Rul dig til Jennifer Anistons hud

 Dermaroller15

Vi kører videre med Hollywood-ugen, og er der noget, de i Los Angeles er vilde med, så er det rulleri. Måske husker du Jennifer Anistons ord:

“I look around and see how bad plastic surgery and injections can really kick you in the ass. So I just take care of my skin, eat well, exercise. And I love lasers and other noninvasive treatments like Thermage, Ultherapy and micro current facials.”

Derudover er damen erklæret fan af såkaldt skin needling, som er en ret enkel rulle med forholdsvis stor effekt. Der er dog ikke tale om noget quick-fix, men til gengæld et godt fix, der bruger ens eget materiale til at øge mængden af fyldestgørende kollagen, forfine hudoverfladen og øge indslusningen af gode ingredienser.

Køb aldrig billige kinesiske ruller fra hjemmesider ingen har hørt om. Få en grundig introduktion (skriftlig eller mundtligt) før du begynder med rulleriet, og overvej om det overhovedet er noget for dig. Sarthudede skal gå ekstremt varsomt til værks og måske helt undlade. Både en af verdens førende A-vitamineksperter, dr. Fernandes er en varm fortaler – og det samme er førende øko-grønne oaser som eksempelvis Naturskøn i Aarhus. Af seriøse muligheder findes Environ, 8 Serum Skincare System og Dermaroller.

HVAD GØR ANETTE: Jeg ruller 2-3 gange om ugen, smører med enten A-vitamin alene eller en kombination af frugtsyrer toppet med EGF. Jeg gør det altid om aftenen og vælger konsekvent smørbare produkter, hvor indholdslisten er til at overskue. Eksempelvis giver det dårlig mening at bryde hudens overflade for at lade indhold som SPF eller silikonestoffer komme til. Se det som en aftenrutine i selskab med Hudplejepyramidens midterste eller øverste trin, hvor hudforbedrende A-vitamin, frugtsyrer, peptider, B3 (niacinamid) og EGF holder til:

HudplejepyramidenR-580x697

29/10/2015
En af verdens bedste håndcremer
31/10/2015
UDSOLGT // Superhud – live i Aarhus

Kommentarer

  • @ Patricia – Jeg kender den desværre ikke. Stor hilsen Anette

    03/11/2015
  • Patricia

    Hej Anette.. Vil du så mene at en dermaroller til 200 kr. er for billigt? Den kan fås på en dansk hjemmeside, som har fået gode anmeldelser..

    På forhånd tak! 🙂 Patricia

    03/11/2015
  • Mia

    Hej Anette. Det er måske et dumt spørgsmål, men i din bog og flere steder på bloggen nævner du bomuldsvaskeklude. Hvor køber man disse og hvor tit bør man skifte dem? På forhånd tak, og god dag til dig 🙂

    Mvh Mia

    31/10/2015
  • HeLene

    Jeg vil gerne have det rulleriet giver men jeg er en værre bangebuks (nåleskræk)… følger ellers alle andre anette råd til en prik og nyder min hud som følge!
    Men lokkende er det med rulleriet, som I kalder det, og interessant at læse om hvordan det gøres bedst. En dag får jeg måske modet?! Så er det godt jeg ved hvad som er no-no og go-go med rullerne! *thumbs up*

    31/10/2015
  • Line J

    hej Anette,
    Tusind tak fo sidst og det skønne arrangement og ikke mindst dit super gode oplæg:)
    Ville lige høre, da jeg har købt rulleren fra emviron, hvordan den gøres rent og hvor ofte?
    KH L

    31/10/2015
  • Lone H

    Ej det lyder da rigtig spændende med det der rulleri. Er det med på torsdag til arrangementet hos Arnold Busck i Århus ?

    31/10/2015
  • Gitte Cgristensen

    Hej.
    Jeg bruger også en dermaroller, men er i tvivl om, hvor tit jeg skal bruge den?
    Vh
    Gitte

    31/10/2015
  • Jeg stemmer stadig for, at du søde Anette, får tryllet et VIP-pakke frem hvor sådan en rullefætter indgår. Selvom jeg ikke er helt sikker på, at jeg tør … 🙂

    31/10/2015
  • Lisbeth M.

    Hej Anette
    Jeg tager stadig tilløb til dermarolleren og har et enkelt spørgsmål. Jeg er meget glad for Beauté Pacifiques Super 3 Booster, som jeg bruger hver aften. Kan man smøre med den efter en tur med Dermarolleren? Eller er det ikke sagen? Den er jo fed…

    30/10/2015
  • @Marie Rasmussen Jeg oplever, at min hud bliver sådan lidt fløjlsagtig og meget frisk at se på, nok fordi der er øget blodcirkulation i huden. Man kan sammenligne det med, når man lige træder ind i et pejsopvarmet rum efter en omgang sneboldkamp 😉
    Gog weekend til jer!

