fbpx

Stop vandhysteriet

vand-copy

Måske har du hørt om dr. Mark Porter. Han er engelsk læge, tilknyttet The Times og kendt for at revse skønhedseksperter og flaskevandsindustrien, som han finder for van(d)vittige. Åbenbart. Her får du et par højdepunkter fra en mail, jeg fik fra ham i fredags…og dermed bliver dagens Beautyspace-tekst en anelse alternativ:

  • Et af problemerne ved at angive et anbefalet dagligt væskeindtag er, at det afhænger meget af aktivitetsniveau og klimaforhold. En ikke særligt aktiv person behøver på en kølig dag omkring 1,5 liter for at erstatte det, der bliver svedt og tisset bort. En atlet kan derimod have brug for 7 liter om sommeren.
  • En gennemsnitlig kvinde, som spiser og drikker, når hun er tørstig, vil sjældent blive dehydreret. 
  • En typisk kvinde har om sommeren brug for mindst to liter om dagen for at være optimalt hydreret. En femtedel (400 ml) kommer fra mad – og ikke bare fra indlysende kilder som suppe. Gryderetter indeholder omkring 70 % vand, en pizza indeholder 50 %, og selv tørre retter som brød og kiks indeholder omkring 35 % vand. Te og kaffe er en anden primær væskekilde og i modsætning til, hvad vi konstant hører om koffein, er de begge udmærkede væskekilder, så længe der ikke er tale om overdrivelse. Du skal indtage over 500 mg koffein hver dag for at overstige de ernæringsmæssige nyttige egenskaber. Dvs. så længe du drikker mindre end 5 krus kaffe eller ti kopper te om dagen, er de gode alternativer til vand. Hvis du tilføjer et stort glas juice (250 ml) til morgenmad, fire kopper te eller kaffe (1 liter) i løbet af dagen og indregner vandet i maden (400 ml), mangler der kun 330 ml. Og det er her, vand kommer ind, da det ofte er gratis og altid uden kalorier.
  • Mere vand er ikke nødvendigvis bedre. Der er ingen fysiske fordele ved at drikke mere, end du behøver. Vand vil ikke skylle giftstoffer ud af hud og krop. Nyrerne fjerner det simpelthen hen med tyndere urin, og her finder du i øvrigt den bedste indikator på din hydreringstilstand: strålen skal være lys og halmfarvet.

SNUP TIPPET: Den gode dr. Porter medgiver dog, at vin er stærkt dehydrerende, og anbefaler derfor 100 ml vand til hvert glas Chablis. Nu ved jeg ikke hvor mange gryderetter, kiks og pizzaer, du er til, men i hvert fald har jeg fået en smule bedre vand-samvittighed. Hvad med dig…er du på dr. Porters hold?

01/11/2010
Ville du blive bange…eller tænke OSS’ MIG, OSS’ MIG?
04/11/2010
Nu vi er ved det VANDEDE…

Kommentarer

  • Ej jeg har gået og tænkt på dit indlæg hele dagen. Læste endnu engang det samme nonsens om alt det vand vi skal drikke i Constume Skønhed. Og er glad for at du har været med til at bidrage til klarsynet 🙂

    07/11/2010
  • Birgitte.

    Spændende indslag! Jeg er dog sikker på at vand er sundere end kaffe:O)

    02/11/2010
  • Lene

    Jeg er så dårlig til at ffå drukket nok – men da jeg ikke drikker kaffe hjælper ham Porter ikke lige mit regnskab – bortset fra at jeg aldrig har tænkt mad med i vandregnskabet!

    02/11/2010
  • Tine

    Tak (-:
    Får vist her bare bekræftet min egen teori! Jeg føler nemlig sjældent tørst og har aldrig lyst til vand. Og er nået frem til at min krop nok ikke helt har det vilde vandbehov.
    Men man har jo alligevel dårlig samvittighed, da “vand jo skulle være så godt for en”.
    Så tak igen, tror lige jeg tager mig 330 ml vand med brus og går iseng.

    02/11/2010
  • Jette

    God information,jeg drikker nu helst vand frem for kaffe eller te. Jeg holder nu ikke så meget “regnskab” med hvor meget jeg drikker, men vand smager fantastisk og der er ikke noget bedre end 1 glas koldt vand en varm sommerdag.

    02/11/2010
  • Af hjertet TAK for de informationer!
    Jeg drikker aldrig andet end te og et enkelt glas vand om aftenen. Og har altid haft det glimrende fysisk, men med elendig samvittighed. For man skal jo helst drikke 17 liter vand dagligt…
    Slut med dårlig samvittighed!

