fbpx

Skønhed med et drys af gyldent støv

Det er ikke så lidt, de kreative skønhedskokke kan finde på at putte i cremerne. Hvad mener du for eksempel om kaviar, champagne eller endda ægte diamantstøv i din creme? Vort gode gamle Vesterhav er sandelig også leveringsdygtig i en super råvare, der nu kan komme din hud til gode. Nemlig rav. Ja, det gyldne produkt af fortidens skove – tusindvis af år før nogen havde opfundet ordet antioxidant. Ikke desto mindre hævdes ravsyre at være netop sådan én, og er derfor tilsat RAV produkterne. Jeg testede RAV Face and Body Scrub Gel, som udover at indeholde ravpulver også byder på økologisk aloe vera og ananas enzymer. Den er populær i mit bad, fordi den er så mild, at den kan bruges både på kroppen og i ansigtet, uden at kradse og ridse. Helt økologisk og selvfølgelig uden parabener og parfume.

Ps. Vidste du, at rav er forstenet harpiks – OG at det ældste rav i Danmark er fundet på Bornholm og er 170 millioner år gammelt? (Wauw siger jeg bare)

Pps. Nedtællingen er begyndt – nu er det snart NU. Anette kommer hjem på pinden med de sidste nye trends fra USA og dejlige hemmeligheder til os. Mon man kan vinde noget? Og mon vi glæder os? Det tror jeg nok lige.

Ppps. Har du eksotiske ingredienser på hylderne?

21/10/2011
Der er så meget mænd (og blogsittere) ikke forstår…
25/10/2011
Sidste dag med kliken

Kommentarer

  • Godt med rav i den 😉

    25/10/2011
  • Blogsitter Marianne

    Ih hvor er I altså søde at “sitte” for, det har været en fornøjelse at lege med her på Beautyspace. Jeg glæder mig også VILDT til at høre mere om, hvad det er Anette har været begravet i – og hvad hun har med hjem i tasken til os!
    Mht. scrub og rav, vil jeg sige, at den er meget blid ved huden.
    @Britta: Jeg kan godt følge dig i, at en scrub skal mærkes i det øverste hudlag, men helst ikke kradse, uha, eller være for skrap. Jeg tror, de fleste hudtyper bedst kan lide mild peeling.
    @Anja: der er ikke noget ‘av’ over det her rav, tværtimod er den så mild, at den kan bruges ofte, uden at huden beskadiges eller udtørres.
    Ps. Blogsitteren må vel godt sige, at hendes absolut, verdens bedste favorit er Ole Henriksens New Beginning Scrub. Den er måske ikke specielt eksotisk, men til gengæld helt perfekt i konsistens, duft og virkning, uhm.

    24/10/2011
  • Jeg har godt set RAV-produkterne, men kan alligevel ikke helt lade være med at grine lidt af alle de sjove påfund man falder over, at producenterne putter i cremerne. Når jeg tænker rav kombineret med scrub, tænker jeg jo bare “AV!” som det første, men det lyder til at være nogle lækre produkter 😉

    Utroligt at der allerede snart er gået en måned mere. Men du har altså gjort et godt stykke arbejde, Marianne 😉 Tak for det! Glæder mig meget til (forhåbentlig) at se mere til dig, og til at se hvad Anette har med hjem i kufferten 🙂

    24/10/2011
  • susanne

    vildt at man nu også kan have rav i creme… jeg kan nu ikke li rav men vil da gerne prøve denne scrub kunne være interessant 🙂 håber den virker

    24/10/2011
  • Lene

    Rav i creme?? Det lyder sært men hvis det virker er det jo i hvertfald et naturligt middel. Og ja vi glæder os til Anette er tilbage – men jeg vil gi’ Joan ret i, at du har gjort det rigtig godt!

    24/10/2011
  • Pia

    Ja lad os lige håbe hun har en konkurrence med i ærmet når hun returnerer;O)

    24/10/2011
  • Pernille Christensen

    Glæder mig til at Anette kommer tilbage med nye trends

    24/10/2011
  • Joan

    Ja selvfølgelig glæder vi os til Anette kommer tilbage – men er bestemt tilfreds med din sitting også! Du har været en god vikar! Eksotiske ting på hylden…. nææææ kun lidt økovarer fra Andrea

    24/10/2011
  • Det mest eksotiske jeg har på hylden, må være kokosolien. Det må da siges at være et eksotisk produkt om noget, og den gør underværker både ind- og udvortes! 🙂 Det bliver da rigtig spændende at høre, hvad Anette har med hjem af lækre sager og nyheder, og hvis ikke jeg nårat sige det, inden du smutter, så hermed tak for supergod “sitting” – det kan du snildt gøre næste gang Anette skal “i byen”! 😉

    24/10/2011
  • Britta

    Eksotisk … hmmm, nej det tror jeg ikke, men den scrub fra Origins: Dr. Andrew Weil, den virker liiiidt eksotisk og er superlækker selvom den kradser en smule. Skal det ikke kradse lidt for at det ligesom er scrub?

    24/10/2011
  • Frederikke

    Rav i hudpleje? Hm, den hopper jeg ikke lige på uden videre. Det minder mig altså (sorry) om noget med plysmøbler oggamle damer med ravgule tænder og rav i ørerne (og nok mellem dem også)…
    Jeg er vild med aloe vera produkter fra Avivir og med Karmamejus skønne skønne scrub og olier. Skønne dufte og lækre konsistenser. 😉

    24/10/2011
  • Louise T.

    Jeg har forelsket mig i noget så u-eksotisk som Rømer All round Universal oliven creme, fordi den er god til det hele – ansigt, krop, fødder, massage, røde numser (dem har vi dog ikke så mange af herhjemme mere). Den er fed og drøj, men tørrer OK hurtigt ind.

    24/10/2011