Ole H’s sommerferieplaner og andre slags vigtigheder

Lige om straks kommer der en Ole Henriksen-konkurrence af slagsen, hvor jeg gerne selv vil trække et vinderlod. Men først får du hans svar på tre hurtige spørgsmål. Lige fra livets vigtighed til hudens sommeruundværlighed. Snup en kaffe, for der er lidt flere ord i dag end normalt. Billederne er fra et sunny LA, hvor Ole fremviser listige steder i West Hollywood Hills, og jeg er kameramand.

Dine sommerferieplaner?

I midten af august tager Laurence og jeg for 6. gang til Capri, som er et af vores yndlingssteder. Det er en pragtfuld klippeø, hvor vi især elsker vores vandreture i de tidlige morgentimer. For mig er Capri en perfekt kombination af rustik, smuk natur og så en sofistikeret livsstil med gode restauranter og shoppingmuligheder ud over det sædvanlige. Vi elsker at sidde på den store piazza efter middagen og se på alle de smukke kvinder, mænd og børn, der er som taget ud af en skønhedskonkurrence. Efter Capri gælder det Rom, som er verdens bedste hovedstad. Jeg tæller dagene, helt som da jeg var barn.

Udover Laurence og din familie, hvad er så vigtigst i dit liv?

Det er uden tvivl mit helbred, som jeg er taknemmelig for hver eneste dag og aldrig tager for givet. Det er også grunden til, at jeg bruger så meget tid og energi på at spise ordentligt, motionere hver dag og få masser af hvile. Jeg prøver også at bevare roen og leve i nuet, så godt jeg nu kan, for your health is your wealth – og er du fysisk rask, er du typisk også mentalt og følelsesmæssigt på toppen. Med et godt helbred kan jeg danse hele natten eller bruge hele dagen på at lege med børn. Og jo ældre jeg bliver, jo mere går det op for mig. Også selvom  der ingen garantier er.

Skal vi gøre noget anderledes for huden om sommeren?

Ja, og jeg ved, du ved det, men pøs godt med solbeskyttelse på. Og selvom det ikke føles sådan, er huden faktisk på overarbejde om sommeren, fordi solen skaber ravage og laver en ujævn fordeling af melanin. Det gør, at mange bliver klattede at se på. Selv sørger jeg for at have selskab om natten af Enlighten Me Skin Tone Corrector, som er en serum, der får cellerne på ret køl. Jeg anbefaler også at tanke ekstra fugt op, hvor min egen fugtmættende blå- og brombærmaske er fyldt godt op med antioxidanter og samtidig eksfolierer en anelse. Du kan selv lave en lignende maske med lige dele græsk yoghurt og honning, som begge er fabelagtige fugtmagneter.

Nu vil jeg ikke komme med flere husk-nu-forslag, men bare sige: Nyd sommeren, nyd solen – bare pas på din hud.

SNUP TIPPET OG VIND: Konkurrencen finder du her. Ved at stå på hotlisten til Beautyspace-news feeds,  får du automatisk insider-fif og skønne dejligheder i din indbakke hver dag. Ganske gratis. Det sker lige her.

29/06/2012
Nu er det nok!
03/07/2012
VIND Oles favoritter

Kommentarer

  • Ole er en super god rollemodel, også for kvinder

    04/07/2012
  • FEDT glæder mig!

    03/07/2012
  • CharlotteK

    Man bliver i godt humør ved bare at læse om ham! Han udstråler så meget positivitet og livsglæde og hvor har han da ret i det, han siger: your health is your wealth – virkelig så sandt som det er sagt…

    03/07/2012
  • Det strømmer jo til med god cyberspace-karma.

    @ Marie R – blogs på leve med at der går sommerferie i den. Jeg er glad for, at både Ebeltoft og Rom kigger forbi.
    @ Kirsten – stor tak og i lige måde.
    @ Anja – det er Korres’ produkter, du skal tjekke ud 😉
    @ Hulemor – ja, og så er jeg vild med hans enkle fokus på oversete dyder som taknemmelighed og venlighed.
    @ Vibeke, Kira B, Lea og Rie – jeg joiner fanklubben.

    Stor hilsen Anette

    03/07/2012
  • Han er simpelthen bare for skøn!

    02/07/2012
  • Marie Rasmussen

    Ihhhh dejlige Rom. Har selv lige været der, og det var fantastisk! Gav den alt hvad jeg kunne med faktor 20 i 35 graders varme.

    -Og dejlige Ole, altid fuld af energi 🙂

    Anette jeg har været lidt fraværende de sidste par uger. Rom og sommerhuset i Ebeltoft passer jo ikke sig selv hi hi … Men går du på ferie nu? (Kan ikke undvære dig, men for katten jeg under dig en dejlig lang og lækker ferie med din familie) …. 🙂

    RIGTIG GOD SOMMER TIL ALLE HER PÅ VERDENS BEDSTE BEAUTYBLOG!!!

