Så har vi balladen

Der er én ting, du skal vide om solen: Har du sagt B, må du også sige A. Vi har nemlig været for sløsede med opmærksomheden omkring netop UVA-stråler. Og det er skidt. Faktisk udgør UVB-strålerne (som alene er de stråler SPF-tallet henviser til) bare 5 procent af den samlede UV-stråling, mens de såkaldt korte UVA-stråler (UVA-2) står for 20 procent og de helt lange(UVA-1) for 75 procent.  UVA er samtidig de banditter, der kan gøre skade langt nede i huden og som ikke kunne drømme om at lade sig stoppe af hverken skyer eller vinduesglas (dermed en grund til beskyttelse året rundt). Lovgivningen i Danmark sikrer, at ALLE solcremer med UVA-ring beskytter mod de såkaldt korte UVA-stråler. Det dyre spørgsmål er, hvor vigtigt det også er at skele til de lange – altså dem, der står for de 75 procent. Uhhhhaaaaaa, det vel super vigtigt, tænker du nok. Men så enkelt er det ikke. De lange UVA-stråler kommer nemlig ikke med samme energiniveau og påvirkningskraft på huden som UVB og de korte UVA-stråler. Derfor – som det er i øjeblikket – efterlyser eksperter endnu mere viden og forskning omkring netop UVA.

SNUP TIPPET: Jeg vil de næste dage tippe om mine solcreme-favoritter, og her kommer den første portion: Environs RAD Spray SPF 25 (spækket med smidiggørende E-vitamin og squalaneolie), Balance Me Natural Protection SPF 25 (med fugtmættende hyaluron, men lad lige cremen trænge ind for et ikke-hvidt look), Kiehl’s Activated Sun Protector SPF 50 (med så let og fin en konsistens selv om faktortallet er højt). Purely Professionals nye dagcreme er med – fordi den udover hudkærlige alger og peptider indeholder SPF 15 inkl. UVA-ringen.

NB: Flere sol-tips, SPF-produkter, D-vitamin reminder og aha-viden er på vej. Og hvad med makeuppen? Hvordan supplerer man sin SPF i løbet af dagen, hvis man har makeup på? Det ser vi på…. og tip så i øvrigt gerne om dine solcreme-favoritter i kommentarfeltet eller via Instagram (ved at koble et @beautyspace på dine billeder popper det op hos mig).

01/05/2014
Top cool dame
04/05/2014
Svært er det altså ikke

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    Mange tak for indspark @Mads og @Jette V.

    @ Anne – Der er kun to former for fysiske filtre (enten titanium dioxid eller zink oxid) – og ja, der bruges både nanoteknologi og ikke-nano afhængig af producent. Vær obs på fx. Tromborgs gode solcremer, der ikke bruger nano, hvis det har betydning for dig, og faktisk heller ikke hvidter (med brug af bl.a. titanium dioxid). Du er sikret nok d-vit ved at være utildækket i solen tre gange om ugen i 15 minutter.

    Stor hilsen Anette

    07/05/2014
  • Anne

    Solcreme med fysisk filter, er det feks zink oxid? Har hørt at de creme der indeholder dét og som ikke giver hvid farve når man smører det på, indeholder nano partikler / -teknologi!?

    Og enten de fysiske filtre ELLER de almindelige, sku blokere for D-vit produktionen i huden, men husker ikke hvilke.
    Mvh Anne

    04/05/2014
  • Jette V

    Nu har jeg fulgt med på sidelinjen de seneste dage, og var på apoteket i dag i anden anledning. De har Vichy’s solprodukter på tilbud – 3 for 2 – så jeg tror jeg ender med at vælge Vichy. Har kun hørt/set/læst godt om det mærke 🙂

    03/05/2014
  • Mads J

    Jeg MÅ lige anbefale Anthelios SPF50+ Dry Touch Gel-Cream fra La Roche-Posay. Den fedter slet ikke og efterlader ikke huden hvid (jo, en lille smule hvid til en start, men det går væk efter 10-15 minutter). Jeg har også prøvet de fleste andre solcremer fra La Roche-Posay, men denne er efter min mening den bedste.

