Stramt ramt af radiatortør hud?

Pludselig er den her, den radiatortørre hud. Stram, pergamentagtig og higende efter at få tørsten slukket. Eller nærmere: at kunne holde på sin fugt.

Løsningen er nem: Skru op for fedtet og ned for varmen (som vi jo alligevel skal).

Og fejl nummer 1? Det er manglende styr på rækkefølgen af fugt og fedt. Det mest vandede, altså fugten – typisk fra et serum – skal på først og derefter forsegles med det federe – typisk creme og/eller olie.

Professor og hudlæge Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital forklarer: ”Hvor sommerhud er tyndt påklædt og udsat for sol og overophedning, har vinterhuden flere ansigter. Det, der stikker uden for kraven – som hænder og ansigt – er ekstra udsat for kulde, blæst og udtørring – og kræver mere fedtholdig hudpleje, hvorimod kropshuden er lukket inde bag tykt tøj. Samtidig suger den indendørs opvarmningsproces fugt fra huden.”

4 hurtige SOS-greb, hvis du er stramt ramt:

  • Forsæt din normale rutine, men skru en anelse op for mængden af fedtstof. Altså ikke overdrevent, men ved at tilsætte en oliedråbe i din creme eller duppe den ovenpå. Mængden afhænger af, om du hudmæssigt i forvejen er til den tørre eller den fedtede side.
  • Prioritér indvendig omega3-smøre. Jeg vælger fiskeolie med direkte adgang til de afgørende fedtsyrer EPA og DHA.
  • Overvej at bytte din skumrens ud med noget mindre skummende. Rens i det hele taget mindre, når huden er tør.
  • Skru ned for den indendørs varme.

Så hvilken olie er bedst? Start med det, du har. Og helst uden at overdrive – af den ene årsag, at olie ikke er creme, som typisk består både af fugt og fedt, og derfor ikke bare kan bruges i samme mængde. Hvis du ikke har en olie i forvejen, så gå efter de lette til ansigtet. Som squalane eller jojoba.

HVAD GØR DU? Jeg vil mægtig gerne vide, hvad du gør. Hvad der fungerer bedst for dig, når temperaturforskellen mærkes.

SNIG-PREMIERE PÅ DECEMBERS BOOK’N BEAUTYBOX: Du finder den her.

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO JENS PETER ENGEDAL

22/11/2022
Når tvivl bliver afgørende for dit valg
Hvad hudlægen og dem der rører din creme tvivler på
27/11/2022
Hudlæge-afstemt akne-rutine for teenagere
Til den glemsomme, den overopmærksomme og når der er ar

Kommentarer

  • Marie
    REPLY

    Giver det mening at putte olieklatten på efter SPF – jvf princippet om mest vandet først?
    Mvh Marie

    25/11/2022
  • Ditte
    REPLY

    Nu har det ikke været så koldt endnu, men indtil videre har jeg undgået tørre pletter i ansigtet efter jeg er begyndt at bruge Lavinde håndcreme i ansigtet

    Bruger lidt fugt halløj under.

    25/11/2022
  • Pernille S
    REPLY

    Ps. Glemte da det vigtigste!
    Ansigtscremen fra dig Anette er jo fast rutine året rundt! Under denne en serum – lige nu fra E-Cooking. Ansigtsrens aften med Bak. Vaskeklud morgen!

    25/11/2022
  • Pernille S
    REPLY

    Her er radiatoren ikke tændt endnu! Men når tiden er inde, sørger jeg for rigeligt med væske indvortes og mister udvortes med Avené. Pestle&More fugtighedscreme, toppet med et par dråber olie fra Rudolph Care Acaia Facial Oil.
    Problemet her om vinteren er den tørre skællende hud på benene. Her er CeraVe fra apoteket en effektiv hjælp.
    Rigtig god weekend 🙂

    25/11/2022
  • Charlotte Trolle
    REPLY

    Jeg bruger 5 dråber Vintner’s Daughter hver morgen efter C-vitamin- og hyaluronsyre-serum. Den olie fungerer fantastisk på min hud. Herefter SPF. Hver aften bruger jeg Ansigtscremen ovenpå EGF-essence fra Bioeffect 🙂 Jeg renser kun mit ansigt om aftenen og bruger en fugtet ansigtssvamp om morgenen til at tørre ansigtet over med.

    25/11/2022
  • Kristine
    REPLY

    Rens med enten Rosa Centifolia Balm fra REN eller Oat balm cleanser fra Inkey List, derefter A-vitamin-toner fra Environ, polyglutamic acid fra Inkey List, AVST 3-creme fra Environ toppet med Toleriane Rich fra Avene. Hvis bølgerne går højt, udjævner jeg hudtonen med en tinted moisturiser fra Nars eller stick foundation fra Westman Atelier.

    25/11/2022
  • Mette
    REPLY

    Jeg skifter lidt fra dag til dag, men basisprodukterne er de samme.
    Her til morgen har jeg vasket ansigtet med en vaskeklud, brugt Infinity mist fra Madara, hyaluronsyre fra Pestle & Mortar og til sidst moist delight fra Rudolph sammen med deres delight olie. Er også kæmpe fan af Tromborgs Below 10 degrees.

    I aften renser jeg enten med Tromborgs mousse eller en rens fra Priori, som jeg ikke lige husker navnet på.
    Essence fra EGF og efter nogle minutter ANSIGTSCREMEN sammen med en dråbe Acaii olie fra Rudolph.

    Elsker det hele! <3

    25/11/2022
  • Lone
    REPLY

    Jeg følger mange beautyspace anbefalinger og det virker!
    Morgen: vaskeklud, fugtmist, Pestle & Mortar Vitamin C 2 phase serum og slutter med Origins ‘tryllecreme’ VitaZing’ der både giver farve og SPF 15.
    Aften: Nimue rense gel (fås i refil), hyaluronsyre serum eller The Inkey List serum-kombi af C-vitamin og EGF, A vitamin creme + dupper med Weleda skin food om vinteren.

    25/11/2022
  • Lise
    REPLY

    Go morgen. Ikke problem med tør ansigtshud, men derimod på kroppen. På trods af at jeg hele året bruger bodylotion daglig, så er specielt benene meget tørre i vinterhalvåret. Gode råd til de tørre ben ?
    På forhånd tak.
    Vh Lise

    25/11/2022
    • Rikke
      REPLY

      Daglig indtage af Fiskeolie har hjulpet på mine tørre ben, specielt skinnebenene.

      Jeg begyndte på fiskeolie da jeg syntes min krop skulle smøres indvendigt fra, en god bodylotion var ikke nok.

      Men husk og giv det tid til at virke.. plus det hjælper på meget andet

      God weekend..
      Rikke

      25/11/2022
  • Anette
    REPLY

    Melissa’s mineral-serum med blandt andet abrikoskerneolie har været et stort hit for min hud på det sidste, så den fortsætter jeg nok med i vinterhalvåret. Jeg bruger den også omkring øjenomgivelserne.

    Jeg læste engang en artikel om øjencreme med en af de kendte hudplejeproducenter… Det der med at man skal bruge en særlig øjencreme. Hendes take på det var “hvis det ikke er sikkert nok til mkne øjne, så er det ikke sikkert nok til mit ansigt!”

    … Det synes jeg var en fin måde at sætte tingene på spidsen. For øjenomgivelserne er noget af det mest sarte, så kan dine øjne tåle cremen, så kan dit ansigt som regel også 😉

    25/11/2022
  • Anette W
    REPLY

    Underligt nok får jeg ikke tør hud, når vi skruer op for varmen . Jeg får kun tørre læber, som jeg smører med Tromborgs Lip Cure. Og så Elisabeth Ardens Lip Fix morgen og aften. Den gør et eller andet godt ved mine læber , og jeg har brugt den i mange år.
    Min daglige hudplejerutine med fugtmist med hyaluronsyre efterfulgt af serum fra enten Ole Henriksen eller Plaisir og lige pt toppet med Marselis Dagcreme SPF30 fra Faaborg Pharma om morgenen eller Ansigtscremen om aftenen fungerer fint.
    Hvis jeg skulle bruge en olie ville jeg nok vælge Rose Hip Oil fra The Ordinary.

    25/11/2022

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *