fbpx

Skrubskøn – med risiko for at tabe ansigt

Catherine Zeta Jones er blandt de stjerner, der tydeligvis har styr på at dosere sine eksfolieringer - men hun arbejder også sammen med Tony Vargas...

Catherine Zeta Jones er blandt de stjerner, der tydeligvis har styr på at dosere sine eksfolieringer - men hun arbejder også sammen med Tony Vargas...

Er du en anelse forvirret, når det gælder eksfoliering, så er du med garanti ikke alene. Selv hudplejeeksperterne diskuterer nemlig emnet flittigt. For over-eksfoliering kan sende din hud derud, hvor vejen tilbage forsvinder – og er du i tvivl, så kast et hurtigt blik på Desperate Housewife-Bree, der trods sine smukke ansigtstræk har papirtynd, overkørt hud (godt nok glattet af Botox, men alligevel).
Som stor fan af glat, fugtmæt hud med glød, ser jeg frem til den personlige gevinst ved at komme det rigtige svar nærmere. Første skridt er derfor en e-mail til amerikanske Tony Vargas, som er anerkendt for sin viden om hud (og ansvarlig for forskning og udvikling hos Elizabeth Arden). Her får du svarene:

SNUP TIPPET:
Hvornår er det bedst at eksfoliere?
TV: Om aftenen når du har renset dit ansigt.

Hvor ofte skal vi eksfoliere?
TV: Når du er ung, sørger din hud hurtigt og automatisk for at komme af med døde hudceller, og det er kun nødvendigt at eksfoliere en gang om ugen med et meget mildt produkt – dvs. undgå skrappe og grove skrubbe-granulater. Hver syvende dag er fint op til 35 år (eller 30, hvis der er tale om solskadet hud) – derefter to gange om ugen, fordi moden hud bliver sløvere til at skubber de døde celler af (og i øvrigt gør det ujævnt, så huden bliver trist og tør).

Overdrivelse og hvad så?
TV: Din hud vil udvise tegn på irritation og risikere at blive følsom overfor andre produkter. Hvis du overdriver som ung, vil din hud med stor sandsynlighed ældes før tid.

Tony Vargas garanterer for både effekt og mildhed, når det gælder Ceramide Smoothing Exfoliator

Tony Vargas garanterer for både effekt og mildhed, når det gælder Ceramide Smoothing Exfoliator

Jurlique's øko-bud på rens & eksfoliering i ét lægger op til dagligt brug, fordi sammensætningen er anderledes (havreklid og mælkesyre står for eksfolieringen)

Jurlique's øko-bud på rens & eksfoliering i ét lægger op til dagligt brug, fordi sammensætningen er anderledes (havreklid og mælkesyre står for eksfolieringen)

Hvad med dig? Har du favorit-skrubbere ?

STAY TUNED for mere skrubberi i morgen på bloggen – bl.a. med fif fra Ole Henriksen, øko-Hauschka og en helt ny, cool løsning fra Australien.

16/10/2009
Sex & The City fest på flaske
20/10/2009
Endnu mere skrub….Practice what you preach

Kommentarer

  • Nina

    Jeg synes, at Dior Capture Totale Peeling Lumière med de bittesmå korn er rigtig god for min hud. Kh Nina

    19/10/2009
  • Lone

    Daily Microfolian fra Dermalogica…det bliver ikke bedre. Det blideste rispulver der nærmest polerer huden. KH Lone

    19/10/2009

Hop med på Beautyspace-holdet
- kvit & frit

 
Find ud af, hvad der dokumenteret virker på din hud,
undgå fejlkøb og få adgang til de opdateringer, beauty-boxe,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, der positivt gør en forskel.
 
JA TAK - STIL MIG STRAKS VIDERE

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes!