fbpx

Primer? En unødvendig, lejlighedsvis redningsplanke, som du VIL vide findes + mini-GAVE

spartelmasse

Strengt unødvendig for dig der har hud, der sjældent driller, makeup der aldrig løber eller bare har nok produkter. For vi bevæger vi os her i makeuppens Udkantsdanmark eller fancy niche-afdeling, om du vil. Jamen sig mig hvad ER en primer, lød det fra en smækker, klog kvinde i går. Hun havde forgæves søgt svar i Matas, som hovedrystende havde afvist at have den slags mærkeligheder på hylden. En primer er en slags spatelmasse eller grunder, som svarer til at forberede en væg, før malingen lander. Primeren gør altså godt som holdbart bindeled mellem ansigtscreme og makeup. Hvornår er det så lige nødvendigt? Tjaaa, hvis du skal til fest og satser på at danse igennem. Eller som Murads primer, der bare er fristende at bruge alene og dermed skippe foundation, pudder und so weiter. Fordi den med forskønnende (let) dække får mig til at glemme, at der er noget, der hedder porer, pigmentpletter og rødmossede kinder.    

SNUP TIPPET: Sorry, men vi snigkigger lige i en anden afdeling. For jeg har et crush på Benefit inkl. deres Firmology (både tube og indhold): et lille vitaminpakket serum med lysreflekterende snyde-ingredienser og dermed indbygget glød (derfor er det i øvrigt noget vrøvl, når de bagpå pakken vil have folk til at bruge den om natten).  150 kr. koster herligheden, hvis du kender nogen eller selv skal forbi udlandet. 

Er primer for langt ude…eller er du hard core fan og har en favorit ?

MINI-GAVEN TIL DIG: Hvis du inden på tirsdag den 7. juni – og fra i morgen – springer ned i Helle Thorups Spa i enten Arhus eller Kbh og hvisker koden: BEAUTYSPACE3105, så får du en mini-lux-prøve med pumpe af Murad-primeren (5 ml og dermed ikke en sag der rækker til resten af sommeren). MEN så kan du tjekke, om det er noget, og jo, det er okay at gerne sende en kusine eller veninde, hvis du bor langt fra begge byer.

30/05/2011
Museflot med Macdonald og smukt hattehår?
01/06/2011
Måske vil du ikke se det her

Kommentarer

  • Pernille

    Så har jeg været forbi Helle Thorup Spa. Tusind tak for tippet – jeg glæder mig til at prøve Murads primer!

    02/06/2011
  • Anette

    Øv at man bor i England og ikke kender nogle der bor tæt på Århus eller KBH.

    01/06/2011
  • Helle

    Tak for koden! Jeg har været nede og hente en prøve og har allerede prøvet den, den er virkelig fin! Jeg har allerede en primer fra bare escentuals, som dog er uden farve. Jeg bruger den dog kun til fest når min makeup skal sidde hele natten, men den kan også anbefales.

    01/06/2011
  • Dorte

    Hej – Primer har jeg forsøgt mig med med – fra bla. Jane Iredale, men den “Fnuldre” lige som af og det ser ganske enkelt ikke pænt ud, så jeg ved ikke lige om jeg er klar til endnu en investering, men en tester ku’ jo være en mulighed, meeen lidt langt at køre til Århus for. 🙂

    01/06/2011
  • Min hud gider slet ikke primere, ØV!Hvis jeg bruger primer køre makeuppen rundt i ansigtet på mig. Det er desværre ikke alle hudtyper, der er vild med primere.

    31/05/2011
  • Nipuni Julie

    Primeren fra Youngblood er fantastisk og man får et skilkeblødt og jeg mener SILKEBLØDT ansigt! Det er helt utroligt hvad den gør og så er den drøj i brug. Jeg er fan!

    31/05/2011
  • Lærke KN.

    Jeg har altid godt kunne tænke mig en primer, for tiden bruger jeg en creme/foundation fra Lancôme, som også bare lige giver det der ekstra.
    Hedder det ikke tirsdag den 7?

    31/05/2011
  • Kære Anette,

    Som professionel sminkedame har jeg aldrig haft brug for en primer og kan heller ikke forstille mig at det vil være noget jeg kommer til fremover. Men privat prøvede jeg nogle forskellige for nogle år tilbage, men var slet ikke imponeret. Det vækker dog lidt nysgerrighed efter du lagt det på bloggen. Ved Make Up Store lige har lanceret én her i foråret, så måske primeren skal have en chance til : )

    Kh fra Jo

    31/05/2011
  • Åh jeg købte faktisk en primer i matas for en måneds tid siden, fra Elisabeth Arden, og det er jo helt vildt som tingene bare SIDDER! Kan varmt anbefale det, selvom efter en helt nat (og søvn)… haha, for der er jo nogen af os, der bare drætter om på puden *s*
    Kh Maria

    31/05/2011
  • Kan ikke leve uden en primer! Og bruger stadset hver dag… Har tør og ujævn hud – og en primer jævner det hele ud og gør påføring af foundation til en drøm!

