Sandheden om rens

Hvad renser bedst? Mildest? Og er det overhovedet den mildeste rens, vi er ude efter? Det havde jeg en snak med professor og hudlæge Peter Bjerring om i går. Hvis vi tager udgangspunkt i hudforbedring, hudfornyelse og det at arbejde på at få en glansfuld hud, så er det nødvendigt, endda hver dag ifølge hudlægen, at fjerne en lillebitte del af hornlaget. Altså de løse celler der sidder allerøverst. Men. Og det er her, det bliver interessant. For de skal fjernes på kontrolleret vis. Ikke for skrapt, men heller ikke for ligegyldigt. Og vigtigst: På kontinuerlig vis og altså ikke en gang om måneden eller to gange om ugen, men dagligt.

For mange af de løse celler giver nemlig en mat og diffus overflade, som gør huden trist og uoplagt. I det øjeblik de let børstes/vaskes af, bliver der sendt besked længere ned i huden om, at den godt kan speede fornyelsen op (en pointe, som dr. Harold Lancer fra LA også gentager adskillige gange i sin nye bog).

Så hvad er bedst? Vaskekluden, en konjacsvamp eller en halvdyr, elektronisk hudtandbørste? De gør alle det samme: Sikrer en mekanisk fjernelse af de løse celler. Børsterne gør i følge Bjerring et meget veldefineret og  kontrolleret stykke arbejde (så længe du holder dig til tidsanvisningen). Med hensyn til svampen og vaskekluden er det forskelligt, om folk aer eller skrubber. Her er det afgørende at finde det præcise ‘tryk’, der passer til en selv. Og så derefter lade trykket være det samme. Hver dag.

SNUP TIPPET: Kunsten at finde det rette renseprodukt er en historie for sig,  vi vender tilbage. Og måske ses vi på Instagrams @beautyspace, når det om lidt går løs med adventsgaver?

NB: En meget dygtigklog dame har i øvrigt forvildet sig ud i at spørge til mine julevaner.

17/12/2014
Årets selvtillids-farve
19/12/2014
Bange for røde læber?

Kommentarer

  • @ Pernille – Én gang om dagen er fint.

    @ The Angry Beauty Nerd – ;o) TAK.

    @ Viola – Smiler stort…mine klude har intet navn. Jeg køber dem i flæng i Ikea og hos JYSK ;o)

    Stor hilsen Anette

    20/12/2014
  • Jeg er også blevet rigtig glad for vaskekludene 🙂

    Men har et spørgsmål ang vaskekludene fra IKEA. Da jeg købte mine var der virkelig mange at vælge imellem, forskellige størrelser og forskelligt bomuld de var lavet af. Hvad hedder de som du bruger, Anette, og hvordan skal man vaske og tørre dem?

    19/12/2014
  • The angry beauty nerd

    Kunne ikke være mere enig. Rens og eksfoliering er meget individuelt fra person til person. Nogle skal rense både morgen og aften, mens andre kun skal om aftenen.

    Nogle kan tåle at bruge en kemisk peeling hver dag mens andre kun et par gange om ugen.

    Du har helt ret i at det kan tage tid at finde den helt rigtige rense rutine for ens eget private betræk.

    Lad mig lige her tilsidst rose der for altid at svare herinde på bloggen, hvilket er super flot af dig 🙂

    19/12/2014
  • Pernille Aaby Larsen

    Min sarte hud er stor fan af vaskekluden, men jeg er lidt i tvivl om man bør bruge den både morgen og aften? 🙂

    18/12/2014
  • @ Helle A – Den kan jeg virkelig varmt anbefale. Sørg for at huden er let fugtigt, når du masserer den ind. Dufter godt og holder længe.

    @ Louise L – Lyder godt med hudlægen. Af og til skal man selv presse lidt på for at komme til.

    @ Lissen – Brug dit normale renseprodukt sammen med.

    @ Jane Weiss – SUPER godt at høre.

    @ Jane – Som hvis det var en vaskeklud, men i roterende bevægelser.

    Stor hilsen Anette

    18/12/2014
  • @ Marie – Tænk at du kan huske det. Du er go’. Ork, der kommer flere ønsker, men tror jeg loader dem op på Instagram. Hvad ønsker du dig?

    @ Jane Weiss – Åh, den er også fin den klud.

    @ Pia – Herligt.

    Stor hilsen Anette

    18/12/2014
  • @ Kasper – Tak for tip.

    @ Charlotte – Jeg bruger vaskekluden. Men hele januar vil jeg give børsten et nyt forsøg. Men faktisk jeg det som Mads – jeg er vild med den lune fornemmelse i ansigtet (og tilsætter lavendel).

    @ Gitte – Godt at høre.

    @ Lotte – Det var i hvert fald det, testpersonerne på BEAUTYSPACE meldte tilbage.

    Stor hilsen Anette

    18/12/2014
  • @ Lise/walkinrunout & @ Mette Vinther – Det er jeg rigtig glad for at høre. Gør det til en hverdagsrutine med ‘samme tryk’, lød Peter Bjerrings anbefaling.

    @ Cecilia – Tror du bliver glad for den. Har du prøvet Cliniques Clarifying Lotion MILD med salicylsyre og nul alkohol?

    @ Mads – SÅDAN! Det er det nemlig. Selv-spa kalder vi det. Har du prøvet med et par lavendeldråber i?

    Stor hilsen

    18/12/2014
  • Har købt en konjacsvamp i Matas, men er i tvivl om hvordan jeg skal bruge den ?

    18/12/2014
  • Helle Andersen

    Hej Anette jeg har efterhånden mange gange været nede i min lokale matas, for lige at prøve at stikke næsen ned i prøvekrukke af netop, (nåe ja, var lige nysgerrig på din jul og så derfor at den også stod på din ønskeseddel) Rudolf Care bodybalm, men selv om mataspigerne har forsøgt at få en prøvekrukke hjem siden november, er det endnu ikke lykkes for dem. Så nu spørger jeg dig: er den helt fantastisk til indeklima tør hud. Har i mange år brugt olie fra apoteket over hele kroppen, skiftede for nyligt til Ole Henriksens lavendelolie, men den første fedter længe og meget og den anden syntes jeg ikke holder huden “velsmurt” lige så længe. Kan du give mig et på ord om Rudolf Care´s body balm? juleknus Helle

    18/12/2014
  • jane weiss

    Jeg starter med at massere ansigtet godt ind i olie og skyller kluden op i varmt vand. Jeg lader kluden ligge et øjeblik på ansigtet inden jeg blidt skrubber ansigtet godt igennem og slutter af med koldt vand . det er kun om aftenen jeg renser så grundigt. Om morgenen skyller jeg bare ansigtet i lunket vand . Min hud har aldrig været pænere, siden jeg er begyndt på det her

    18/12/2014
  • Louise L

    Jeg er SÅ meget fan af vaskeklud. Mit budget kommer vist heller ikke til at række til en fancy børste de næste mange måneder. Så tusind tak for vaskekluds-tippet. Det er guld værd 🙂
    Jeg døjer så stadig med urenheder omkring mund og næse (og jeg er ikke engang teenager!). Har endelig fået henvisning til hudlæge. Så hvis nogen har anbefalinger til gode hudlæger i storkøbenhavn, så tager jeg glad i mod 🙂

    18/12/2014
  • skal man så kun bruge vand eller er der produkter som hjælper en bedre end andre??

    18/12/2014
  • jane weiss

    Jeg renser næsten altid mit ansigt med olie og Pai Skincare Muslin Cloth,en vaskeklud med en mild eksfolierende effekt som efterlader huden ren og blød .
    Har en hel kurvfuld, så der hele tiden er rene .

    18/12/2014
  • Pia Randlev Poulsen

    Tak for super brugbar info :-):-)

    18/12/2014
  • Marie Rasmussen

    Vaskekluden er og bliver et hit. Det første trix jeg lærte af dig Anette – og det går jeg ikke bare sådan lige fra. Der må moderne tider og teknologi godt nok lige vente lidt …

    Super sjovt at se din ønskeseddel. Faktisk tænkte jeg på den anden dag “Hvad mon Anette ønsker sig, hun kan da ikke mangle cremer m.v.” 🙂

    18/12/2014
  • Lotte

    Jeg tror at en ansigtsbørste vil gøre det sjovere at rense huden, og være med til at man ikke springer over i ny og næ :o)

    18/12/2014
  • Gitte Salling

    Jeg er altså osse fan af min clarisonic

    18/12/2014
  • CharlotteK

    Bruger du selv børste (elektrisk eller ikke?) eller vaskeklud?

    18/12/2014
  • Kasper Emil Mikkelsen

    Elsker min clarisonic børste! Den gør virkelig tricket! Og ellers er Sisleys Gel Nettoyant Gommant – en gele med bitte små kuglerunde plastikkugler (som netop polerer blidt og ikke ridser – fuldstændigt FANTASTISK!

    18/12/2014
  • Mads

    Jeg er også vældigt glad for dit tip om IKEA-kludene! Det giver både en pæn hudoverflade, og så synes jeg nærmest, det er helt wellness-agtigt at få den bløde, varme bomuld i ansigtet 🙂

    18/12/2014
  • Cecilia

    Jeg må i gang med vaskekluden 😉
    Glæder mig til at høre mere om at finde en god rens. Har snart brug for en ny god en, da jeg er i gang med pillekur og basiron mod uren hud.

    18/12/2014
  • Jeg er med på engangsvaskeklud bølgen – det er billigt og man mærker effekten med det samme 🙂

    18/12/2014
  • Jeg er SÅ glad for dit tip om vaskekluden… det er jo genialt – billigt og nemt og jeg synes aldrig at min hud har været mere “medgørlig” tak!!!

    18/12/2014

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.