
Sidespring på lægens anbefaling
Der er 10 ting, jeg synes, du skal vide – ikke om sidespring – men om at minimere risikoen for kontakt-allergi på skønhedsfronten. Sidespring er én af de anbefalinger, vi desværre ikke nåede på Go’ Morgen i går, hvor tiden var knap:
SIDESPRING
Jo mere du bruger det samme produkt måned efter måned, år efter år, jo større er risikoen for, at du pludselig ikke kan tåle det. Skift derfor (med måde) mellem produkter, men uden at forvirre huden. Og jo, det er på hudlægernes anbefaling.
ALTERNATIVET ER GRØNT OG GRUMT
Så snart et produkt indeholder vand, kræver det konservering. Alternativet vil være levende, grøngule bakteriebomber.
OLIE ER SELVKØRENDE
De gyldne dråber er selvkonserverende og kræver derfor ingen konservering. Ofte vil du dog se, at der er tilsat E-vitamin (som i hybenkerneolien fra Pai), der gør, den ikke bliver harsk.
DON’T PANIC
Der er 4 procent i Danmark, som har allergi overfor ét eller flere parfumestoffer, ligesom 4 procent har allergi overfor forskellige konserveringsstoffer. For begge procentsatser gælder det, at de hverken falder eller stiger. Og ikke har gjort i en årrække.
UNDGÅ MI
Der er ét konserveringsstof, jeg synes, du skal vige udenom. Det er stoffet MI, som findes i cirka 5 procent af produkterne på det danske marked. Miljøstyrelsen tager afstand fra MI, og industrien er i gang med at udfase stoffet. Det fulde navn for MI er Methylisothiazolinone.
PAS PÅ DIT GRYDELÅG
En stærk og sund hudbarriere er et altafgørende værn i forhold til at minimere risikoen for kontaktallergi. Hold øje med gode barriereopbyggende ingredienser som eksempelvis tidselolie, sheasmør, glycerin og essentielle fedtsyrer.
JEG VIL IKKE UNDVÆRE
Der er en grund til, at verden dufter, og vi skal passe på med ikke at gøre raske mennesker syge i forhold til allergiemnet. Jeg vil hverken undvære mine æteriske olier eller være mine yndlingsdufte. Men. Det betyder ikke, at jeg ligger hele kroppen i blød i parfume hver dag. Jeg sprayer f.eks. duft i håret eller på tøjet, og jeg bruger duftfrit vaskepulver.
PUMPE OG MÆRKNINGSORDNINGER
Overvej hygiejnisk pumpesystemer, og tjek også mærkningsordninger som Svanen og Den Blå Krans. Gør dig bare klart, hvad der er din skønhedsopskrift – det er langt fra sikkert, at eksempelvis den Blå Krans rimer på netop dine behov og krav.
ALLERGY APP
Hold øje med app’en som hudlæge Christian Avnstorp har udviklet. Den er smart at gå på indkøb med for dig, der ved, at du ikke tåler visse stoffer.
FÅ INGREDIENSER
Få ingredienser gør det nemmere at finde en evt. synder, hvis du ved, at du nemt reagerer. Eksempler på mærker, der bruger meget få ingredienser er Bioeffect og Purely Professional.
SNUP TIPPET: Dette er en beauty-bøn. Jeg vil blive så glad, hvis du deler dine tips på Instagram med et hashtag @beautyspace, så jeg kan lure med. Og jo ikke bare i forhold til emnet her.
NB: 1000 tak for mails og sms’er om hår og makeup i går. Hele æren skal hende her have.
Lene // DuftVerket
YAY FOR DIG!!! Du er altid fantastisk, men at du lige smider de facts omkring parfumeallergi under overskriften “Don´t panic” det er jo lige vand på min velduftende mølle… If ya know whatta meeeaaan…?
Thea Terese
Har du et godt tip til vinterhud? Min hud er tør og sart og har aldrig oplevet det så slemt som nu.. Har tørre pletter i ansigtet og har fået små røde knopper og bumser, hvilket jeg aldrig har. Bruger olie fra jurlique til natten, ansigtsrens fra Melissa, dagcreme, serum og mist fra jurlique og skrub fra rudolphcare
Julia Venus
Kære Anette, tak fordi du med sund fornuft…og velduftende hår husker at hylde livet, der jo som bekendt dufter 🙂
Elsker din fine humor og omsorg, når du skriver:
“Der er en grund til, at verden dufter, og vi skal passe på med ikke at gøre raske mennesker syge i forhold til allergiemnet. Jeg vil hverken undvære mine æteriske olier eller være mine yndlingsdufte. Men. Det betyder ikke, at jeg ligger hele kroppen i blød i parfume hver dag.”
Carpe Diem og Duft Livet <3
Anette Kristine Poulsen
@ Marina – Du har helt ret. Tak fordi du gør opmærksom på den.
@ Lene – TAK. Og du finder på noget. At dele. På Insta.
@ Rikke – ;o)
@ Camilla – Jeg ville prøve med Nilens Jord serum efterfulgt af en creme fra Purely Professional.
@ Lone Barfod – TAK for dit indspark. Jeg tror, nogen har regnet forkert, da man fastsatte grænserne for indhold af MI. Det er værd at vige udenom.
@ Pernille S – Ja, ja og ja til det hele. Du har ret i at duft i hår ikke udvikler sig lige så ‘personligt’ som på huden. Meeen, tæt på. E-vit kapsler er gode at prikke hul på og jeg ved, at kosmetolog Helle Thorup selv er stor fan af princippet. Vi vender tilbage til den anden ende.
@ Ninia – ;o)
@ Lene L – Prøv at spørge ovre hos Jo’s makeupblog. Hun har med garanti et hurtigt fif.
@ Julia – TAK fordi så duftklog en dame som dig læser med.
Stor hilsen Anette
Julia
Jeg ELSKER at du kalder det sidespring, Annette – og en af de fineste overskrifter i blogland var den med utroskab! KH J
Anette Kristine Poulsen
@ Karen Blum – Du har helt ret. Naturen kan være en krads fætter, og det er noget, jeg skriver mere om i morgen.
@ Birgitte B – Også i min. Der er så mange, der bruger sætningen ‘uden gift’ i forbindelse med skønhedsprodukter.
@ Danica – Dejligt!
Stor hilsen Anette
Lene Løkke
Hej Anette. Lige et sidespring. Har du et råd til hårprodukter, når man har sådan nogle små antenner der stritter ud over det hele? (Jeg håber du forstår hvad jeg mener). Jeg har egentlig fint hår, men jeg har rigtig meget af det, så det skal helst ikke få håret til at klaske sammen
ninia
tak for opdateringen
heldigvis kan jeg tåle og bruge alt endnu
Pernille Sparsø
Dejligt med en opsummering af indslaget på Go’Morgen Danmark i går!
Smart det med at spraye sin parfume enten i håret eller på tøjet, men tænker at de dufte som er baseret på et molecule vel skal på huden for at duften kommer frem? Udvikler parfume sig ikke generelt bedst på huden? Hvis alternativet er ingen parfume, er jeg helt med på dit anbefalede alternativ!
Elsker dit udtryk grydelåg! Apropos dette vil jeg spørge dig om du har erfaring med at prikke hul på E-vitaminkapsler og bruge disse i ansigtet?
Dejligt med gode tips til fede cremer til den vintertørre krop. Er det muligt du på et tidspunkt kunne tage fat i den anden ende; nemlig fødderne? Anbefalinger af gode pedicuresteder, og hvad man skal være opmærksom på her? Og ikke at forglemme – gode fodplejeprodukter 😉
Dejlig dag til dig Anette 🙂
Lone Barfod
Der er desværre også MI i make-up, specielt i øjen make-up. Holder mig Bl.a. Fra Elf’s produkter og læser deklaration på alt make-up – efter at en øjenskygge gav mig et hæsligt eksem på begge øjenlåg i 3 Md.
Camilla Duvald
Jeg får til tider udslet i mit ansigt, men jeg aner ikke af hvad. Min hud i ansigtet er meget fin og sart. Jeg har forgæves prøvet at finde en god ansigtscreme, som er mild og giver en masse fugt uden at det fedter for meget. Jeg er 31 år. Er der nogen som kan komme med en god anbefaling???
Rikke Bisgård Sørensen
TAK Anette! På nogle punkter har jeg i den grad også været en smule for “over-hysterisk” 😀
lene
Dette er hvad jeg aller mest kan lide ved Beautyspace, nuancerne er altid med!
Eller balance kan det også kaldes. Det sætter jeg pris på!
Funderer lidt over hvad jeg kan finde på at dele på Insta, vender tilbage!
God dag, nej gode dage til dig A!
Og til læserne!
Marina / cand.mor
Astma og Allergi Forbundet har også udviklet app’en Kemilex, der er virkelig brugervenlig. Den kan kun abetales.
Karen Blum
Jeg blev for nogle år siden allergitestet på Gentofte Sygehus. Her fortalte de mig, at størstedelen af de patienter, de testede, viste sig at være allergiske over for naturprodukter. Det kom meget bag på patienterne, for de var jo meget omhyggelige med at bruge økologisk hudplejeprodukter. Men fordi noget er økologisk eller naturligt, så kan man sagtens være allergiske over for det.
Birgitte B
Super gode tips Anette – især det med ikke at gå i panik. Det kan der godt være en tendens til i min omgangskreds 🙂
Danica Chloe Blog
Jeg er med på det sidste punkt, hvorfor jeg også sværger til de omtalte produkter. Jeg kan nemlig ikke huske alle de begreber, når jeg står og kigger på et produkt. Så hvis de indeholder færre ingredienser, er det langt mere overskueligt og tiltaler mig.
Tak for gode tips 🙂