fbpx

Summa SEMMARUM – tror du, det er gas?

serum13

Come on. Hvad er sandheden om serummer?, lød det fra en læser i sidste uge. Er det ikke bare et marketingstunt for at få os til at gribe til lommerne? Svaret er nej, og begrundelsen er pladsmangel. Pladsmangel? Jep. De fleste cremer er nemlig udfordret af netop pladsmangel, hvor eksempelvis SPF er en pladskrævende dame. Med andre ord er det svært at få alt i én creme: både beskyttelse, næring og eventuel reparations-assistance. Se derfor serum som en aktiv undertrøje under cremen, hvis (og kun hvis) du har særlige udfordringer med din hud. Og som den kloge (og meget glathudede) professor og hudlæge dr. Leslie Baumann forklarede mig, så er sandhedens serum at kende sit behov (altså tørstig hud, pigmentpletter, urenheder, rynker…?) og derudfra vælge en målrettet sag og ikke bare den pæneste eller nyeste på hylden.

SNUP TIPPET: Hvis du har tid og lyst, har jeg skrevet mere om serumfeberen lige her. På billedet ser du Sisleys nye serum, hvor der sammen med den gode smøre følger en opfordring til oplivende DIY-ansigtsgymnastik: Spids tungen og forsøg at få den til at nå næsen, mens du tæller til femten. Gentag et par gange og knyt derefter hænderne og rotér dem langs kæbepartiet, under hagen og op langs kindbenene. Det er både DIY og DIA (do-it-alone), for spøjst ser det ud….

27/10/2010
Kom an…rødt kan gradbøjes. Eller droppes
29/10/2010
Underværker

Kommentarer

  • Tak for svarene. Jeg har lige købt en fugtcreme og har fået et par prøver på A-vitamincreme, som jeg skal se om jeg kan tåle og så måske prøve af 🙂

    29/10/2010
  • Hej Anette
    Jeg har Kahina Giving Beauty serum min all time favorit serum fordi den gør huden super blød, får den til at stråle af liv og glød, fordi den er fyldt med argan oile og ani oxidanter og derfor anti-aging og det er jeg vild med. Min hud har aldrig været glattere og blødere med mindre jeg går 25 år tilbage 😉

    29/10/2010
  • @Anne K – hold øje med bloggen i dag, hvor netop dén serum bliver nævnt…
    @Nipuni – du skal ikke bruge serum. Brug et par oliedråber under din creme i vintermånederne.
    kh Anette

    29/10/2010
  • Jette Rasmussen

    Modtog i øvrigt min gave fra Beautyspace i går – super lækkert, TAK!

    29/10/2010
  • Jette Rasmussen

    Jeg må indrømme at jeg ikke længere bruger serum, da jeg er blevet MEGET afhængig af olie. Men måske jeg skulle i gang igen, da huden selvfølgelig har brug for mere end olie.
    Til dig Mette, har jeg også kun positivt at sige om Beauté Pacifique – bl.a. deres fugtighedsmaske er super lækker!

    29/10/2010
  • Nipuni Julie

    Jeg kan allerede nå min næse med tungen, efter jeg har haft en den brækket i håndbold et par gange 😉 Men sjovt at lave øvelserne alligevel. Hvilken serum vil du anbefale hvis man har ung og normal hud? (hvis du altså mener at jeg har brug for en serum)

    28/10/2010
  • Tak for øvelserne til DIY.De må da prøves af!

    28/10/2010
  • Anne K

    Hej Anette:) Ville høre om du har nogle erfaringer med Origins Dr Weil Mushroom serum?? Pønser lidt på det skal være min kommende serum-investering..
    Ellers har jeg været meget glad for Lancomes Genefique, der giver den skønneste glød – og bruger nu den über-velduftende serum Creme Fraiche fra Nuxe, der også fungerer som eye contour:) Tænkte jeg lige ville dele.. Mange kram Anne

    28/10/2010
  • Tine

    Tror heller ikke det er gas. God pointe med at det er undertrøje under cremen.
    Skal måske finde en serum til en hud som desværre ikke ser 20 år ud længere (-:
    Og virkelig god pointe med at SPF “tager” plads. Det skal jeg huske til sommer. Først creme – så SPF!

    28/10/2010
  • @Mikkel – jeg skal love for, at du forstå at sætte billeder på dine slagkraftige ord.
    @Mette b – Jeg synes Beauté Pacifique gør det godt. Især mht. deres A-vitamin-cremer og deres fugtcremer. Så nej, det er ikke salgsgas, selvom jeg giver dig ret i, at ordene flyver højt af og til.
    @Marianne – kender du mon fruClarins som tidligere har optrådt i spalterne her?
    kh Anette

    28/10/2010
  • Er helt med på serumbølgen – også selv om jeg ikke altid har undertøj på (af hudpleje-slagsen forstås!)

    28/10/2010
  • Næe, jeg tror ikke, det er gas. Har selv en serum fra Clarins (bi-phase serum), som ikke er voldsomt dyr. Den er meget let i konsistensen og er god i en overgangstid som denne, hvor huden skal vænne sig til en ny årstid. Jeg bruger den kun som kur, når huden trænger ekstra, og den holder derfor længe.

    28/10/2010
  • Hej Anette, jeg har lige et spørgsmål: Kender du det danske Beauté Pacifique og i så fald, hvad kan du fortælle om det? Er det så godt, som de selv fortæller eller er det salgs-gas?
    Klem fra
    Mette

    28/10/2010