Rulleri
Jeg får rejsefeber over den mindste tur – ikke som i urolig eller befippet, men som i spændt og parat. For jeg er altid klar ned i mindste detalje (stryger pludselig ting, der aldrig før er blevet glattet og sørger for at tyggegummilageret i håndtasken er fyldt op osv.). At mit ellers lidt flagrende organisations-gen klarer sig godt her skyldes måske, at jeg hader at slæbe på bagage, hvorfor alt er ordnet ned i mindste detalje – også toilettasken. For noget af det, jeg holder mest af at pakke, er alt det mini-mini skønheds-grej, som hverken er til at stå for eller skønt at undvære på farten.
SNUP TIPPET: Alle taler i øjeblikket er mini-parfumer, som du enten ruller på huden med roll-on eller smører på (som de hippe Crazy Sticks). Jeg er vild med både Kiehl’s duftolier på rulle og CLEANS vandskurede, friske dufte – også på rulle. Hvis du vil have rejs-med-små-størrelser-tips, så se artiklen ’Rejs med stil’ fra Børsen Pleasure under artikler.
Hvad har du altid i din toilettaske, når du rejser?
Nipuni Julie
Jeg medbringer alt det jeg også bruger herhjemme 😉
Linda
Tak for din søde anbefaling, Anette. Det betyder meget. Jeg under dig virkelig den tur til London. Håber, der bliver tid til ro og hvile ind imellem shopping og god mad.
JOAN
Har det ligesom Susanne – tager alle mulige ansigtsmasker og hårmasker med som jeg tror, jeg får lyst til – men som jeg ikke når. Men de gange jeg så i et øjebliks anfald af realitetssans ikke tager det med – fortryder jeg det vildt – for SÅ får jeg selvfølgelig lyst! ;O)
pia
EEElsker også mini-mini! Tager altid alle de der små shampooting med fra hotelværelserne og har dermed lidt af et lager i toilettasken nu.
susanne schultz
Jeg har det også med at tage ting med som man aldring bruger hjemme. Tror altid jeg lige når en ansigtsmaske eller en wax til håret. Men når eller orker det aldring. Har altid alt for meget med. jeg har faktisk 3 toilettasker med .
1 til make-up (og ikke den der ligger i tasken)
1 til shampoo
og en til rens og fugt 🙂
det er ikke sjovt at rejse med for meget MEN .. heller ikke sjovt at have glemt noget.
Så jeg siger altid til mig selv inden jeg rejser. Hvis jeg har glemt noget så køber jeg det !!!
Anette
@ Linda…det bliver til Vejle i dag og London om nogle dage ;o)(til Jer der ikke kender Linda, så skynd jer at tjekke hendes blog for SKØNNE rejseindtryk…også hvis du bare rejser til Kbh)
@ Lotte B…Super tip med renseservietter (and you’re so right) og L’Occitane, hvilket minder mig om, at jeg vil samle Jeres favoritter på en fiks måde her på beautyspace.dk, man alle kan se, hvad der virkelig virker ;o) kh Anette
Linda
Hvor rejser du mon hen, Anette? 😉 Fantastisk med to toilettasker, Britta. Det siger vist alt om os med østrogen i kroppen. Derfor har jeg ikke engang hukommelse til at huske alt det, jeg har med i min toilettaske.
Lotte
Altid, altid, altid vådservietter!! Det bedste ved at ha’ fået barn er at jeg har opdaget vådservietternes verden.
Derudover vil jeg sige rens og tonic fra L’Occitane (genialt fransk mærke) og så en rigtig go’ all-time creme til ansigtet (pt. e vitamin creme fra Amazing Space) og arnica creme fra Jurlique (fantastisk til alt. Som i ALT). Plus det nødvendige, som lidt vatrondeller, tandbørste, deo, etc.
Anette
@ ha-ha, Britta …to toilettasker! Også hvis det blot er en weekend-tur?
@ Mette – gode produkter du har blandt dine favoritter og ja, den toldfri (især i Kastrup) er et fristende sted at blive sluppet løs, når man er i ferie/rejsestemning.
kh Anette
Britta
Er lidt flov over at sige det – men jeg har altid 2 toilettasker med – af de store – for at det kan være der det hele 😉 KH Britta
mette b
Uha, alt det nødvendige: tandbørste mm. Ud over det så også:
-min gode mascara fra Lancome,
-øjenskygge fra Jane Iredale,
-concealer fra MAC,
-mineralsk pudder fra Jane Iredale,
-Rens, øjenmakeupfjerner og diverse cremer fra Avene.
Hvis jeg skal med fly, mangler jeg lige pludselig etellerandet fra den toldfri – pudsigt nok 🙂 En duft, eller en ny mascara, en deo som min duft eller noget andet…
Jeg vil sige, at min toilettaske nok fylder ret meget ud af min samlede bagage.
KH Mette