    Jeg brugte Smashbox’ famøse primer, men gik over til Gosh, som er lige så god som Smashbox, synes jeg – bare billigere 😉 Gosh har dog reformuleret deres primer, så den minder om den fra MAC. Har dog ikke prøvet den nye…

    Prøvede Murads primer i Illum den anden dag, og den virker rigtig lækker! Så det kan være, jeg skulle prøve den, når jeg løber tør…

    Har dog også en lille tester af Youngblood-primer liggende, som ser lovende ud…

    Så JA, er fan af primer 🙂

    /Maria

    31/05/2011
  • Pernille Bølkov

    Hejsa:-)

    Mht serum, så kunne jeg ikke drømme om, at tage crem på, uden en serum under, både dag og nat.
    Jeg føler mig mere fugtet og dejlig blød. Det har jeg gjort, i MAAAANGE år, siden jeg startede i lære i et parfumeri, nøj det var tider…:-)
    Primer, bruger jeg ikke så tit, dog hver dag, under øjenskyggen, som Annette skriver, så gør det, at vi ikke får skovsnegle, i globelinien 🙂

    31/05/2011
  • Jette

    Endnu et produkt som jeg aldrig har hørt om… Jeg ved hvor vigtigt det er, at spartle en væg før den males, så hvis dette har samme effekt MÅ det jo være et hit!!

    31/05/2011
  • Susanne Hollenbo

    Jeg bruger stort set alle mærker.
    Synes noget er godt og renes huden med,mens andet er godt,når det glæder makeup. Så er ikke hardcore bruger af et mærke.
    Prisen betyder ikke det store,jeg vil bare have det jeg bedst kan li.
    En ting som jeg dog er hardcore bruger af,er eyelashextension 🙂
    Det er bare så nemt og få lavet,hver 6.uge 🙂
    Susanne Hollenbo

    31/05/2011
  • Lea

    Jeg har en primer fra MAC, men synes ikke rigtig den gør hverken fra eller til. Men jeg vil nu alligevel liste forbi Thorup Spa senere idag og prøve den anden.

    31/05/2011
  • ØJ-mand! Hvor føler jeg mig beæret nu! 😀 Max Factor havde tidligere en der hed noget i stil med “lasting wear”, og farven hed “Fair”. Den var fantastisk, men udgik desværre. Og ja, jeg købte simpelthen restlageret, som nu fylder i mit køleskab, men jeg gruer for den dag de er brugt op. Det er hårdt at være kvinde. 😉

    31/05/2011
  • Jeg synes Primers er en skøn ting. Jeg har mange make-up kurser og introducerer altid mine deltagere for de forskellige slags.

    Jeg bruger en ansigtsprimer, når jeg ved jeg har en lang dag foran mig. Så ved jeg makeuppen holder hele dagen.

    Jeg vil også gerne fremhæve læbeprimers. De fås både som noget man putter på læberne og som en gennemsigtig “blyant” man lægger udenom munden. Min mor har en del “fløjterynker” og for hendes vedkommende er det SLUT med, at læbestiften kryber op i rynkerne omkring munden. Det er sgu da sejt!

    31/05/2011
  • AD

    @Anne Nico – Man kan godt komme silikone på huden… Det er vurderet sikkert i kosmetik af EUs eksperter. Silikoner kan levere en blødhed og en lækkerhed til et produkt, som er svær at sammenligne med andre ingrediensers egenskaber. Silikone kan ”fuldende” overfladen af huden og f.eks. beskytte håret mod påvirkninger udefra. Silikone kan være med til at holde aktive ingredienser på rette sted længere. Det er opfattelsen, at silikoner nedbrydes i miljøet til naturligt forekommende forbindelser som siliciumdioxid (sand), kuldioxid og vand. Kilde: CES, http://www.silicones-europe.com/factsheets.html.

    31/05/2011
  • Gitte Salling

    Har en primer fra Youngblood. Bruger den næsten dagligt, og det er en fantastisk fornemmelse at bruge den. Blød og glat, og det er nemt at ligge foundation oven på. Den får 5 af mig :-))

    31/05/2011
  • Silicone på huden!? Det lyder da ikke så sundt?

    31/05/2011
  • Jeg kan ikke se lyset i primer. Mener det er spild af tid, og kan ikke forstå hvor mange lag vi efterhånden skal op på. Men måske skal jeg bare være glad for min (næsten) perfekte hud. Måske du en dag kunne skrive noget om foundation til MEGET bleg hud, for det er mit problem.

    31/05/2011
  • CharlotteK

    Det giver fint mening med en gang polyfilla til ansigtet til at udfylde diverse rynker og småkratere 🙂
    Jeg bruger det selv engang imellem og min favorit er fra MAC – den er lækker at smøre på og så giver den en smule shimmer til huden – altså på den gode måde…..

    31/05/2011
  • susanne

    Fedt produkt – jeg er jo en rigtig primer pige så det vil jeg glæde mig til

    31/05/2011
  • Celestine

    FAN! Uden tvivl.. Men kun ved lejligheder hvor make-up’en skal tages til et lidt højere niveau, for jeg har et hyr med min hud i dagene efter.. Bruger MAC’s Prep+Prime Skin, og min hud bliver virkelig flot når jeg påfører den før et let lag mineralpudder. Fejlfrit uden at være for make-up’pet.. Kunne godt tænke mig at prøve en anden – bare for fornyelsens skyld, så skal uden tvivl forbi Helle Thorup i morgen. Nogen der har prøvet Smashbox’s Photo Finish?

    31/05/2011
  • @Line – jeg har brugt en serum fra BodyShop (surprise) for at give lidt glød og friskhed til min lidt trætte vinter hud. Så det kan også bruges, selv om du har normal hud uden de store problemer. Et andet plus er, at du ikke skal bruge så meget dagcreme når du også bruger serum 🙂

    31/05/2011
  • Lene

    Måske sådan en primer havde hjulpet lidt på festival-huden om søndagen? :O)

    31/05/2011
  • Kamilla

    Når du skriver at det kun er til engang imellem – er det så fordi det ikke er så sundt? Synes da det lyder som noget jeg har lyst til at bruge døgnet rundt….

    31/05/2011
  • Hvad mener du med at have NOK produker? Kan man have det??? Nå, men ja da, jeg har en primer fra Clarins (surprise) – som jeg egentlig glemmer at bruge, når jeg endelig skal dulles lidt op. Siger vel lidt om behovet, men jeg skulle da bare have den!
    Har til gengæld ikke fundet en god primer til øjnene endnu, men kan godt huske du anbefalede en fra MAC sidst, jeg spurgte ;o)

    31/05/2011
  • Joan

    Åh så føler man sig lidt VIP med sådant et tip om gaveprøve! Juhuuu

    31/05/2011
  • Pia

    Det har jeg aldrig prøvet eller hørt om før – sådan en primer. Men vil da klart prøve det! Håber at nå forbi Århus….

    31/05/2011
  • Jeg bruger en primer fra BodyShop. Mest under mineral pudder for ikke at skinne. Men også nogle gange bare over dagcreme, for ikke at skinne. Ligesom jeg også bruger serum under dagcreme (hver dag). Det er snart noget af en rutine 😉

    31/05/2011
  • Jeg har endnu ikke fundet en ansigtsprimer, der gør nogen nævneværdig forskel for mig (og jeg har prøvet dem alle – cirka). Øjenprimere derimod. Halleluja, det er helt religiøs. Too Faced Shadow Insurance har været en fast del af mit makeupritual så længe jeg kan huske. Får din øjenmakeup til at sidde som da du lagde den fra tidlig morgen til sen aften. http://www.pudderdaaserne.dk/2011/03/02/dasedarlings-too-faced-shadow-insurance/

    31/05/2011
  • Jeg har aldrig forstået primer. Synes faktisk tanken om et tyndt lag silicone (som jeg mener det mestendels består af) på huden ikke er særlig tiltalende. Men har muligvis bare ikke set lyset endnu 🙂

    31/05/2011
  • line

    Jeg købte sidste år en primer fra MAC som jeg har brugt til fester osv. Den har virket rigtig fint.
    Og Anette, lige et spørgsmål nu du selv er inde på serum… Kan du forklare HVORFOR man skal bruge en serum udover sin Øjencreme og ansigtscreme? Og evt. give bud på nogle gode til de, der er 30+ 😉

    31/05/2011
  • Jeg har en primer i makeupsamlingen er er glad for den, men det er ikke noget jeg bruger fast hver dag. Jeg har tidligere brugt Sephoras og da den løb tør har jeg købt en fra Gosh.

    31/05/2011