Så lækkert hår, at det er svært at tro
Ditte skrev noget smigrende om mit hår (tak) i kommentarfeltet, og bad om navnet på min shampoo og balsam. For mig er hår dog en cocktaileffekt af flere ting. Hvis vi begynder med shampooen, har jeg de sidste to år undgået silikone til hverdag. Det er fint nok en gang i mellem til fest. Jeg skifter mellem få forskellige shampooer: Hårklinikkens shampoo, John Masters Evening Primrose Shampoo og Less is Mores Cajeput Pure Balance Shampoo – og balsam fra de samme. Til hverdag bruger jeg faktisk ingen stylingprodukter, men bare en god børste.
Men der er seriøse tips at tanke op fra i mandags, hvor jeg var hos overhårmesteren Cim Mahony. Faktisk er jeg stadig høj over de tips, der faldt af. Her får du, hvad han sagde til mig:
- Du har sundt hår (ihhh), der er naturligt blankt (bare bliv ved, tak)
- Drop det tunge pandehår og få åbnet op, så man ser din øjne (done – blev klippet op i den ene side)
- Jeg er ikke glad for at farve en hovedbund. Overvej reflekser (Njarmen altså…)
- Massér din hovedbund dagligt. Det er virkelig vigtigt mht. blodtilførsel og stimulering af hårsækkene, så hårets naturlige olier kan flyde frit (okay, her strammer vi op)
- Brug hårbørsten som en tandbørste. Altså hver dag. En billig rive er bedre end ingen børste, fordi den vil stimulere blødtilførslen (Der skal skrues op for antal strøg)
- Ty kun til varmebehandling fra føn og glattejern, når du skal i byen (okay)
- Undgå hjelmagtige touperinger. Få i stedet et mini-karseklip under det lange hår. Det vil give et naturligt løft (og det lavede han så – ret syret, for det virker virkelig opløftende)
- Brug hovedbundens olie som naturlig balsam. Du får den bedst ud i længderne med en Maeson Pearson børste, fordi den kan suge fedtet og transportere det ud i længderne. (okay, jeg tror på ham, selvom han har en kommerciel interesse i de børster. Vælg endelig den variant, hvor vildsvinehårene er blandet med nylonpigge, for ellers føles det som at rede sig med et loddent dyr)
- Løft evt. baghovedet med en stor curler og sæt blæs på (må øves)
- Kokosolie virker som kur – altså virkelig virker (I know)
- Du skal have fat i Phylia de M (ja, ja – nu prøver jeg først, inden det tip går videre)
SNUP TRENDEN: Vi har talt meget om downsize-tendensen, og igen 1000 tak for jeres hundredvis af tip, som ligger HER. Jeg har fået lov at dele min downsizing artikel om hår fra Børsen Weekend, så den får du her: Lean til lokkerne. Der er også en anden ‘the feel of home’- trend, som Mahony i øvrigt også udlever i sit Cim Mahony Studio i Bredgade i København. Selvom det ikke er plads, der mangler, så er der kun lagt an til én kunde ad gangen i hjemlige, men jo lækre omgivelser.
@Beautyspace på Instagram
Berit
Hej Anette
Håber at du stadig ser kommentarer, selvom den kommer lidt sent :-).. Er du begyndt at teste Phylia de M..? Er meget fristet af at gå igang med produkterne, men det er jo desværre nok ikke helt gratis. Har dog læst, at især produktet Connect får farvet hår til at falme meget hurtigt pga stoffet fulvic acid; er det noget, du ved noget om..??
Mange hilsner,
Berit
Anette Kristine Poulsen
@ Inge – Dejligt.
@ Mette K E – Skal nok overveje det.
@ Christina Hansen – Du har HELT ret. Min er også en kombi (og jeg har også gemt æsken). Cim Mahony kan du jo ønske dig til jul ;o)
Stor hilsen Anette
Christina Hansen
Ham Cim måtte gerne give mig en omgang!
Med hensyn til Mason Pearson og hvilken variant, man skal vælge, så er der en vejledning på deres hjemmeside.
Til mit hø/hestehår burde jeg have valgt ren nylon, men så synes jeg altså, at der spild af penge. Det er jo vildsvinehårene, der er interessante og specielle, idet det er dem, der suger det naturlige fedt/olie til sig, for derefter at trække og fordele det videre fra hovedbunden til længderne.
Så jeg har haft en med blandet nylon/vildsvinehår i et års tid nu, som jeg er rigtig glad for. Mit hår bliver dog let elektrisk, men blankheden trækker det længste strå.
Til dem, der overvejer at investere i den: Husk, at købe den hvor æsken følger med. Den er så smuk og mindst 1/3 af fornøjelsen.
Tak til Cim Mahony, dig og Børsen for de gode tips
Mette Kjærsgaard Eriksen
Åh ja, et indlæg om krøllet hår, please! Mit hår er gået helt amok efter en solrig sommer og et vejrskifte til det køligere. Har lige købt en sulfat/silikone fri shampo og balsam fra Kiehl’s, som jeg har testet med held i ferien og håber det hjælper. For jeg kan vel ikke børste mig til pæne krøller, eller hva’?
Inge
Loddent dyr – hehe 😀
Er selv netop begyndt at børste med vildsvinehår (ikke noget fancy’t, bare fra Matas egen linie) og ja, har fået det dejligste bløde hår 🙂
Den med minikarsen skal jeg vist lige tygge lidt på…
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for kommentarer/spørgsmål. Jeg vender tilbage, men der går et par dage, da min netadgang i London er lidt tralala. Stor hilsen Anette
Kirsten V
Hvad er din holdning til Beauty Angle Red Light Therapy ?
Har du set gode resultater? Er der noget man skal være opmærksom på? Der er vel ikke nogle bivirkninger?
Hvilke produkter er gode at bruge ifm red light for de bedste resultater?
På forhånd mange tak. 🙂
Charlotte P
…. og her er der også gode penge at spare på børsterne:)
http://www.sempleandsemple.com/uk/
Charlotte P
Åh, jeg har også længe været været fristet af en af de børster og det blev ikke mindre efter dette indlæg;-). Sad lige og rodede lidt rundt på nettet og faldt over dette her:
http://midtimellem.dk/2014/01/mason-pearson-tip/
Så kan man da downsize økonomien lidt mindre;-)).
Tak for alle de mange gode tip Anette.
Ditte H
Synes min silikone- og sulfat fri shampoo og balsam fra Purely Professionel føles mærkelig, fordi det dufter overhovedet ikke, konsistens føles mærkelig …. Og mærkelig især fordi min hårshampoo-reklame-effekt udeblev, syntes jeg 😉 Mit hår føltes ikke specielt blødt, så heller ikke blødt ud (det gør det nu aldrig), og heller ingen glans effekt …. Såå hellere sulfat og silikone og hele gøjemøget, men velduftende …..
Go’ lørdag 🙂
Maria
Hej Anette,
Kan du også anbefalede John Masters hudpleje produkter?
På forhånd tak
Rikke
Haha “loddent dyr”! Jeg æææælsker alt læse den her blog! Jeg går aldrig hjem!
Ann
Har ikke brugt shampoo siden min fødselsdag i juni!
Skyller håret 2-3 gange om ugen. (dyrker meget motion – faktisk så håret er helt vådt bagefter)
Kun en god balsam i spidserne ca een gang om ugen.
Og altid 3-4 dråber John Masters Argan olie.
Og så børster jeg selvfølgelig med min Maeson Pearson og holder mig til lufttørring.
Min hovedbund har ALDRIG haft det bedre og håret er ikke tørt men derimod lækkert blødt og sørme om det ikke også er blevet blankt igen!!!! UTROLIGT 🙂
xxx
Jeanie Sangill
Jo, de første gange er en mærkelig følelse. Men er imponeret over hvordan håret bliver løftet og føles dobbelt så tykt;)
Anette Kristine Poulsen
@ Dorthe – Herligt, tak D.
@ Jeanie – OK. Kan du ikke alligevel godt følge, hvad jeg mener lidt med det lodne dyr ;o)?
Stor hilsen Anette
Jeanie Sangill
Jeg har en af hver af børsterne. Og er faktisk mest glad for den med rene svinehår, men jeg har også ret fint hår.
Dorthe
Skønt indlæg med gode tip – jeg har selv erfaret hvad børstning af håret med Maeson Pearson mindst 50 gange om dagen kan gøre for den naturlige glans, og det gør vitterligt en forskel.
I øvrigt virkelig godt med et “Anette”-indlæg, med dine personlige skønhedsrutiner og favoritter. 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Jette V – For mig giver det bare god mening at alle børster jo vil gøre noget godt for hovedbunden, så det er mere hvis du vil være selvforsynende i balsam.
@ Anette – Ja, baghoved og lidt ind mod midten øverst oppe. Jeg kan ikke mærke det, men se at håret løfter sig lidt lettere selv.
Stor hilsen Anette
anette
altså den der mini-karseklipning lyder interessant. Er det på baghovedet han laver det??
Jette V
Har sat hårbundsmassage og kokosolie øverst på listen nu 🙂 Er også ret fristet af den der Mason Pearson børste, men skal lige have fundet det rette argument, så kæresten ikke får et føl på tværs over prisen…
Anette Kristine Poulsen
@ Karina – jeg kan KUN bruge de MP børster, hvor der OGSÅ er nylonpigge i (dvs. blandet med vildsvinehårene)
Stor hilsen Anette
Karina
…hov så forsvandt det meste af min kommentar…
Det jeg blot prøvede at sige er, at jeg bliver i tvivl om hvilke Mason Pearson børste jeg bør vælge… Havde bestemt mig for den store med ren vildsvinehår, men hvis det føles som at rede sig med et loddent dyr bør jeg måske genoverveje??
