fbpx

Rene klima-favoritter #1

Hører du til dem, der gerne vil undgå syntetiske farvestoffer, parabener og mineralske olier, så kig med, når beautyspace.dk varmer op til klimadagene. For blåstemplingen af den grønne trend byder på high tech urter og autenticitet som den nye luksus. En luksus, der kan blive din de næste par dage her på bloggen, hvor der fra i morgen er dømt klima-konkurrence.

SNUP TENDENSEN: Der findes utallige grønne mærker, som gør det godt både for miljøet og din hud. Her får du et udpluk af de bedste:

Øko-kær babypleje med rock-rødder

Øko-kær babypleje med rock-rødder

• Fashionabel babyfeber
Når en baby er hotteste tilbehør i armene på enhver a-lister, skal der naturligvis være øko-rigtige produkter til de små hoveder og kroppe. Som den rockede babyserie fra Bon Jovis trommeslager Tico Torres døbt Rock Star Baby. Her kan du vælge mellem numsecremen ’Bad Medicine’, ansigtscremen ’Baby Face’ og babyolien ’Slippery When Wet’.

• Biodynamik
Australske Jurlique har haft biodynamiske rødder siden 1985 – ikke som fodformet hudpleje, men mere som et brand drevet af høje ambitioner mht. virkning og lækkerhed. Seneste eksempel er dagcremen Purely Age-Defying Day Cream spf 15  med høj fysisk solbeskyttelsesfaktor uden et Pjerrot-hvidt resultat.

Biodynamisk plantepower fra Jurlique

Biodynamisk plantepower fra Jurlique

• Hippie hip
Luksus-aktivisten Horst Rechelbacher er berømt for sin evne til at udvikle hi-tech produkter baseret på natur (det var ham, der opfandt Aveda og introducerede aromaterapi i USA). Efter for længst at have solgt Aveda for et trecifret milliondollar beløb har han brugt år på at kritisere skønhedsbranchen og nu satset sine penge på et nyt hjertebarn: Intelligent Nutrients. Det er især mineralske olier, han vrisser af, for de gør hudcellerne syge og betændte, og han forudser, at vi tørrer ud, hvis ikke det, han kalder ’sløset brug’ af disse olier, stopper. Ikke overraskende henter han derfor sit brændstof fra økologiske planter.

07/12/2009
Café Latte vinder over Dollywood
08/12/2009
Rene klima-favoritter #2

Kommentarer

  • Hov, det gik lidt for hurtigt. Nu = den .. Håber, du forstår.

    09/12/2009
  • Jeg elsker Jurlique. Især deres Viola cream. Min hud er så sart, men lige nu creme er altså smaddergod. Jeg skal nok sige til, når jeg har fået købt en ny creme og har set resultaterne. Har på fornemmelsen, at jeg får en i julegave, så jeg går ikke selv ud og køber en inden 🙂 Glæd dig til (500) Days of Summer, Anette. Og tak for alle dine kommentarer. Jeg ville herind og skrive forleden, men jeg kunne ikke komme ind på siden – nu kan jeg heldigvis.

    09/12/2009

Hop med på Beautyspace-holdet
- kvit & frit

 
Find ud af, hvad der dokumenteret virker på din hud,
undgå fejlkøb og få adgang til de opdateringer, beauty-boxe,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, der positivt gør en forskel.
 
JA TAK - STIL MIG STRAKS VIDERE

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes!