fbpx

Oliefeber, procenter og en særlig komfort-zone

olieglad

Jeg er vild med ansigtsmassage. Afhængig af den. Fordi den kan løsne op for et knyttet og lukket ansigt. Hvis du tjekker børns ansigter ud, er det tydeligt, hvor åbne og afslappede de er i hele femøren. Noget, der går ofte fløjten sammen med at blive voksen og fortravlet. Og hvad opdagede jeg så i går? At hende her har 20 procent rabat på alle ansigtsbehandlinger i november, OG har fået Comfort Zone på hylderne. Comfort Zone, som er italiensk kræs for hudtossede sjæle, men også et mærke, der har levet et noget omtumlet liv i Danmark på skiftende ejerhænder. Hvis du ikke lige er i nærheden af Silkeborg og procenterne, så ved dem her, hvor de komfortable zoner findes i resten af landet. Og husk, at det altid er gratis at stikke fingrene i de mange test-krukker.

SNUP TIPPET: Ansigtsmassage er især et hit, når den udføres så godt, at hele kroppen slapper af. Og i stedet for at købe sig til den, er det måske en idé at øve med veninden, kæresten, eller hvem der nu ser ud til at have gode hænder.

04/11/2010
Nu vi er ved det VANDEDE…
07/11/2010
Mød hud-fashionista Daniela Fraser

Kommentarer

  • Hej Anette og tak for din henvisning til Velværeklinikken!! Lidt info til dine læsere:
    Comfort zone har ikke været på markedet i Dk i et par år nu men ICG har nu overtaget agenturet. Imellemtiden er serien udvidet med den økologiske serie Sacred Nature.(Der har for lækker en body oil) Serien, der udover produkter til mænd også rummer Tranquillity (alle behandlinger starter med sanselig Tranquillity massage)rummer også hudpleje til tør,sart, rød, pigmenteret hud – fine linier og opstrammende masker.
    Jeg har prøvet mange produkter – også i den dyre ende – og kan kun anbefale disse – hvilket bl.a er derfor vi har valgt at tage det ind i klinikken.
    Og ja – kom og stik fingrene i krukkerne 🙂

    09/11/2010
  • Den er rigtig lækker den der. Jeg bruger det faktisk rigtig meget i håret i spidserne (fandt på det da jeg var gravid…for der er jo parfume i Comfort Zone, fy-fy…).
    Men – en anke vedr Comfort Zone: jeg SAVNER de andre duft!!! Virkelig meget. Jo – Transquillity er god, men variation er bedre.

    08/11/2010
  • Nipuni Julie

    Tak for tippet, jeg smutter derind i November 🙂

    07/11/2010
  • AJ

    Det minder mig om, at DIY-massage i ansigtet også er godt:)

    For langt tid siden var der én, der anbefalede at skrubbe kroppen i helt almindeligt køkkensalt til 3,95 pr. ½ kilo. Og jeg kan bare sige, at det er super! Kan virkelig anbefales.

    07/11/2010
  • susanne

    har aldring hørt om comfort zone

    05/11/2010
  • Gitte Salling

    Det skal da bare prøves!

    05/11/2010
  • ulla

    ..for ikke at tale om kropsmassage..er blevet fuldstændig afhængig!

    05/11/2010
  • Bare at læse om en ansigtsmaasage får hårene på kroppen til at rejse sig … :O

    05/11/2010
  • Aaaah…bliver helt sagelig af bare at læse om ansigtsmassage. Det er jo så rart! Og så med lækker olie…yummi. Jeg er stor olie-fan!

    05/11/2010
  • Tak for tippet. Jeg er kæmpeforbruger af kropsolier. Det startede egentlig med at jeg var doven og ikke gad at bruge tid på at smøre mig ind i cremer, når jeg havde været i bad. Det er lettere med olier inden man har tørret sig. Andet godt ved olier er, at de ikke fedter, hvis jeg sveder (på cykel) og så dufter de ofte fantastisk. Har brugt alt fra Dr H – til Nuxe og Happy Heart, men jeg vil da også prøve den her. Vil overveje en ansigtsbehandling.

    05/11/2010
  • Else

    Jeg har en bog hjemme med øvelser i ansigtsmassage, men det ville da være superlækkert at få det gjort af en professionel … og så med de skønne produkter jeg kan se hun har.

    05/11/2010
  • Britta

    Åhh at få en gang ansigtsmassage og blive plejet og forkælet … det ville nok tage en stor del af det knyttede udtryk i mit ansigt – og så er der vel heller ikke længere til Silkeborg …

    05/11/2010
  • Jette

    Nej hvor lyder det bare dejligt jeg har snart fødselsdag, så måske skulle jeg ønske mig en tur på velværeklinikken i Silkeborg

    04/11/2010
  • Lene

    Åh jeg trænger til massage! Kom glad!

    04/11/2010
  • Birgitte.

    Wow hvor lækkert

    04/11/2010
  • Det er nemlig lige netop dét, som en god ansigstsmassage kan. Jeg bor ikke i nærheden, men nu ved jeg da, hvilken gave jeg skal give min enestående og elskelige svigermor, der bor i området. Mmh, det er lige sådan en omgang, vi alle trænger til.

    04/11/2010
  • Marie

    Hej Anette, hvor har du ret i det med, at vi får knyttede stive ansigter. Det mindede min tandlæge mig faktisk om forleden fordi han sagde, jeg sku’ slappe af omkring munden. Og det hjælper faktisk også på det knyttede udtryk. Olien ser godt nok lækker ud.

    04/11/2010
  • Lone

    Jeg synes, Comfort Zone har været udsolgt overalt længe…

    04/11/2010