    02/11/2010
  • Jeg er enig med Jette – der er meget delte meninger om det her med vand og jeg har helt klart en anden opfattelse af vands vigtighed end den gode Dr. Porter.

    Jeg mener ikke at kaffe skal medregnes da kaffe er dehydrerende. Og det med at drikke meget vand blot påvirker at man skal tisse meget – det er altså en vanesag.
    Personligt drikker jeg min 2l vand om dagen (udregnet efter denne simple formel – kropsvægt x0,33l=mængde vand man skal drikke).

    Måske man ikke bliver dehydreret ved at drikke mindre vand, men jeg tror man vinder en del ved at drikke vandet. Jeg kan i hvert fald mærke det på mit energiniveau hvis jeg ikke får nok vand.
    Og nu sætter jeg mig kæphest i stald igen 😉

    02/11/2010
  • Well said!

    Lea, det var sjovt nok også det, jeg hørte…

    02/11/2010
  • Jette

    Det er helt utroligt hvor mange delte meninger der er på dette område. Chris MacDonald har ikke helt sammen holdning til det med kaffe, og personligt tror jeg at 5 kopper kaffe om dagen er i overkanten. Også fordi at kaffe har en stor indvirkning på din søvnkvalitet. Men det er vel med vand, kaffe og the som med alt muligt andet – “alt med måde”. “Alt med måde” er i øvrigt også et af Chris’ ynglingsudtryk. Jo, jeg er vild med ham Chris :o)

    02/11/2010
  • susanne

    Super indslag.. og godt at vide
    man hører jo snart ikke andet end at man skal drikke vand hele tiden . Nu har jeg det bare meget bedre:)

    02/11/2010
  • Jeg kan kun istemme mig koret og minde om en anden god doktors (Howard Murad)råd ” Spis dit vand”. Så får man nemlig en masse andre gode ting med!!!

    02/11/2010
  • ÅH en befriende artikel. Jeg er SÅ dårlig til at drikke vand fordi jeg MEGET sjældent føler tørst. Så hvor var det dog herligt at læse at jeg ikke er ved at tørre helt ud til trods for min lille væskeindtagen. 😉

    02/11/2010
  • AD

    Sagde han noget om nyresten?

    02/11/2010
  • Jeg drikker bare vand når jeg er tørstig. Jeg har prøvet det der med at skulle drikke x antal liter om dagen. Men ender bare med at jeg får drukket så meget, at jeg skal på toilettet hele tiden.

    02/11/2010
  • Marie Carsten Pedersen

    Dejligt med en voice of reason, tak for den post, Anette. Ikke fordi at jeg er anti-vand, men hysteri -og de knap så holdbare ‘regler’ såsom at du kan rense dig selv indefra etc. – er bare trættende.

    Jeg kom i øvrigt selv til at tænke på min brors vejleder på universitetet – det her er en lidt alvorlig historie.
    Han har haft et alkoholproblem, men er ret sober nu – men han drak sig fuld en aften for et halvt år siden, fortrød bitterligt, og gik i gang med at drikke masser og masser af vand for at kompensere. Han besvimede, blev kørt på hospitalet i koma, vågnede op igen, men er nu svært handicappet på sine bevægelsesnerver.

    Det der skete var, at han drak så meget vand på kort tid, at han fik et akut opstået hjerneødem af vandet.

    Historien er 100% sand og det skete som sagt for nylig. Der skal utroligt meget vand til på meget kort tid, og hans fysik har sikkert været svækket af hans tidligere livsstil, men det ER en mulig reaktion på ‘overdosering’ af vand.

    Interessant…

    02/11/2010
  • Christina

    Herligt, at der endelig er en, der tager al det vand-hysteri af bordet… det har jeg ventet på længe. Helt enig, der er stor forskel på behovet for vand hos den enkelte. Super indslag!

    02/11/2010
  • Patricia

    Hjemme hos mig, er te bare sagen,og har været det siden jeg var barn. Og så indeholder den også antioxidanter, så helt slemt kan det ikke være. 😀

    02/11/2010
  • TAK!

    Dejligt at vide at kaffe og te også kan/skal medregnes…
    Det letter det daglige arbejde med at hælde vand indenbords!

    02/11/2010
  • Hi! Love your blog, found it through Bloglovin..want to swap follow? or swap links, have a look at my blog:
    http://www.hotcakefashion.com

    02/11/2010
  • Lea

    Hvad spurgte du om?
    Jeg hørte mest noget med vand, vand – DET ER OK AT DRIKKE 5 KRUS KAFFE – vand, vand 😉

    02/11/2010