    30/10/2015
  • Marie Rasmussen

    Diana og Mai i virker som et par rutinerede rullere ☺
    Vil i ikke lige skrive et par linjer om hvad i oplever der sker med jeres hud. Hvor/hvordan er der forbedringer at spore?
    På forhånd tak og god weekend ☺

    30/10/2015
  • Mai

    Hej Anette,
    Jeg ruller også, men synes ikke rigtig at jeg kan rulle mere end én gang om ugen, da jeg altid får lidt tør hud efterfølgende og som først er helt væk efter ca en uge. Tænker at det ikke er så hensigtsmæssigt at rulle ovenpå den tørre hud?
    Og jeg troede man skulle være meget varsom med den creme man smører på efterfølgende, da vejledningen til serum 8 siger, at man kun må bruge den medfølgende gel, da det skal være noget som kan genkendes af huden og ikke giver den et chok når den er så åben og sårbar.

    30/10/2015
  • Hej Anette,
    Ihhh, hvor blev jeg altså glad for at se, at du også ruller…
    Jeg har “hjemmerullet” i snart 2 år. I starten 2 gange ugentligt (med pause om sommeren), men nu kun én gang hver 2.uge. Nogle sprøjt af klorhexidin på spray før og efter brug på selve dermarolleren forudgået af en omhyggelig ansigtsrens er nok til at forebygge infektion. Og når det foregår hjemme i selskab med de “kendte bakterier og håndhygiejnen i orden, er risikoen for infektioner heller ikke ret store. Jeg har aldrig haft infektioner eller lignende, forårsaget af dermaroller behandlingerne
    Jeg afslutter dog altid med (is)koldt vand og ren hualuronsyre, som trænger bedre igennem det friske, nålepenetrerede øverste hudlag 😉

    P.s. jeg rører ikke hudpleje produkter, hvor der er EGF i. Der er jeg nok alt for “mijløskadet”
    Kh Diana

    30/10/2015
  • @ Janne – Jeg har givet 3 anbefalinger, og der følger instruks med dem alle. Hvis du bor i Kbh., så gå ind til Daniela hos Complete Me. Hvis du bor ved Aarhus, så Naturskøn, og ellers ved jeg, at Environ sender fine to-do med ud.

    Stor hilsen Anette

    30/10/2015
  • Christina kragh

    Jeg ruller hver dag haha altså med min derma roller og så på med A vitamin børge og EFG andredage ole H hybenkerne olie

    30/10/2015
  • Janne

    Vil så gerne Rulle men syntes det er jungle at finde ud af hvordan man starter – gode fif modtages! Skal man til en professionel for at lære “håndværket” eller kan man sagtens selv begynde? Og er der nogen der har erfaring med Thermage…min hals hænger 🙂 haha

    30/10/2015
  • Vibe

    Kære Anette
    Hvilke frugtsyrer anbefaler du?
    Jeg bruger pt Liquid gold fra Alpha H.

    30/10/2015
  • Åhr altså, det er en af mine dårlige samvittigheder. Jeg købte en superrulle og serum i foråret. Og min plan var at rulle 2 gange om ugen (det kan godt få min eksem til at blusse op hvis oftere), og så sætte strøm til tre gange om ugen. Men må tilstå at rullen har ligget stille den sidste måneds tid, suk. Der kommer mere og mere på hudplejeprogrammet med alderen, kampen mod tiden tager længere og længere tid. 😉 Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    30/10/2015
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Lonnie – En Dermaroller vil ikke tage karsprængninger. Det har jeg i hvert fald aldrig set. Det vil derimod en IPL-behandling – og som regl er én behandling nok hvis de stiller skarpt ind på kar.

    Stor hilsen Anette

    30/10/2015
  • Lonnie

    Hej Anette

    Ved du om man må bruge dermaroller hvis man har blodsprængninger i ansigtet? Har hørt at huden vil blive tykkere og skjule dem mere men har også hørt historier om folk som har fået blodsprængninger af netop dermaroller.

    Mange hilsner Lonnie

    30/10/2015
  • @ Karin VS – Jeg er helt med på, hvad du siger. Det er dog så bitte bitte små minikanaler, der laves i hornlaget, så at kalde det invasive ville være for voldsomt. Og ja, man skal være ekstra opmærksom på hygiejne.

    @ Lene J – Dejligt du deler din erfaring. Mange tak.

    Stor hilsen Anette

    30/10/2015
  • Karin VS

    Kære Anette 🙂
    Ikke for at være en ordkløver, men man kan vel ikke sige, som fru Aniston siger, at en micronålerulle er ‘non-invasive’, da den jo netop trænger igennem huden???
    Af samme grund tør jeg heller ikke bruge den hjemme, for der skal immervæk ikke meget bakterie halløj til førend de drøner gennem huden! Og hvem af os er helt sterile! 😀
    Knus Karin

    30/10/2015
  • Lene Jespersen

    Hej Anette – Jeg er F A N af det der rulleri, elsker det. Har tidligere fået behandling hos en kosmetolog, det kan bestemt anbefales 🙂 Rigtig god weekend. Kh L

    30/10/2015

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.