    02/07/2012
  • Kirsten V Nielsen

    Tusind tak for alle de gode raad fra dig og Ole. Jeg følger interesseret med hver eneste dag.
    🙂
    I begge ønskes en rigtig god ferie og sommer. 🙂

    02/07/2012
  • Åh – ham Ole er og bliver fantastisk 🙂 Jeg håber han får en fantastisk ferie!
    Og for øvrigt, så kan jeg huske, at du sidste år gav mig råd om en god solcreme med yoghurt i… kan ikke huske navnet.. kan du mon det ? 😉

    02/07/2012
  • Rie

    Søde Ole – altid positiv. Men han har også et fantastisk liv 😉

    02/07/2012
  • Det bedste ved vores allesammens Ole (takket være dig, synes vi vel alle, at vi kender ham ret så personligt ;-))er, at han altid fokuserer på de essentielle glæder.
    Selvom han fremhæver shopping og sikkert kan købe den halve verden, er det ofte natur, glæde og helbred, han fremhæver som det vigtige i sit liv. Fantastisk.

    02/07/2012
  • Lea

    Åhhh, man kan altså kun elske den mand!

    02/07/2012
  • Kira B.

    Han er sku så sød 🙂 vi fugter ekstra her i sommerperiode Tak Ole

    02/07/2012
  • Anette Kristine Poulsen

    Kære alle,

    Mange tak for jeres gode ord og kommentarer.

    @ Maria – sådan en guide (eller måske et link til en ‘smukke stænger’ sag jeg havde i ELLE sidste sommer) fikser jeg.

    @ Anette J – haha, er vild med at du går ud og afprøver lydene.

    @ Suzanne – du har ret. Den bog (fra 2005) er svær at få fat i. Jeg ville ringe til forlaget HØST og høre dig, om de kan hjælpe.

    Stor hilsen Anette

    02/07/2012
  • suzanne

    Kære Anette.
    Jeg følger troligt din blog hver eneste dag og apropos den kære Ole:
    Jeg har ledt og ledt efter hans bog “Forny dig selv” – har du nogle gode forslag?
    Mange håbefulde hilsener
    Suzanne

    02/07/2012
  • Charlotte

    Love it!

    02/07/2012
  • Your health is your wealth– LOVE IT!

    02/07/2012
  • Jeg hører ham tydeligt for mig, og kan simpelthen bare ikke lade være med at holde af det skønne menneske – og hans gode produkter 🙂

    02/07/2012
  • Sjovt, som jeg hører Oles stemme for mig, når jeg læser et interview med ham; det skyldes helt sikkert, at manden har indbygget glæde og smil (også) i sin stemme! 🙂 Glæder mig til konkurrencen lander!

    02/07/2012
  • Anette J

    Ole H.’s livstil viser jo bare, at go’ creme ikke gør det hele. Tak for billeder af en glad mand fra morgenstunden. Vil overveje den sugar scrub – det lyder lækkert.

    PS så Kit Wiess make-up i virkeligheden den anden dag. Og det var sgu’ som at lukke døren på en Merdedes at lukke æsken – efter jeg havde brugt laaang tid på at finde ud af, hvordan den skulle åbnes:) Flotte farver i øvrigt men jeg valgte det fra pga. prisen.

    02/07/2012
  • Nipuni julie

    Ååååååårh hvor dejligt med ord fra OH! Det er så livsbekræftende og man får lyst at prøve alle hans gode tips af. Hvis det stod til mig, skulle han interviewes til Beautyspace mindst en gang i ugen 😉
    Og så kan vi jo ikke komme udenom alle hans skønne produkter. Min absolut favorit er hans Sugar Face Scrub, den er et must iblandt mine skønhedsprodukter. Den dufter fantastisk og renser blidt huden og efterlader den skinnende! Av den er altså god!

    02/07/2012
  • Søde Anette, havde du ikke på et tidspunkt en guide til smukke sommerben?
    Med udendørsarb viser jeg en del underben og her i starten af sommeren har de endnu ikke opnået en bare tilnærmelsesvis naturlig kulør, og jeg har hårdt brug for din hjælp.
    Jeg synes jeg prøver alt. Hamphandsker den et par gange om ugen, smører ind i alt fra lidt-efter-lidt selvbrunere, hardcore selvbrunere, bodylotion og lige lidt hjælper det. Resultatet er stadig gule knæ, røde knopper efter barbering, sporadisk gul/brun plettede ben og i det hele taget ben med karsprængninger og lign, der ikke burde sidde på en saftig snart 32-årig 😉 what to do???
    Kh Maria

    02/07/2012
  • Dorte Daugaard

    Ah, Ole H, sommer og livsnydelse – så er sommeren startet 🙂

    Det kunne da være, jeg lige skulle afprøve græsk yoghurt/honning kombinationen, til min tørre soleksem-ramte hud på hals og bryst…

    Tak for tippet Anette K og Ole H 🙂

    02/07/2012