    Og lidt ekstra bonus: UVA-mærket/cirklen angiver i udgangspunktet kun, at solcremens UVA-beskyttelse er minimum en tredjedel af den angivede SPF-faktor (altså UVB-beskyttelsen) – men alle solcremer fra La Roche-Posay har langt mere end en tredjedel UVA-beskyttelse. Den slags er ret vigtig at være opmærksom på for os med koks i pigmenterne, da det i høj grad er UVA-stråler, der er synderen her 🙂

    03/05/2014
  • @ Henrik B – Mange tak. Det er lidt med vilje, at jeg ikke lister de lange UVA-filtre. Det kræver nemlig at man som forbruger også er i stand til at tjekke alle de øvrige filtre. Fx. har den første du nævner ikke en særlig god UVB-beskyttelse, og kan ikke stå alene. Den bedste guideline er og bliver derfor stadig den runde UVA-ring – og så kan man selvfølgelig have en mening om fysisk vs. kemiske filtre. Mht. dit gode spørgsmål om holdbarhed, så er der noget på vej meget meget snart. Og du har ikke drømt det ;o)

    @ Lene J – Deres filtersammensætning er også meget meget fin.

    @ Pia H – Det er heldigvis aldrig for sent med skygge og solcreme. Hvis du søger på pigmentpletter og koks i pigmenterne i mit søgefelt, så skulle der gerne komme lidt tips op.

    @ Julie HN – Der findes en del produkter, hvor SPF og selvbruner er blandet, så det er fint nok.

    @ Googleren. Det er også suveræne solprodukter. Enig.

    @ Lise Jørgensen – Du tager fejl, for der er både de korte UVA (UVA-2) stråler og de lange UVA (UVA-1) stråler som går helt op til 400 mm. Bum.

    @ Helle – Der findes næsten ikke højere beskyttelse. Men det kræver hat og tøj, hvis man er ude i solen i længere tid ofte.

    @ Mette Emilie – Der er gode cremer i indlægget her + der kommer flere de næste dage.

    Stor hilsen
    Anette

    03/05/2014
  • @ Charlotte K – SPF er SPF uanset solcremens pris. Bare hold øje med den runde UVA-ring.

    @ Gigi – Ih, den glæder jeg mig til at se forbi. Stort tillykke.

    @ Mary-Ann – Ingen parfume er der i.

    @ Michelle – Selvbrunere er hottere end nogensinde før. Har skrevet om den lille smarte fra Clarins, hvis du ruller tilbage.

    @ Kira B – Ja, den ER en barsk fætter, som kræver en vis beherskelse.

    @ Anja – Jeg ville nøjes med den eksfoliering, en gammeldags vaskeklud giver…hvis jeg opholder mig i solen.

    @ Ingelise R – Jo, St. Tropez og James Read.

    @ Birgitte B – Dét tip er på vej…

    Stor hilsen Anette

    03/05/2014
  • Super indlæg. Meget velformuleret og let forståligt indlæg på et emne som kan være meget forvirrene for mange.
    Til alle jer der ønsker at beskytte huden både mod de lange og korte UVA stråler så kig efter ingredienserne
    – Avonenzone ( også kaldt Parsol 1789 eller butyl methoxydibenzoylmethane)
    – Titanium dioxide
    – Tinosorb S (Også kaldt bis-ethylhexyloxyphenol methoxyphenyl triazine)
    – Tinosorb M (Også kaldt methylene bis-benzotriazolyl tetramethylbutylphenol)
    – Zink oxid
    Til Annette. Jeg syntes du skrev et sted at du ville skrive lidt om hvor meget en faktor falder når man har været i solen eller ude en hel dag. Måske er det noget jeg har drømt, er i hvert fald spændt på dit svar der 🙂 Jeg arbejder i en sfo, så de dage hvor jeg er ude hele dagen smøre jeg ekstra på hvis solen er skarp mens normale dage hvor solen er mildere føler jeg ikke nødvendigheden.
    Jeg bruger altid en faktor 30 med kun fysisk filter. Og der bliver ikke sparet på den om morgen. Hvad gør du? Smøre du flere gange dagligt eller også kun når solen er vild 🙂
    Hilsen Henrik 🙂

    03/05/2014
  • @ Dorte D – Coming right up liiiige om lidt.

