fbpx

Blærede supersize flasker plus efterårets 5 duft-trends

Supermodellen Ellen McPherson har ikke længere patent på navnet The Body. Burberry meldte sig på banen i starten af september med duften Body, som de kalder huset største duft-lancering ever. Selve flasken da også med sine 85 milliliter større end normalt – men det er nu indholdet, der gør mig begejstret: et tjekket miks af fennikel og anis der blander sig fint med en fersken, rose, iris og varmen fra sandeltræ. Ganske vedholdende, elegant og blød..måske er du enig, hvis du har fået fat i enten et duftrør eller en hel flaske? Designerdufte fylder godt netop nu, men de er langt fra alene. 

SNUP TENDENSEN: 1) Grønne 70’er dufte. Det handler ikke om økologi, men om et godt match af grønne noter og jordagtige indslag fra bl.a. patchouli og mos. Her var 1970’erne i den grad på med YSL’s Rive Gauche og Cliniques Aromatics Elixir og netop nu er det Chanel No. 19 Poudre og Maison Martin Margiela. 2) Oh Boy. At kønnene tyvstjæler fra hinanden er der intet nyt i. Tænk bare på Diors herredufte Eau Sauvage og  Fahrenheit som flittigt er lånt af kvinder. Det er især sandeltræ og krydret musk, der flittigt bruges til kvinder, ligesom duftdesigner Julia Kim peger på muskatnød som ’ret fræk’ og rosmarin som en dynamisk, næsten aggressiv duftnote – godt selskab hvis du dyrker elitesport eller din gennemslagskraft trænger til et boost. 3) Parløb. Calvin Klein gør det. Gucci gør det, og Dolce & Gabanna gør det. Laver dufte med navnefællesskab i samme serie eller tema – parvis til ham og hende. På trapperne er CK One Shock-duftene og D&G med La Temperance (feminin) og Le Fou (maskulin). 4) Kunstdufte. Flaskekunst. Eller kunst på flaske. I hvert fald handler det om klasse frem for masse. For vi vil dufte af noget særligt. Paradoksalt nok bliver nichedufte mere og mere populære. Og mere og mere niche. På samme tid. Eksemplerne tæller Biehl, Linari og snart Stella McCartney, som lader en belgiske blomsterkunstner pifte Stella-duften op. 5) Go natural. Vi vil ikke bare sidde på den grønne gren, men også dufte af den. Naturlige duftstoffer og brug af øko-æteriske olier spurter af sted – blandt andet Intelligent Nutrients Jasminas.

Har du en favorit-parfume…eller drømmer du om en ny?

26/09/2011
Gratis hapser til dig
28/09/2011
Derfor ryster folk på hovedet

Kommentarer

  • Jeg har tabt mit hjerte til Clean’s Shower Fresh.. Så simpel og så lækker hver gang 🙂

    28/09/2011
  • Pia

    Super idé med en duft-workshop på næste Beautyspace Live – jeg er med! 🙂

    28/09/2011
  • Julia Kim

    JA!

    28/09/2011
  • Thea

    @marianne: Der er efterhånden flere forhandlere på nettet. ezzence.dk, hellethorup.dk. Google is your friend 🙂

    28/09/2011
  • jeg elsker dufte, mest dem der er lidt søde og pudrede,jeg bryder mig ikke så meget om uni-sex dufte. synes kvinder skal dufte af kvinde- dog lige med undtagelse af eau sauvage fra Dior. uhm.
    hvor finder jeg dog mon den der molecules som der er flere der nævner, det er vist ikke man lige hiver ned fra hylden i matas, vel?

    28/09/2011
  • Jonna

    Alene de flasker kunne få mig til at prøve, ser dejlige ud.
    Ellers er min duft Coco chanel den vender jeg gerne tilbage til.

    28/09/2011
  • Thea

    Hvis jeg ikke fik eksem af det, så ville jeg bruge Molecules 01 hver dag. Den er fantastisk!

    27/09/2011
  • Maria

    Gucci No. 3 – den findes ikke mere, men det er min absolutte favorit ever…. Drømmer om den endnu.

    27/09/2011
  • Pernille Bølkov

    Chanel ” Mademoiselle”, den er bare super duper skøn 🙂
    Lancome ” rose”, Gucci ” Gucci by Gucci”, og Stella Mcartny, er bare nogle få, at “mine” dufte 🙂

    27/09/2011
  • Frederikke

    mmm, duften af vanille, friskt lufttørret sengelinned og bedst af alt, duften af min lille søns hår, ja tilmed hans små sure fødder bringer smilet frem. Kan man mon få dem listen ned i en flakon?

    27/09/2011
  • Lea

    Jeg har lige købt Diesels nye Loverdose, og den er virkelig god 🙂 Ellers er favoritterne Flowerbomb fra victor & Rolf og Poison fra Dior.

    27/09/2011
  • Noget i retning af: Jasmin, Frankincense, Myrra, Grape, Appelsin, Patchouli, Enebær, Lavendel, Rød Mandarin, Vetiver, Sandeltræ, Cedertræ, Citron, Citrongræs, Rosmarin, Mynte, Sort Peber, Benzoe Siam, Bergamot, Lime, Petit Grain, Rosentræ, Rosengeranium…afhængig af humøret;-)

    27/09/2011
  • Metteline

    Min nye favoritduft er Chanels nr. 19 poudre. Plejer ellers ikke at være til grønne dufte, men det pudrede gør at den er helt perfekt, synes jeg. Dog er jeg skuffet over holdbarheden – duften forsvinder næsten i løbet af en time eller to, så jeg har den med i tasken for at ‘reloade’ i løbet af dagen. Det er lidt irriterende for en ret dyr EdP fra Chanel. Fx er jeg glad for Coco Mademoiselle i EdT-versionen, og den holder meget længere ens nr. 19 Poudre. Sært!
    En klassiker, jeg vender tilbage til, er Thierry Muglers ‘Angel’, som dufter af vanille, lakrids og chokolade. Den skal lige have lov at ‘sætte sig’, så er den PERFEKT som vinterduft – uhm.. 😀

    27/09/2011
  • sus

    Paul Smiths Rose- har ellers altid været til Chanel og lidt tunge ting- men Rose giver simpelthen SÅ mange komplimenter!

    27/09/2011
  • Jeg ELSKER dufte og prøver gerne noget nyt hele tiden, men jeg er generelt ikke til de tunge og kvalme dufte mere, som jeg ellers elskede i firserne.

    Og så samler jeg på parfumeflasker og har gjort det siden jeg var 5 år, så det har sneget sig op i 42 år nu, ahem. Jeg har nu i nærheden af 900 forskellige flasker og søde ægtemand er i skrivende stund ved at bygge mig et reolsystem til dem.

    27/09/2011
  • Kære de damer, som er vilde med Molecules, skabt af Geza Schön (som også har lavet et par herlige dufte til biehl parfumkunstwerke og i øvrigt endnu en kultduft, The Beautiful Mind: Geza Schön vil være at træffe i Illum den 6. oktober fra 15 til 17. Hvis I vil læse lidt mere om ham inden, kan I gå på SLOWFASHIONhouse.com og under magazine i øverste menulinje til højre finde det, der hedder “Fashion” – og på side 31 læse mit interview med ham! KH Helle

    27/09/2011
  • Trine Stokholm

    Mine yndlingsdufte er:

    Molecules 01 – helt forrygende og gør mig helt høj.

    Chanel no 5, en klassiker som bare er skøn.

    DKNY i forskellige afskygninger er også godt.

    Issey Miyake – den helt klassiske er også skøn.

    Vil da forsøge at få fat i en duftprøve af den der Body, den lyder interessant.

    Kh Trine

    27/09/2011
  • Helle

    Narciso Rodriguez For Her er min all time yndlings, måske har jeg brugt den lidt for meget. For når min 10 årige kusine dufter den på andre, så siger hun at de “dufter af Helle” :-). Ellers aå er Elizabeth Ardens Green Tea også ret fantatisk, den er mild og frisk.

    27/09/2011
  • Laura T

    Diesels Fuel for Life fik jeg på tilbud forleden i Matas, og den er jeg så glad for at have tilbage på hylden… Jeg drømmer om DKNY Be delicious lige nu, men er også helt vild med Library of Fragrances dufte, som alle er dufte man finder i sin hverdag! Utroligt spændende… 🙂

    27/09/2011
  • Jeg ender altid tilbage til DKNY Delicious (den grønne) og Clinique Happy. Synes dog også godt om Dior Cherie, men den er godt nok dyr…

    27/09/2011
  • Elsker simpelt hen Chanel No 5.

