fbpx

Sig nu bare JA for pokker!

Hvor mange gange tror du et barn møder ordet nej, inden det overhovedet kan gå? Yes. Tusindvis af gange. I går mødte jeg Ido Leffler – manden bag Yes to Carrots – som insisterer på at være et JA-menneske. Jeg stødte på ham for et år siden, da alle hans ja-produkter poppede op i inflationen af alle nej-stemplerne på grøn skønhed: Nej til dit, dat og dut plus solo-fokus på alt det, der ikke er i. Frem for skræmme-markedsføring elsker Mr. Carrot ja-hatten i den grønne kamp – og det kom der et par statements ud af:

#Det gør noget ved folk fra morgenstunden, når de møder et stort JA på badeværelset

#Vi er ikke eksklusive, men inklusive – kom, kom, kom…

#Vi elsker vores VIC (very important carrot) arrangementer online med live chat

SNUP TRENDEN: Yes To Carrots mainstreamer den grønne skønhedsbølge med prisoverkommelige produkter. Manden vil hellere sælge mere til mange end lidt til få. Men hey, nu kan det godt være, han er træt af nej-stemplerne (og hvem er egentlig ikke?)…men de har trods alt bidraget til, at der nu er stort fokus på ingredienser. Og hurra for det.

NB: Pressemødet i går blev holdt på Aarstidernes gård i Humlebæk, og Mr. Carrot kunne ikke få armene ned, fordi det var muligt at have journalister OG journalisternes pizzabagende børn med. ’Det her kunne vi aldrig have gjort i New York. For det første har ingen børn i NYC og derudover bor skønhedsredaktørerne i så små lejligheder, at de bruger deres ovn som sko-skab.’, grinte han.

Se mere når det gælder Ido Lefflers kløgtige brug af Facebook plus hvorfor han scorer top-point på en af tidens hotteste trends. Lige om lidt….

FOTO: STINE HEILMANN

27/03/2012
Falder manden aldrig i? Jo. Bare hverken dybt eller særlig tit…
29/03/2012
Derfor har mr. Carrot succes

Kommentarer

  • #Anette – det var jo Matas, så de nævnte L’Oreal og Maybelline. Skrev at det også var godt til hud der fedter i løbet af dagen…

    30/03/2012
  • Tinna

    So nice ….JA til det, dejlig dreng;-)

    29/03/2012
  • Kære Anette – kan du så ikke sige ja til at lave et indlæg om de der primere. Har læst i Matas kataloget (af alle steder) at de nyeste på markedet kan bruges alene over creme (altså uden at man bruger foundation). Kan det passe? Og hvilke er værd at gå efter? Jeg bruger ikke selv foundation, men kunne godt tænke mig bare lidt mere ‘ensartethed’ 🙂

    29/03/2012
  • susanne

    hvor fedt jeg ville havde elsket at være med … er de produkter godt ?? det siger du ikke noget om
    er det noget vi skal prøve

    29/03/2012
  • Du er så sød! Det er da tarveligt at lade være med at påpege det – mener jeg. 🙂

    29/03/2012
  • Kære alle,

    1000 tak kommentarerne…jeg skynder mig lige at sige en STOR tak til Sanne, som er skrappere til engelsk end mig. Hun er årsag til at carot nu korrekt er blevet til carrot.

    Vender tilbage med flere svar senere i dag.

    Stor hilsen Anette

    29/03/2012
  • Snyd! 😉

    29/03/2012
  • SHM

    Rigtigt spændende, sympatisk mand!
    Flotte fotos også, det ser skønt ud, med bagende børn!

    29/03/2012
  • CharlotteK

    Skønne billeder! Glæder mig til at høre lidt mere om de produkter..

    29/03/2012
  • Må den engelske korrespondent lige slå til? Carrot. 2T’er. 🙂

    Jeg vil osse’ ha’ et sødt pizzabagende barn med charmerende mel på fingrene, isf. en flabet 18-årig søn, som ikke gider rydde op og hele tiden flygter over til kæresten … efter han har være arrogant overfor sin mor og gjort hende ked af det! Suk! 🙁

    29/03/2012
  • Anette Ravnested

    Dejligt når arbejde og fornøjelse kan kombineres…..skønne, skønne billeder 🙂

    29/03/2012
  • Charlotte

    Så sidder man lige ved frisøren og får ‘serveret’ det nyeste nummer af Femina og hvilken smuksak finder man så lige inde i bladet…:-) FED artikel…

    29/03/2012
  • Michelle Kristensen

    Hej Annette

    Først og fremmest – tusind tak for en god blog med rigtig mange input. Jeg er især glad for, at du ikke pusher nogle bestemte mærker og giver plads til alt og alle 

    Jeg har brug for et tip og håber du kan hjælpe. Jeg har lidt af uren hud lige siden jeg var 12 og er i dag 27 år. Det er dog ved at vende nu og urenhederne som sådan er væk, når jeg følger min rutine. Det eneste jeg ikke kan slippe af med, er den fedtede og blanke hud. Jeg har fået foretaget ansigtsbehandlinger nogle gange og de siger alle at min hud er tør – den er dog også ved at være i bedring. De siger så også at min tørre hud reagerer ved at udskille talg og olie, fordi den mangler fugt. Min udfordring er så, at ligegyldig hvilken fugtighedscreme jeg bruger, så fortsætter problemet. Jeg har været ude i mange forskellige – dyre som billige og nogle til tør hud og nogle til fedtet hud, alle med samme resultat – ingen ændring. Så NU kommer mit spørgsmål (langt om længe ) kender du en god klinik/ansigtsbehandler som muligvis ville kunne hjælpe? Jeg bor i Hedehusene (lige imellem Roskilde og Tåstrup) og har jo dermed hele København lige i nærheden. Jeg spørger dig til råds for at undgå at pløje dem alle igennem og bruge unødvendige penge på muligvis ”halvdårlige” steder.

    Jeg vil selvfølgelig også gerne høre fra alle andre som kunne have et godt råd:-)

    Kh Michelle.

    29/03/2012
  • Joan

    Hvor er det befriende når nogen siger JA!

    29/03/2012
  • Lene

    Jaaah Mosters yndlingskokke!(for Emma var der også men undgik vist kameraerne!)

    29/03/2012
  • Mie

    Ja, ja, ja, ja, ja, ja JA JA JA JAAAAAAAAA

    29/03/2012
  • Har aldrig hørt om mærket, men hører da meget gerne mere. Ham lyder som en mand der er meget nede på jorden 🙂

    29/03/2012
  • Sanna

    YES! Glæder mig til, at høre mere om ham Kong Gulerod 🙂

    28/03/2012
  • Dorte Daugaard

    Det lyder spændende – glæder mig til at lære mere 🙂

    28/03/2012
  • Super sejt, lyder også som et meget hyggeligt arrangement-men hvordan er cremen, har du fået afprøvet den?

    28/03/2012
  • JA! Det lyder da fantastisk rigtigt. Jeg kender ikke hans produkter, men siger gerne “ja” til at stifte bekendtskab med dem ved lejlighed. Han lyder jo som en fornuftig herre 🙂

    28/03/2012
  • Det lyder rigtig, rigtig, rigtig spændende. Især kommunikationsformen! hvadøhh.. Har du lige et link til noget mere af den der kampagne?:)

    28/03/2012
  • Med sådan et afsluttende citat har man bare lyst til at kramme ham og råbe JAAA – for søren! Ja tak til det hele – pizza, børn, skønhedsfolk & mandens produkter.

    28/03/2012