Stop verdens værste fugt-tyv
Klak. Klak. Klak. Sådan lød det i New York, da skuespilleren og brystkræft-fighteren Elizabeth Hurley på høje Louboutin-hæle spankulerende hen til det afsides liggende, pink-dekorerede presserum på fjerde etage i stormagasinet Bloomingdale’s, hvor vi skulle mødes. Hun så uretfærdig godt ud. Bedre end i bladene faktisk, og langt bedre og med mere kant end dengang hun i 1994 blev berømt på grund af en vis Versace kjole og en vis Hugh Grant. Men. Det var ingen nem snak, for rundt om bordet var vi mandsopdækket af 10 personer, som skulle overvære det 15 minutter korte interview. Der er dem, som kan den slags. Men jeg evner ikke at få etableret en nærværende kontakt med 20 vagtsomme øjne så tæt på. Heldigvis var Hurley knalddygtig til at levere citatværdige sætninger, så det gik.
Hendes absolutte fokus var fugt…’og verdens værste fugt-tyv for min hud er radiatorvarme’, lød det fra damen. Og hun har ret. For i dag gør kunstigt opvarmede rum, at vi ofte går rundt indenfor og leger sommer året rundt. Hør her: Din hud hader det – og bliver tør og trist. Jeg husker som barn, hvordan der altid om vinteren sad rimfrost indvendigt på min mormors vinduer, og hvordan man slyngede et ekstra tæppe om sig.
SÅ HELT KORT: Skru ned for varmen (hvis du allerede er snigstartet) og op for fedtet i din hudpleje. Og husk undertrøjer med fugtmagneter under din kropsolie eller bodylotion – du ved, det er tid, når skinnebenene begynder at drysse.
PS: Og jo, der er flere (helt friske) tips fra Hurley i bogen her. Som jo også kan lånes på biblioteket. FOTO ANNE HØJLUND NIKOLAJSEN
Maria Gabel
Anette, du bliver nødt til at hjælpe mig!
Ud fra din storslået expertise, hvad er dit aller bedste bud på en primer og dagcreme til en acne rosacea hud ( ekstrem sart hud, kan ikke tåle solcreme, frugtsyre osv.)
Håber og venter på dit svar..
Nina Skov
Hej Anette. Du skriver at man skal bruge “undertrøje” under sin bodylotion – hvad kunne det for eksempel være? For jeg smører og smører mine ben ind i fed bodylotion, og alligevel bliver de ved at være tørre. Håber du har et tip! 🙂 mvh Nina
Tina Nymann
Nemlig!
Kig på kvinder som bor i dele af verden, hvor man ikke opvarmer husene…Deres hud er bare helt naturlig og frisk og smuk at se på ( for det meste).
Jeg var altid misundelig på de afrikanske kvinder, fordi de kun brugte en olie over hele kroppen OG i ansigtet og altid så fantastiske ud:-)
Pernille Sparsø
Nogle fordele er der da ved overgangsalderens hedestigninger! Bruger praktisk talt aldrig radiatorvarme. Så hellere en ekstra trøje på! 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Karen B – Kølige soverum er et hit. Og mikrofiber-handsken er super fin.
@ HeLene – Præcis den badekåbe har jeg + deres tæppe, og jeg er VILD med begge dele.
Stor hilsen Anette
HeLene
det skal jeg tænke på, er lige ude efter en skøn badekåbe af fleece fra Karmameju, mon det hjælper i de mørke kolde måneder? Så kan jeg måske lade være at skrue op!!?? God weekend!
Karen B
Åh så er det godt at jeg har det bedst i 19gr 🙂 og altid sover med åben vindue i et køligt soveværelse. Ps. Har brugt vaskeklud i ansigtet i 14 dage nu 🙂 dog en mirkofibre handske vaskeklud for den er lige lidt nemmere at styre rundt 😉
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte B – ÅH det glæder mig. Herligt. Jeg sover med åbne vinduer året rundt.
@ Janne – uldne sokker og hænderne under tæppet ;o) Nej…man må jo finde sin balance.
Stor hilsen Anette
Janne
Lidt svært ikke at tænde for vamen, når man altid er en af dem der fryser….kolde finger og tæer, ØV 🙂
Birgitte B
Har lige fået fingre i bogen og glæder mig til at læse den 🙂 de første par sider tegner godt. God weekend – vi har endnu ikke lukket vinduerne helt – og slet ikke tændt for varmen. Kh. Birgitte