    27/09/2011
  • Wow – I ER jo en duftgarderobe. Jamen så vil jeg også smide en af mine favoritter på bordet. Selvom jeg har mange, vender jeg altid tilbage til Bond No. 9’s Chinatown (svagt doseret), som dufter af krydsningen mellem modne ferskner og den gulvvoks, man kan være heldig at finde hos en sydfransk købmand. Mange hilsner Anette

    27/09/2011
  • Nipuni julie

    Jeg er en ægte Marc Jacobs fan og er helt vild med både Daisy og Lola -i alle udgaverne! Og når vi er ved Mr. Jacobs, så har de også alt for mange lækre tasker og punge i de to butikker i Danmark.

    26/09/2011
  • sveta

    Burberry Weekend er bare sagen! Ellers mange af Lancôme dufte er faktisk ret gode og passer godt til mig. Ny duft fra Elisabeth Arden “Green Tea med Camelia” dufter nu også mega skønt. Jeg er vild med parfumer :o))
    Hav en god aften til alle

    26/09/2011
  • Anette J

    Jeg drømmer om duften af jasmin fra The Organic Pharmacy. Det dufter så intenst og lækkert.
    En af mine favoritter til daglig er Casbah fra Florasent.

    26/09/2011
  • Jeg plejer normalt at gå i en stor bue uden om de “kommercielle” dufte, men Body lyder nu meget spændende 🙂
    Molecule 01 og Aqva di Sale fra Profvumvm Roma er mine absolutte favoritter.

    26/09/2011
  • Min yndlingsduft er Lola by Marc Jacobs 😀
    Men overvejer at prøve Oh Lola, for den er også lækker og dufter også godt, men elsker bare Lola så meget :/ Er helt forvirret

    26/09/2011
  • Sine T.

    Min ynglings duft er og vil nok altid være Gucci Rush 2.. Den bringer mig tilbage til mine teenage år, og den er bare fantastisk. Den gør mig glad hver gang jeg dufter til den:-)

    26/09/2011
  • Pia

    Jeg er ret vild med Escentric Molecules – især Escentric 01, som jo er “ikke parfumer”. De er virkelig bemærkelsesværdige og forsvinder ganske rigtigt for en stund for så at dukke op igen senere 🙂
    Jeg er også glad for Burberry Brit Sheer fordi den er dejlig mild og frisk.
    Egentlig kunne jeg godt tænke mig en ny duft, men oplever det som ret vanskeligt at finde én som ikke er for krydret/kraftig/tung og dermed giver mig øjeblikkelig hovedpine 🙁
    Så gode råd til hvilken retning jeg søge, tages imod med kyshånd 🙂

    26/09/2011
  • Jeg er stor fan er Clean parfumerne og Lola fra Marc Jacobs, men jeg er altid på udkig efter en ny duft 🙂

    26/09/2011
  • Karin Pihl Rasmussen

    en duft jeg har købt i england og som hedder sublime og er af Jean patou. Tresor vender jeg også tilbage til og sidst men ikke mindst Boucheron 🙂

    26/09/2011
  • uh.. har faktisk mange! Jeg har fået fat i 3 crazy sticks og de er alle tre gode. Men jeg har også altid været vild med jean paul gaultier “Le classique” og den grønne “arome tonic” fra Decleor md duft af bl.a. rabarber 🙂

    26/09/2011
  • Helt klart Gucci Envy me, den er bare blevet min duft. Selvom jeg en gang imellem prøver en anden, så vender jeg altid tilbage.

    26/09/2011
  • Chloé dufter fantastisk!

    26/09/2011
  • Kira B

    Sommerfavoritten fra i år er Hermes – un jardin sur le nil, som virkelig er en frisk og lækker duft, men det kræver at man er til citrus, for den er næsten overdøvende frisk. Min perfume til særlige aftener er pt. Narciso rodríguez for her, i sort flacon med lyserød skrift, fordi den bare er lækker, den er lidt tung men på en meget sofistikeret måde, og enormt feminin.

    26/09/2011
  • Britta

    Ja jeg drømmer jo stadig om Gucci no. 3 og håber den kommer på hylderne igen engang 🙂

    26/09/2011
  • Min absolutte favoritduft er Elizabeth Ardens “Blue Grass”. Jeg synes den på samme tid er totalt oldschool og übersexet. Da jeg prøvede den første gang, var min umiddelbare tanke, at “sådan kan en duft da ikke lugte!?” Men noget fængede åbenbart, skulle liiig prøve igen, og nu er jeg fuldstændig hooked! 🙂

    26/09/2011