætte over de nedslående ord, der er i en ellers så oplivende og opgraderende skønhedsverden. Lad os derfor sammen give ordet antirynke kniven. Glemme ord som antiage og aldersbekæmpelse. Ord, der desuden er nærværstyve af rang. Ord, som indirekte fortæller alle over 25, at de burde være et andet sted. I fortiden.

polaroidAnette

Jeg tror på, at tid er noget, der kommer. Jeg tror på, at alt kan blive bedre. Uanset alder. Billederne herover er fra i år og forrige år. Kigger jeg tilbage 20 år …eller 11 år, så tro på, at jeg i dag lever et styrket og gladere liv.

SNUP TIPPET: Jeg tror på forfængelighed big time. Jeg tror på at fremstå i sin lækreste, stærkeste udgave. Og jeg ved med sikkerhed, at du kan arbejde dig frem til en hud, der er bedre, sundere og mere fit på fuldstændig samme måde, som du kan bringe dig selv i bedre form. Anytime. Hvis lysten er der. Uanset om du er 25 eller 65. Og er det i øvrigt ikke tankevækkende, at de nedslående ord aldrig bliver brugt i sportsverdenen? Her er vi gode til at tale om styrke, sundhed, energi og livsglæde. Frem for misforstået aldersforskrækkelse.

19/06/2015
Løb. Søren Hedegaard er på Hovedbanen
23/06/2015
Opskrift på TV-klar hud

Kommentarer

  • Julia Venus

    Gyldendal har beskrevet en del forskellige filosofiske vinkler på hvad der skal/kan forståes ved begrebet “gammel”/”aldring”.

    Lidt stof til eftertanke, til os som dagligt anvender begrebet “gammel”…det er noget komplekst – så mit forlag er egentlig ikke som sådan at slette ordet …men måske istedet at sætte sig ind i hvad begrebet egentligt betyder…OG måske redefinere det så der passer bedre til vores moderne verden

    – jeg er personlig ikke den store fan af Aristoteles og hans filosofi generelt, må jeg indrømme

    http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/aldring

    26/06/2015
  • @ Maria Ø og Rikke – 1000 tak!

    @ Julia V – Så kloget et spørgsmål vil jeg slet ikke begive mig ud i at svare på. Hvad tænker du da selv? Måske skulle vi slette ordet helt.

    Stor hilsen anette

    26/06/2015
  • Julia Venus

    Undskyld mit måske lidt ignorante spørgsmål, men:
    Hvornår er man gammel?
    Og hvilke kriterier skal være opfyldt for at man kan kaldes gammel?

    Nogen bud? Er oprigtig nysgerrig for svar på ovenstående spørgsmål
    På forhånd tak, venlig hilsen Julia ☀️

    26/06/2015
  • Rikke Bisgård Sørensen

    YOU ROCK, Anette!!!! 🙂

    24/06/2015
  • Maria Ørum

    Fantastiske ord og hvor har du dog ret…
    Man skal bære sin alder med glæde og synes ældre mennesker er så hyggelige og elsker at se at de har levet 🙂

    24/06/2015
  • TAK TAK TAK for jeres kommentarer. Ingen af jer aner, hvor glad jeg bliver, når I skriver.

    @Anne-Mette O & Anna Skyggebjerg – Jeg smelter. TAK.

    @Anette J – og SIKKE en frisure. Nem jo i hvert fald.

    @Kajsa – Som med så meget andet en balance, I know.

    @HeLene – Forfængelig nok til at de bare blev lagt på som links ;o)

    Stor hilsen Anette

    24/06/2015
  • Fordi tyngdeloven begynder at indhente mig, og det er ikke ubetinget fantastisk. Synes faktisk at mine fine rynker er OK (har heller ikke så mange), men at kæbelinien falder nedad er ikke OK. Det ser lidt ærgerligt ud. Har du nogle gode tips mod det? 🙂

    23/06/2015
  • @ Marie – Det kan du selv være.

    @ Helle Rick og Inge G – Stor tak.

    @ Pernille S – Al hud er bedre, når den er velsmurt. Jeg forstår, hvad du siger – og det er desto endnu større grund til at træne hverdagsnærværet (note to self).

    @ Rikke E – Du er sød. Tak.

