fbpx

Skrivebords-beauty-bommerter

Jeg kender dem alt for godt. Skrivebordsbommerterne, der lurer, fordi det bliver til for mange stillesiddende timer foran en skærm.  Og derfor prøver jeg at minde mig selv om de her få rednings-punkter:

  • Det giver ikke bare en flad skrivebordsmås at sidde for meget og for længe ned. Det er gift for hele systemet – især hvis du, som jeg, ynder at krydse benene.
  • Træk vejret. Man kan sidde i en sag, der får en til både at holde vejret og glemme at lukke den friske luft ind. Don’t.
  • Overspritteri. Det er jo nødvendigt i et klinisk job, men ved et skrivebord er det let at komme til at overdrive. Balancen er selvfølgelig at være ren, men uden at strippe hænderne for egne fedtstoffer.
  • Hvad der derimod godt kan trænge til ekstra renlig opmærksomhed er redskaberne på bordet: Tastatur, lommeregner, skærm, telefon…und so weiter.
  • Gå væk og gå ud. Så snart der er gået et par stillesiddende timer, begynder alt at stramme til. Lad som om elevatoren ikke er der, hold stående frokost, stående møder og rejs dig op, når du taler i telefon (det gør jeg – eller ligger mig fladt på gulvet. Lidt svært selvfølgelig, hvis man sidder i storkontor).
  • Blomster lige foran næsen og synet. Jeg tror på, de betyder noget for mentalhygiejnen.
  • Vandkanden inden for rækkevidde plus et par skønhedsopkvikkere: facemist, læbepomade og håndcreme.

Har jeg glemt noget? Og hvad med de massevis af andre jobs, der der har større udfordringer end skrivebordsstilstanden?

NB; Hvis det lyder godt med en omgang skønhedsforkælelse uden beregning, så book din tid HER.

@BEAUTYSPACE på Instagram

26/02/2014
Labre blogland
28/02/2014
Pas på efterligninger

Kommentarer

  • Tina Irene Povlsen

    Vand m frisk lime/citron el. mynteblade og isterninger er skønt(selvfølgelig økologiske)- Skift gerne til til nyt til frokost. En skål m. tørrede frugter, mandler og nødder er også guf.

    Forkælelse uden beregning er snuppet. Trænger efter måneder med tør luft og hovedet i bøgerne, nu hvor jeg er ved at være klar til at face den afsluttende eksamen.

    NB. Der har været problemer med deres bookingsystem, men det virker nu. Og der er stadig ledige tider. 🙂

    05/03/2014
  • Jaaa blomster må der til! 😉

    04/03/2014
  • God morgen smukke A. Kan hilse fra skrivebordet og sige, at friskbrygge kaffe lige foran næsen også er et hit på højde med blomsterne.

    04/03/2014
  • Dorthe

    Åh gode tips – jeg er med på de fleste, men en facemist på job har jeg ikke, skal jeg da vist ha’.
    Tak for god inspiration – ha’ den skønneste weekend. 😉

    28/02/2014
  • Marie Rasmussen

    Når jeg står op og arbejder, så er mine bryster i vejen … Muligvis en dårlig undskyldning for at få lov til at sidde på sin flade hele dagen … Men det er sandt 😉
    En anden mega dårlig vane jeg har, det er at køre mine fingre og hænder rundt i ansigtet når der skal udtænkes store planer. Ikke godt for min hud …. Og intet under at jeg har merkant mindre make up på kl 16 end da jeg tjekkede ind kl 07 :-\ Dårlig og dum vane!

    28/02/2014
  • Sus

    Regntøj….ellers bliver man hurtigt trist at se på ude på legepladsen;-)

    28/02/2014
  • Mette S

    Printeren ud i et andet rum – både af hensyn til luftmiljø, larm og så kommer man også ud nogle små-ture i løbet af dagen.
    Ellers er jeg vist mere eller mindre skyldige i alle punkterne 😉

    28/02/2014
  • Som studerende er det hele ret stramt 🙁
    Meeeen. Så må man jo bare træne numsen efter skole 😉

    //K

    27/02/2014
  • CharlotteK

    KAFFE 🙂

    27/02/2014
  • Gitte Trier

    ups…skynder mig at hæve mit bord og hente et glas vand. Tak for reminder 🙂

    27/02/2014
  • sus bruun

    Tusind tak Kat – Jeps – ellers giver det ingen mening 😉

    “Den bedste arbejdsstilling er den næste!”

    27/02/2014
  • Tanya

    Gode, gode råd, Anette! Jeg bliver nødt til at huske en vandflaske. Ellers udnytter jeg også mit hæve-sænkebord ganske meget, og går for det meste til femte (men går helt sikkert for lidt i løbet af dagen).

    27/02/2014
  • Kat

    Bare lige en lille kommentar, der måske gør Sus’ kommentar mere brugbar: “Den bedste arbejdsstilling er den NÆSTE”.

    Jeg er sikker på, det er det, du ville have skrevet. 😀

    27/02/2014
  • Karina

    Jeg er med dig hele vejen Anette, inkl. blomster på skrivebordet, det giver energi og glæde for mig. Knus!

    27/02/2014
  • Billeder af ens elskede, mand og/eller børn. Det gør glad. 🙂

    27/02/2014
  • Mille

    Det er muligvis et dumt spørgsmål, men hvorfor er det værre, hvis man sidder med krydset ben? Jeg er nemlig ret slem til det 🙂

    27/02/2014
  • Tina Hoffbeck

    Flot farve din computer har.

    jeg synes også at det er vigtig at placere sit arbejdsbord foran et vindue, helst med en god udsigt og frisk luft.

    Ellers dejlige punkter du har sat på.
    Kan godt lide det punkt med skønhedsopkvikkerne:-) især håndcreme og en god neglelak beskytter de mange timer man sidder der med tastaturet.

    Måske også lidt afslappende baggrundsmusik.

    God arbejdslyst:-)

    Tina

    27/02/2014
  • sus bruun

    Som arbejdsmiljøkonsulent så siger jeg “den bedste arbejdsstilling er den bedste” så brug hævesænkebordet. jeg hæver det inden frokost eller andre pauser – så jeg tvinger mig til at skifte arbejdsstilling 😉
    På mit skrivebord/skuffe er der også altid frugt og nødder..

    27/02/2014
  • Er skyldig i 1, 2, 4, 5 og 6. Der er vist plads til forbedring 🙁

    27/02/2014