Spørg din hud, hvad klokken er slået
Jeg ved godt, at du ved, at søvn på vigtighedsskalaen rangerer på niveau med kost og motion. Men der er alligevel nyt under dynen. Skønhedssøvn er for alvor gået fra kliché til ikke bare trendy anbefaling, men også bidende nødvendigt i jagten på flot hud. Og derfor vil vi se endnu flere sovecremer (ikke natcremer) og pudepift, der skal forsøge at skubbe os i søvn.
- Et nyt forskningsresultat tyder på, at vores hudceller er mere geniale end hidtil antaget. De fungerer i en døgnrytme, der er tidsindstillet, så vi er under større biologisk beskyttelse om dagen bl.a. mod solen – en funktion, som slukkes om natten, hvor der er dømt reparationstid. Hvis man konsekvent overruler det ur, koster det.
- Det er også under søvnen, at produktionen af vores eget væksthormon stiger. Et hormon, der er en sand hurra-hjælper, hvis huden positivt skal stimuleres.
- Endelig (som om de to første punkter ikke er nok) er det en beauty-killer af rang at bruge weekenden som sovepude. At give den gas i løbet af hverdagene for derefter at indhente tabt søvn i weekenden ender i en yoyotilstand af mangel på søvn. Noget, der svarer til kronisk jetlag eller socialt jetlag, som folkene bag undersøgelsen kalder det (Ludwig Maximilans universitetet i München undersøgte søvnvanerne hos 65.000 personer, hvoraf 66 pct. led af socialt jetlag).
SNUP TIPPET: Søvn kan hverken indhentes eller spares op. Desværre. Her er et udpluk fra de anbefalinger, jeg netop har vist i Børsen Weekend. Hvis du har søvnudfordringer (eller bare problemer med at komme ned i gear), kan jeg varmt anbefale Karen Pallisgaards nye begynder-yogabog, der udkommer på torsdag. I et labert og let sprog, tager hun en yoga-novice som mig i hånden og guider til øvelser og vejrtrækning, der vitterlig hjælper på zzzz-kontoen.
NB: Hvis du har søvn-tips, så hit endelig med dem i kommentarfeltet.
@BEAUTYSPACE på Instagram
Anette Kristine Poulsen
Tak for ekstra tips – både det sensuelle og det med mælk på. Og tak for app-tip.
Stor hilsen Anette
Jane Weiss
Hej
det er meditationer jeg downloader på min telefon , eller nogle jeg har fået på min mail
Joan
Wauuu den sovecream lyder fantastisk. Må jeg da have fingrene i! Rigtig godt nytår!
Heidi
Æv kan man virkelig ikke sove på forskud? Bilder jeg ellers mine børn ind. Men det er nok noget andet;)
Lene
Gin skulle være rigtig godt, har jeg hørt 😉
Tonnya
Mht app så kan jeg anbefale appen Dormio og til almindelig meditation Omvana. Jeg har en Iphone og det virker 🙂
Rikke Bisgård Sørensen
Havregryn med mælk 🙂 Det får en til at sove som en baby 🙂
Knaldperelet
Altså alle taler om at slukke tv, stearinlys, varmt bad , yoga… Tip nr one – tur i det sensuelle univers med manden, kvinden alt. – gør dig helt afslappet og oplyftet . Godt nyt år med knald
Anette Kristine Poulsen
@ Mariannegylding – Du er meget meget trendy, fordi ærlighed og autenticitet jo er det HELT STORE. Men altså…det andet du skriver kræver jo skønhedspolitiet på banen. Det får sit eget indlæg ;o) Du kan få fat i den på thisworks.com eller også er det co.uk til slut.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ C – Big smile…bare tanken om en tysk film zzzzz (undskyld til læsere, der er glade for det tyske).
Stor hilsen Anette
Mariannegylding
Kære Anette, du er mit beauty-orakel, og jer tør næsten ikke fortælle dig at jeg altid går i seng med min make-up på, for at tage den af næste morgen….. Det er ikke en god ide i længden vel ;-). Nå men altså, hvor kan man få fingre i den der deep sleep cream? Den lyder/ ser bare super lækker ud. Knus og godt nytår.
C
Mht. at køre træt foran TV’et kan jeg da anbefale filmen “Der Untergang” – jeg skvattede konsekvent i søvn, da jeg i sin tid skulle se den, og først i 4. forsøg lykkedes det mig at se filmen til ende. Gæt, hvad familien nu bruger til at drille mig med, når der er snak om manglende nattesøvn? 😉 I den mere seriøse afdeling kan jeg abefale et krus varm mælk med et stykke vanillestang i (man kan sagtens bruge de “brugte” stænger til formålet)- det lægger en hyggelig dæmper på tingene, synes jeg. Jeg skal helt klart afprøve Berit Kristoffersens tip om dæmpet lys på badeværelset til aftenrutinen – det lyder superskønt! Godt nytår og gode nætter til alle herfra! 😉
Anette Kristine Poulsen
@ Sidse Pipi – SUPER tip…det skal prøves.
@ Berit – Faktisk virker netop tv altid søvndyssende på mig. Udfordringen med sofa-søvn er så, at det kan være svært at sove videre i den rigtige seng…
@ Jane W – Er det en særlig app, du har ?
Stor hilsen Anette
Jane Weiss
Jeg plejer at sætte mine høre dimser i fra min mobil og lytte til en meditation , det er sjældent jeg får hørt den færdig for så sover jeg
Berit Kristoffersen
Jeg har heller ikke noget badekar, så den næstbedste løsning for mig er; nedslukning 20-30 min før senge-tid.
Dvs fx:
ingen tv, ipad el anden skærm
neddæmpet lys, evt kun stearinlys
et par yoga-øvelser
vigtigst af alt – dæmpet lys på badeværelset til aftenrutinen og gode duft-dæmpede produkter til natten:)
Sov godt….
Sidse Pipi
Åh hvor jeg kender det at ligge og vente på den gode søvn. Men prøv dette. Lig rigtig godt på ryggen til en start, forestil dig at du trækker vejret gennem det ene næsebor og ud af det andet skiftevis for hver indånding, koncentrer dig og føl pludselig vægtløsheden og varmen i kroppen, og VUPTI er det morgen lige bortset fra alle de gange hvor ben kramper plager samt en blære der ikke forstår det med natteroen, det må være alderen der kommer snigende.
Jeg ønsker ALLE et dejligt nytår og god livgivende søvn 😉
Anette Kristine Poulsen
@ Kira – Åh, du får mig til at savne et badekar! Jeg øver mig i det med at gå tidligt i seng…for anbefalingen lyder jo mellem kl. 22 og 23.
Stor hilsen Anette
Kira Bjørnestad
Varmt dejlig bad om aftenen og sluk fjernsynet minimum et time inden sengetid. Og så gå tidligt i seng så kroppen og hovedet ikke stresser for meget over at den skal falde i søvn. Har i travle perioder, svært ved at falde i søvn fordi min hjerne simpelthen ikke slukker, bare fordi det er sengetid. Der har jeg haft gavn af at skrive de ting ned som går i igen eller som jeg syntes at jeg skal huske. Men man kunne vel altid sove lidt mere