    Stor hilsen Anette

    23/06/2015
  • Tinna

    Kloge ord fra en SMUK kvinde <3

    23/06/2015
  • @ Annesofie – So true.

    @ Jette V – Hvis jeg skal være ærlig (og det skal jeg jo), så har det også gjort noget godt for mig at få længere hår.

    @ Yvonne – Det lyder som om du har verdens bedste mand!

    @ Patrycja – Stor tak.

    Og 1000 tak fordi I tager jer tid til at skrive.

    Stor hilsen Anette

    23/06/2015
  • Annesofie Kjeller Larsen

    sådan! Det handler også om at sætte pris på det man har, leve i nuet! Værdsætte og se positivt på sig selv og andre… Vi spejler os, nogle gange er det vigtigt at sætte spørgsmålstegn til om vi spejler os i de “rigtige”…:)

    23/06/2015
  • Jeg istemmer koret, kære Anette: Dine billeder viser jo, at det hjælper at gøre en indsats – Du ser yngre ud end på “før” billederne. Og som de andre også siger: Smuk udenpå og smuk indeni 🙂 Inspirator og rolle model!

    22/06/2015
  • Yvonne i

    Fandme (undskyld) godt brølt .
    Syntes det er skønt at ældes med ynde, manden min syntes jeg toplækker, skønt at høre(hverdag) selv med en alder på 52 år. Og man har været sammen i 36 år. Livet er sgu da skønt.

    22/06/2015
  • Patrycja

    Kunne ikke siges bedre – det er nemlig et privilegium at blive “gammel”! 🙂
    God aften til alle.

    22/06/2015
  • Helle Rick

    Så flot skrevet 🙂

    22/06/2015
  • Inge g

    Hurra for alder

    22/06/2015
  • Marie

    Du er fantastisk! High five!!

    22/06/2015
  • Pernille Sparsø

    Må indrømme at jeg har det rigtig fint med at alderen har sat sine markante spor, som ikke kan udviskes med mindre jeg griber til kniv eller BOTOX. Rynket hud er vel ok, sålænge man er velplejet? Jeg har på den konto meget at takke Anette for – ingen tvivl herom!
    Det som tilgengæld kan gøre mig bedrøvet er tanken om at dagene med mit barnebarn er talte, og måske slutter førend jeg ønsker det. Det sociale tab er langt mere vidtrækkende end tabef et smukt ydre…

    22/06/2015
  • Rikke Eke.

    Du er BEVIS på, at du ved hvad du taler om, når du fortæller om hud-, hår-, og skønhedsforbedrende kost og rutiner. Waru!

    Kh Rikke

    22/06/2015
  • Anne-Mette O

    Jeg hepper på dig og din hyldest til skønhed på mange måder.

    22/06/2015
  • Anette J

    For 20 år siden havde jeg samme frisure som du havde for 20 år siden! Suk!

    22/06/2015
  • Tak for at være sådan en smuk og stærk rollemodel og inspirator.

    22/06/2015
  • Sanne Seyer-Hansen

    Wow! Du ser jo ikke bare bedre ud nu end for 20 og 11 år siden. Du ser meget bedre ud 🙂

    22/06/2015
  • LIKE xxx

    22/06/2015
  • Rikke

    Well spoken :-).

    22/06/2015
  • Kajsa

    Ja- absolut MED forfængelighed !! Bare den ikke styr vores liv…men lige et lille suk : Hvorfor er der så mange kvinde over de 60 som intet gør f deres udseende? —man behøver vel ikke bli kedelig fordi man blir ældre ??

    22/06/2015
  • @ Kajsa – Pro-age er godt! Men med plads til forfængelighed.

    @ Sanne – Så hvorfor det der suk?

    @ Marianne G – Haha…det vil blive en business, det med at lave lækre plejehjem. Som LOTTE. Bare ikke kun mentalt.

    Stor hilsen Anette

    22/06/2015
  • HeLene

    Hvor du skriver fantastisk idag, og tak for billeder fra før.
    Den unge pige ligner jo alle danske piger idag, med de der højtaljede shorts og t-shirt og det korte hår-det kunne været et billede på en pige på gaden, fra igår, hvor sjovt.
    Smuk og smart er du i hvert fald hele vejen, indefra og ud! Og inspirerende!

    22/06/2015
  • Kajsa

    Du er ikke bare smuk udenpå ….—Måske skal vi skifte ordet anti age ud med PRO AGE– ?? Ligesom Cindy Joseph gør det . Lyder mer positivt- ikke ?

    22/06/2015
  • Åh, Anette, du har så evig ret. Jeg er også SÅ træt af det. Især når nogle-og-tyveårige kendiskvinder bliver spurgt. Hallo, de er da ikke bange for ældes, de er jo unge og sprøde og kan slet ikke forestille sig det. Jeg der imod har rundet de 50 og synes jeg kan se forandringerne snige sig ind på mig, suk. Men jeg er for-age, jeg har det ligesom dig, jeg vil da være taknemmelig over at blive ældre. Jeg vil være en superpæn bedste for mine (forhåbentligt) børnebørn, ha! 🙂 Rigtig go’ dag, smukke. PS: du ser skønnere ud nu end for 11 år siden.

    22/06/2015
  • Anette du er smuk både indeni og udenpå.<3

    22/06/2015
  • Præcis <3

    22/06/2015
  • <3 du er et smukt menneske både udenpå og indeni. Jeg er skræmt fra vid og sans ved tanken om at blive gammel.
    Hvor vil jeg gerne nyde et otium i solen med alle mine kære, men kender plejehjem indenfra og det er fyldt med tristhed og mærkelige lyde og lugte 🙁 men det forhindre mig jo selvfølgelig ikke i at sidde og være lækker 😉

    22/06/2015
  • Christina

    Dejligt blog indlæg at læse.

    22/06/2015
  • Karen

    Så godt skrevet!!

    22/06/2015
  • Gitte Salling

    Åh hvor har du ret. Go snart ferie til dig og dine.

    22/06/2015
  • Rie Dyrnes

    Så rigtigt.
    Nogle gange ser man faktisk ældre ud på billeder der er 20 år gamle 🙂

    22/06/2015
  • @Charlotte K – Du ved jo det hele. På godt og ondt.

    22/06/2015
  • CharlotteK

    Anette, du har så evigt ret. Min svigermor siger f.eks. at hun ikke ønsker at fejre fødselsdag, for der er ikke noget at fejre. Jeg har mange gange sagt til hende, at der jo netop er noget at fejre – for hvad er alternativet?
    Så jeg er bare så 100 % enig med dig i den sag!

    22/06/2015
  • 22/06/2015
  • @ Pia – Det med ynde er jo altid et issue, for jeg er jo FOR ingredienser, der før en forskel, fx. A-vitamin og frugtsyrer. Jeg er også tilhænger af ‘træning’ som eksfoliering med vaskekluden og IPL-lys – OG jeg insisterer (for mit eget vedkommende) på at bibeholde min mimik intakt. Min hovedpointe her er dog det med al den antiage snak og hvad den mentalt gør ved os. Tak for din kommentar. Stor hilsen Anette

    22/06/2015
  • @ Ibbe – DU er en beauty-bandit. Hende måler ingen sig med, og du ved det.

    @ Lis Marker – Det er jeg glad for du synes.

    Stor hilsen Anette

    22/06/2015
  • Pia Hvenegaard

    Jeg synes faktisk at noget af det allersmukkeste er min mormor på 96 med den fineste rynker ansigtet der afspejler et langt og godt liv❤️
    Langt kønnere end dem der er fyldt med kemi.
    Der findes endnu ikke evigt liv.
    Så lad os ældes med ynde og glædes over det❤️

    22/06/2015
  • Lis Marker

    Hvor er det rigtigt

    22/06/2015
  • Oprah ❤️❤️❤️❤️

    22/06/2015
  • @ Michelle – Åh, jeg har set dine fine bryllupsbilleder på din blog. Man kan mærke stemningen! Tak for dine ord.

    Stor hilsen Anette

    22/06/2015
  • Word!

    Så fint og så sejt! Det handler om at være i nuet. Og at se ud som det liv man lever og har levet indtil videre. Min kæreste og jeg er lige blevet gift – han sagde fornyligt at han glædede sig til, at jeg blev 50, hvor jeg også vil være en stang-hot (hans ord, ikke mine, haha). Jeg tror også, at han bliver den lækreste silverfox med en stor, grå manke og de fineste smilerynker ved øjnene.

    22/06/2015

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.