    @ Stela K – Nemlig! Det nye er, at UVA har fået for lidt opmærksomhed.

    @ Lone – Godt med UVA-ringen. Solcreme skal på som det sidste lige før makeup. Altså først serum og evt. ansigtscreme og SÅ solcreme.

    Stor hilsen Anette

    03/05/2014
  • Lene Jespersen

    Hej Anette.. Jeg har i en del år brugt Vichy, det er super gode solcremer og dufter fantastisk

    03/05/2014
  • Hej Annettte

    Har virklig glædet mig til dette emne.
    Jeg er desværre en af dem der ikke har været så effektiv i de yngre år med solcreme. Men det er heldigvis lavet om nu 🙂
    De får pigmentpletter jeg har fået må jeg vist lære at leve med, med mindre du kender et vidundermiddel??
    Min absolutte favorit i solcreme junglen er La Roche-posay Anthelios xl ultra-light 50+. Den er let at bruge og fedter ikke.
    Min familie er også glade for den, så får de også brugt solcrme.
    Ellers er vi også glade for PS 20, men jeg er ikke så glad for kemien i den. Men effektiv er den 🙂

    Glæder mig til at høre mere.

    Hav en dejlig solskinsdag.

    kh Pia

    03/05/2014
  • Julie HN

    Hej Anette. Ved du hvordan solbeskyttelse hænger sammen med de solcremer, der lover ‘tan intensifying’? Fx fra det velduftende mærke Piz Buin. Det virker lidt selvmodsigende, men hvis det virker, ville det jo være et hit. Jeg har været på en hård A-vitaminpillekur, så kan næsten ikke blive brun.

    03/05/2014
  • Kære

    03/05/2014
  • Lise Jørgensen

    UVA er de lange og UVB er de korte – de lange går i det nederste lag hud, derfor er de “farligere”. UVA er ikke de korte, som du skriver. Men jeg glæder mig til at høre om forslag til solcremer, da det er en jungle at finde rundt i.. 🙂

    03/05/2014
  • Googleren

    Jeg bruger Tromborgs solcreme hver dag. Året rundt. Har prøvet så ufattelig mange. Men denne elsker jeg. Indeholder selvfølgelig både uva og uvb og så fedter den ikke. Slet ikke.

    02/05/2014
  • Helle Andersen

    Hej Anette
    Syntes også jeg stadigvæk er tvivl om det med solcremer, har lige købt La Roche-posay Anthelios xl ultra-light 50+, til min mand som har rigtig meget brug for solbeskyttelse. Denne her kan han acceptere at bruge fordi den er meget flydende, trænger hurtigt ind og ikke fedter. Men nu bliver jeg så i tvivl beskytter den ham godt nok? Kh. Helle

    02/05/2014
  • Mette Emilie

    Jeg vil bare så gerne have nogle gode navne på solcreme. Har altid faktor 50 i ansigtet -året rundt – men har endnu ikke fundet en, som ikke “irriterer mig” med dens hvide og lidt fede konsistens. Jeg afslutter morgenrutinen med solcreme, men tager så ikke et nyt lag på, når jeg kører hjem fra arbejde om eftermiddagen. Gad vide om det er derfor mine to skrækkeligt pigmentpletter – en på hver kind pludselig (og allerede) synes mørkere! Den sol, altså 😉

    02/05/2014
  • Ja det med makeup og spf er jeg meget spænt på at høre mere om. Synes det er svært. Hvordan går man fra arbejdsdag til grill fest f.eks. God fredag Anette 🙂

    02/05/2014
  • Ingelise Rasmussen

    Tak for råd om solbeskyttelse. De kan ikke gentages for tit. Og Michelle … selvbruner er ikke yt! Jeg er på vej til Brasilien og har ikke tænkt mig at ankomme som bleg asparges. Jeg har gang i selvbruneren, men føj hvor den stinker. Findes der ikke selvbruner uden den karakteristiske duft, Anette?

    02/05/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    Kære alle – 1000 tak for jeres kommentarer. Jeg svarer lørdag formiddag…nu skal jeg lige ud og nyde de sidste lyse timer denne fredag aften. Stor hilsen Anette

    02/05/2014
  • Anja

    ihh ja, hvordan er det nu med sol og exfoliering?
    min hud er for sart til AHA, men bruger BHA et par gange om ugen (man bliver jo afhængig 🙂 LRP spf 50 under BB cremen (spf 30) hver dag, men.. skal BHA’ en have lov at gå på sommerferie? tak for skøøøøn blog 🙂

    02/05/2014
  • Kira Bjørnestad

    Bruger en spf/fugtighedscreme med farve fra Masseda, den er fantastisk og på 50 spf både UVA/UVB. Så faktisk en dokumentar på DR2 om hud og hvordan man holder den fin, det meste vidste jeg jo godt, for jeg er jo fast læser her på bloggen og har efterhånden (og har din bog) fået opbygget en god viden. Men men men, overraskende var det dog alligevel, at den kønne hudlæge (som var vært for programmet), havde mere ødelagt hud (rynker) i den side af ansigtet, som vendte mod vinduet i bilen, fra turen frem og tilbage fra job. Jeg var lidt i chok, jeg bruger spf hele tiden, men at den forholdsvis korte eksponering, gennem glas og hvad jeg går ud fra er om morgenen og eftermiddagen (altså ikke i solens kraftigste timer) – kunne forårsage den slags skader, kommer virkelig bag på mig!!! Solen er en skrap fætter, der trænger ind alle steder HUSK SPF!!!!

    02/05/2014
  • Men, men, men… hvad med selvbruner? Ikke som i, hvorden det beskytter mod solen (for det er nada), men mere i forhold til, hvordan det beskytter mine omgivelser for at blive blændet af mine blege stænger…
    Kan du komme med et par anbefalinger? (eller er det yt med selvbruner?)

    02/05/2014
  • Mary-Ann Svendsen

    Tak for en super god blog. Kan du oplyse mig om der er parfume i Kiehl´s solcreme?

    02/05/2014
  • Britt rosted Sørensen

    Tippet er snuppet 😉

    02/05/2014
  • (Jeg elsker dine catchy overskrifter, Anette!)
    Jeg har netop købt Matas’ egen Ansigts Solcreme m. spf 15, uden parabener og parfume, og med både UVA- og UVB-beskyttelse, dvs. den har også UVA-ringen, som du skriver om. Cremen fås i hhv. faktor 15, 30 og 50, den er prisvenlig, og man bliver IKKE hvid i bærret af den! Dog har jeg det problem, at den fedter på min hud, men det er altså et issue jeg slås med, uanset hvad jeg smører i ansigtet, så jeg tror ikke, det har noget at gøre med solcremens kvalitet. Jeg vil i hvert fald anbefale den, for jeg synes ellers netop det hvidkalkede look kan være svært at undgå i ansigtssolcremer.
    P.S. Jeg har omsider fået skudt min negleblog i gang, og skidtet driller helt vildt, men kig endelig indenfor! 😉

    02/05/2014
  • CharlotteK

    Det vigtigste er at man er beskyttet. Så er de billige solcremer, som man f.eks. kan købe i Aldi, ligeså gode som de dyre fra apoteket eller Matas f.eks.?

    02/05/2014
  • lone

    Hej Anette..kunne du ikke lige skrive rækkefølgen på serum, creme, solcreme osv. Kan simpelthen ikke lige huske, om faktorernes orden er ligegyldig? P.s. min absolutte yndlings solcreme er Caudalies Soleil Divin anti-ageing face suncare faktor 50 (og 30) med UVA-ring. Mvh Lone

    02/05/2014
  • Stella K

    For at huske, hvad der er hvad ifm UVA og UVB stråler kommer her et tip: UVA = Age (det der giver rynker) og UVB = Burn (det man bliver rød af)
    Hilsen Stella

    02/05/2014
  • Dorte Daugaard

    Ja! Det burde jo snart sidde fast, men jeg synes altid, jeg kan bruge sol-tips – især den med make up og genpåførelse af solcreme 🙂
    Det vil jeg se frem til!

    02/05/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.