Jeg har langt, fint typisk skandinavisk hår…
Fredagshilsner fra Karina
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille Junge – Åh, hvor ville det være fedt, hvis Beautyspace havde masser af mere spalteplads. Det er et nyt indlæg, du lægger op til og det vil jeg bestemt overveje.
@ Lene – Jeg tror på mere børstning i forhold til det med hovedbunden og jeg tror på tabletter, der indeholder en cocktail af b-vitaminer. Men humlen er, at b-vitaminer kun virker hvis man er i en mangelsituation. Prøv at ring til dem mht. priser – det er nok svært at få tid hos Cim, men der er en anden vist nok meget dygtig ekpert også…
Stor hilsen Anette
Karina
Hejsa
Ang. Mason Pearson børsten… Jeg havde egentlig besluttet mig for at købe den store med ren vildsvinehår, men nu bliver jeg da i tvivl hvis det føles som at rede sig med et loddent dyr
lene
Tillæg, jeg har kikket på hjemmesiden du linker til, og der er ingen priser… kan man sige noget om hvad det koster?
Klip, farve striber hver for sig, med sådan nogle fra xx kr priser? Fatter jo at det er individuelt, men vil gerne få noget cirka hvis det går?
lene
Har du spåkugle? Jeg har lige klippet 20 cm af mit lange hår da jeg syntes det så tyndt ud, trods at det var tip top kvalitet og intet slidt. Troede det ville give mere volume med et big chop men ikke. Jeg må nok indrømme at jeg har tabt lidt hår de sidste år. Trods sulfatfrie shampoo, sjælden hårvask, coccosolie, god kost og tilskud. Øv, nu fortryder jeg klipningen og ønsker jeg beholdt det lange hår og brugt det til fletninger i stedet. Har dog en stor mason pearson med blandet pigge, som jeg ikke bruger. Måske kunne jeg give det en chance, men nogle mener man ikke skal børste for tit. Hvad kender du til af kosttilskud, priorin hedder den det, nogen som testet?
Pernille Junge
Kære Anette,
Så dejlige fif, og så alligevel. Jeg savner viden om min korte page med et fint (tyndt) naturkrøl der overhovedet IKKE bliver pænere af at blive børstet (og det er i øvrigt med lyse reflekser, stiver det dejligt af). Ja, jeg vil få et gigant højt hår, men det vil ikke være kønt 😉 Hvad gør vi os, med korte naturkrøller der i grunden er pænest når de er samlet (no frizz please)?
Krøllede hilsener, Perniller
Anette Kristine Poulsen
@ Karin – haha…bliver træt af fotos af mig selv. Nyd i stedet den fine salon. Er det ikke næsten bedre ;o)
@ Lene – Ingen selfies, sorry. Selvom I er søde. Faktisk kan man heller ikke se det så meget, som det mærkes.
@ Ditte H – Mærkeligt hvordan? Let me know.
Stor hilsen Anette
Ditte H
YEAHH!!! Sikke en herlig fredag *jubel-dans*!! SÅ kom dine fif og tricks vedr. dit smukke shampoo-reklame-hår!! Fedt! I lååååve it, tak 🙂
Har købt silikonefri shampoo og balsam fra purely professionel, meeen synes nu at det er mærkeligt – og synes nu heller ikke mit korte hår kandiderer til en hår-reklame ……
Vil forsøge at lure de andre fif af 😉
Rigtig god weekend!!!
Lene Jespersen
Kære Anette – Jeg er enig med Karin, og vil selvfølgelig gerne se dit nye hår.. Har lige læst dit indlæg om hårvask mm. i Børsen, super godt og rigtig gode råd. Ved desværre godt, at farvning af håret ikke er så sundt, men kan desværre ikke helt la vær.. Hovedbundsmassage er noget af det bedste jeg ved, desværre er mine nærmeste ikke altid klar, når jeg er 🙂 Ha ha – God weekend – Kram
Karin
Sidder tilbage efter dit fine indlæg og vil så gerne se dit nye hår … Smiler … Må vi? God fredag her fra det fynske kh karin
Marie-Louise
Lækre tips 🙂
Jeg har lige investeret i en god ny børste – best buy ever!
Og bruger kokos olie som en overnight hårmaske – når jeg ved jeg skal vaske hår dagen efter! Så godt!
Knus
Mint, Laugh & Lipstick // Beauty, Fashion & Lifestyle
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte B – Det med børstningen er relateret til hovedbunden. Det er så utrolig vigtigt at ha’ den stimuleret.
Stor hilsen Anette
Birgitte B
Åh mand, virkelig gode tips (selv om jeg er gået tilbage til kortere hår igen – og derfor nok ikke har brug for at børste flere gange) 😉
Et godt frisørbesøg kan virkelig redde min måned (!) – har lige haft et sådan forrige uge… Meget tiltrængt (også at få klippet de meget døde spidser)