fbpx

Sure bloggere

Forestil dig,  at du snupper MetroXpress. Avisen. Og slår op på side et. Her får du som læser et mindre møgfald. Over kommentarer og henvendelser (fra læsere), der er forkerte på den ene eller den anden måde. Du bliver bedt om at slå tålmodigheden til og i øvrigt have forståelse for, at avisens medarbejdere har mere end rigeligt at se til. Og derfor vil gøre tingene i deres tempo. Da ingen jo kan arbejde i døgndrift for at please dig.

Jeg ved, hvad du tænker. De ord vil ikke finde vej til hverken side et eller andre sider. Aldrig. Men det gør de i blogland. Her findes den attitude. Sjældent, men alligevel. Og det gør mig vrissen. Med lyst til at ruske folk tilbage til virkeligheden. For ingen har bedt nogen om at starte en blog. Ingen. Man starter en blog, fordi man selv (håber jeg) har noget på hjerte.

Så Derfor: Hvis du er blogger, så stop for guds skyld med at irettesætte. Hold igen med irritation og selvmedlidenhed over aaaalt det arbejde, dine læsere giver. For vi er ligeglade. Vi vil underholdes og gøres klogere. Ikke belemres med dårlig samvittighed. Og slet ikke korrekses.

Hvis du er blog-læser og oplever den slags slag over nallerne, så tager det cirka ét sekund at skifte kanal i cyberspace. Gør det.

SNUP TIPPET:

  • Jo, det skal handle om skønhed igen om lidt.
  • Jo, en blog er den perfekte platform for engagerede diskussioner. Det er ikke dem, jeg er ude efter.
  • Jo, der findes faktisk en guide i god blog-karma. Lige her.
  • Jo, adventskonkurrencerne er stadig åbne til henholdsvis på lørdag og på søndag.
  • Nej, jeg er ikke sur. Kun lidt. Og hey, lad os ikke bruge kommentarfeltet til at kaste om os med blognavne på, hvem det er. Dem, der har irriteret mig kan være fra Aarhus, Valby,  New York eller alle tre steder.

@beautyspace på INSTAGRAM 

01/12/2014
Du må selv op af stolen
04/12/2014
Er øjencreme nødvendigt?

Kommentarer

  • Mette Sloth Eriksen

    En blog er jo netop et sted hvor man med lidt held kan øse lidt ud af sin viden om det man brænder for, og det gøres jo altid bedst i en positiv stemning – så vil dem bag skærmen jo også hellere læse med 🙂 Og ja, man skal også bruge tiden på at skrive uden stavefejl 🙂 Jeg skriver til dem der gider læse mine fif og anmeldelser.

    04/12/2014
  • CharlotteK

    Anette, du er bare en dejlig dame!

    04/12/2014
  • susanne schultz

    Godt sagt …!

    04/12/2014
  • Camilla K. Olesen

    Jeg læser trofast med, kommenterer for sjældent, men elsker alt på dig blog. Man kan mærke, at du har noget på hjertet, uanset om det omhandler skønhed eller sure opstød (ikke fra dig, nej, her er altid positivt og rart at være). Og jeg kunne ikke være mere enig. Det er skønt, at der er en blogger der tør tage bladet for munden!

    04/12/2014
  • Pernille Sparsø

    Kære Anette der kan gå længe imellem jeg skriver på din blog. Og det er ikke fordi jeg ikke har noget på hjerte. Ofte synes jeg der er så mange gode kommentarer på din blog som jeg ville ønske jeg selv havde skrevet, så jeg kan føle mig en smule beklemt ved måske at gentage hvad andre begejstret skriver. Men du skal vide, at jeg ALTID læser din blog; FORDI du holder en sober, positiv og glad tone i dine indlæg. Og så naturligvis fordi du altid har noget fornuftigt, spændende og interessant på hjerte. Så tak for dig og din blog. De som måtte få sure opstød over andre og andres blogs, er ikke værd at bruge tid på. Skift kanal som du så rigtigt tilråder 🙂 PS. Så har jeg stor forståelse for at der ikke altid er tid/overskud til at svare alle de som skriver en kommentar til et indlæg. Så det behøver du ikke her søde Anette 😉

    03/12/2014
  • @ Mikkel – Jeg har kun én ting at sige til dig, og du ved, hvad det er: S.A.V.N.E.R D.I.G (til jer andre, så er Mikkel er min mine aller kæreste skrive-beauty-kolleager, og en ven, som er flyttet til USA. Snøft).

    @ Lene B – Tak for dit gode indspark. Det sætter jeg pris på.

    @ Diana – Ha…nej, det ville nok trække overskrifter et helt andet sted end bare i blogland, hvis dem, du nævner, blev sat uden for døren i det danske sygehusvæsen.

    Jeg vender tilbage. Stor hilsen Anette

    03/12/2014
  • Som sygeplejerske (specielt på et sygehus ambulatorium med rigtig mange daglige besøgende og primært kvinder) lærer man, at man skal være serviceminded, og at en god service er at “kunden har altid ret”. Og det er ligegyldigt hvad jeg har af meninger til den pågældende sag. Jeg lytter til, HVAD der bliver sagt og prøver at være samme sted hvor min patient er… Samme indstilling har jeg, når jeg besvarer kommentarer på min blog. Ingen er perfekte, det er de “kritiske” læsere heller ikke 😉 Forskellen er dog, at jeg kan ikke smide de “kritiserende” patienter ud af afdelingen, men på min blog kan jeg selv bestemme, hvem der får ordet – for det er MIN personlige cyberspace dagbog – med mine retningslinjer, facitlister og regler. Tak for inspirerende blog, Annette 🙂

    03/12/2014
  • God pointe – og som altid godt skrevet. Maa straks loebe min blog igennem for at se om jeg er skyldig!
    Jeg er i hvert fald holdt op med at undskylde over, at jeg ikke opdaterer bloggen dagligt – eller ugentligt for den sags skyld. Blev helt traet af at starte hvert indlaeg med “undskyld, jeg ikke har vaeret paa, men…”. Det virkede saa negativt og uinspireret at undskylde og forklare – saa hellere bruge tiden paa helstoebte, inspirerede og positive indlaeg.
    Beklager mine ‘tastefejl’ her, men sidder med et US keyboard 😉

    03/12/2014
  • Vibeke Lentz

    Godt skrevet Anette <3

    03/12/2014
  • Jeg mener, at det er op til den enk-elte blogger at afsætte den nødvendige tid af til bloggen ved at forvent-ningsafstemme med sig selv om, hvor meget tid han/hun vil og kan bruge på at blogge. Tror dog det kommer bag på mange bloggere, at det tager så lang tid. (IKKE en undskyldning, men bare en konstatering).

    Tror det kan skyldes, at det er fordi nogle bloggere føler sig så presset af de mange fulltime bloggere, der kon-stant spytter blogindlæg ud – gerne flere gange dagligt eller næsten dag-ligt. Men mange af de bloggere, driver jo deres blog som en virksomhed.

    Følger selv med på nogle af de mere “professionelle” blogs, og har valgt fra start af, at det vil jeg ikke lade mig presse af, og blogger når jeg mener at have noget på hjerte.

    Går ikke højt op i, at bloggere kan komme til at lave tastefejl, for det viser bare at bloggeren viser sit sande jeg.

    INGEN er perfekt. Ikke fordi det pyn-ter med et hav af stavefejl på en blog, men fordi der er et par slåfejl, eller et par stavefejl er virkelig ikke noget jeg bryder min hjerne med – for mig er det indholdet der tæller.

    Hvad hvis du finder en fejl i en bog, vil du så heller ikke læse bogen fær-dig pga. denne fejl? Er denne for-fatter så ikke ambitiøs og har noget på hjerte? Tror det handler om, at mange sætter så høje krav, alting skal være perfekt uden fejl. MEN det er der jo ingen mennesker der er i verden.

    Vil hellere følge en blog, hvor en blogger bruger mere tid på et blog-indlæg end bloggere som fremstår så perfekte, og spytter et hav af blog-indlæg ud uden noget reelt “indhold”.

    Glædelig december .0) smil Lene

    03/12/2014
  • Tanya

    Du har helt sikkert ret, men omvendt er jeg simpelthen så imponeret over hvor flot de fleste af jer som jeg følger, håndterer også de mere negative kommentarer. Sobert, nøgternt og med overskud! Det er dælme godt gået – ros til dig og de andre! 🙂

    03/12/2014
  • @Anette – i bund og grund er vi vist enige om dette emne 🙂 og hvis man vælger at have en blog og forventer læsere og et aktivt kommentarfelt, så må man også arbejde lidt for det 😉

    03/12/2014
  • Tina Sofie

    Det gider jeg heller ikke læse – som i overhovedet!
    Hvis læserne skriver svinere i kommentarfeltet, så er jeg helt på bloggerens side, hvis der gives igen – i samme kommentarfelt.
    Jeg gider IKKE læse et helt indlæg, som henvender sig til og skælder den generelle læse ud. Heller ikke selvom der er taget forbehold for at det kun gælder “de få”… Gider det ikke! Så vil jeg hellere finde sjove billeder på pinterest 🙂

    03/12/2014
  • ninia

    hej
    kunne skrive forklaringer på at det nok er et samfundsproblem osv …..men
    jeg vælger at ØNSKE DIG EN VELSIGNET (BETYDER 7 GANGE LYKKELIG)JUL OG GODT NYTÅR
    nyder at læse om alt dit arbejde

    03/12/2014
  • Sådan frue!!!

    03/12/2014
  • PS: Jeg har en nultolerance for negativitet på min blog – så alt negativt, tilsvinende udgives IKKE, og det ryger over skulderen. Kan man IKKE det – bør man ikke blogge i cyberspace 🙂

    Jeg arbejder 100 timer/ ugen og har altid tid til at svare folk på mail / kommentarer, i øvrigt.

    Hvorfor blogge, hvis man ikke tager sig tiden? Du SKAL jo ikke blogge?

    (Til Sascha)

    03/12/2014
  • Mange burde ikke blogge – heldigvis holde de ægte ved. Dem der bare ikke kan lade være, og som får sommerfugle i maven, hver gang de logger ind på deres webhotel.

    Tak for dem, og ægte læsning.

    Hilsen
    Linda – der også blogger (og elsker det)

    03/12/2014
  • @ Sanne – Udfordringen er, at så snart noget er på skrift, som en kommentar jo er, kan en kritisk kommentar hurtigt blive meget hård.

    Stor hilsen Anette

    03/12/2014
  • @ Christina Hansen – Blogland er heldigvis mangfoldigt, og du har ret: Man bliver hængende dér, hvor værdien for en er.

    @ Birgitte B – Det kan jeg godt følge, men jeg synes også der er stor forskel på kommentarer. Nogle har et indbygget spørgsmål (som selvfølgelig skal besvares), andre lægger op til diskussion, men der er jo også fine kommentarer, der måske bare består af en smiley eller et ‘like’ og som ikke kræver respons.

    Stor hilsen Anette

    03/12/2014
  • @Sacha – tror ikke at mange læsere forventer svar indenfor minutter… men hvis man i indlægget byder op til diskussion eller lign., så skylder man også sine læsere, som gør sig besværet med at kommentere, et svar. Og et svar til alle… Har også oplevet at kun enkelte blev svaret og andre ignoreret. Og ja, jeg har selv kommentar-godkendelse på min blog (ikke at der er kommet grimme kommentarer, men for at tage spam).

    03/12/2014
  • Dorthe

    Er da så utrolig enig! Godt input dér! Ha’ en skøn dag, dit dejlige menneske.

    03/12/2014
  • Nina Rosenbaum Skajaa

    Herligt! Det er god karma. Tak for dette indlæg og glædelig jul! Din blog oser af god energi og det er lækkert for os læsere. Kh Nina

    03/12/2014
  • Jeg har det ligesom dig, har oplevet det og skiftede kanal. Men jeg forstår det ikke. Jeg forstår heller ikke at man stopper sin blog uden at sige pænt farvel. Jeg bliver altid lidt småbekymret, sæt nu der er sket vedkommende, som jeg følte jeg kendte lidt, noget alvorligt. Jeg forstår bestemt heller ikke dem der skriver grimme kommentarer. Hvis du ikke kan lide det du læser, så ti stille og skift kanal. Den grimmeste kommentar jeg har fået er heldigvis bare et “gab” på et af mine indslag med et gammelt Alt for Damerne. Det blev jeg stødt over, men tænkte straks efter at det kunne have været meget værre. Den gamle regel for blog kommentarer kunne være at hvis ikke du har noget pænt at sige, så ti stille. Godt indslag selvom det ikke havde noget med skønhed at gøre, smukke. 🙂

    03/12/2014
  • Hej igen Sacha,

    Glemte lige at nævne, at jeg på Beautyspace er heldig at have mange læsere og et dagligt antal hits med virkelig mange nuller bagefter. Jeg har endnu aldrig oplevet, at nogle blev sure over ikke at få hurtigt svar, selvom jeg bestemt ikke svare lynhurtigt. Men jeg har oplevet grimme kommentarer (få) og masser af spam, som bare ikke udgives.

    Mange hilsner Anette

    03/12/2014
  • @ Sacha – Nej, ingen skal finde sig i at blive svinet til. Heldigvis har man jo som blogger sin egen stue og bestemmer helt og holdent, hvem man lukker ind i kommentarfeltet. Og den slags kommentarer, du henviser til, vil jeg anbefale, at man enten undlader at udgive eller besvare.

    Pointen her er, at jeg som læser (af både danske og udenlandske blogs) ikke er til at fastholde, hvis jeg skal hvirvles ind i selvmedlidenhed og korrekses i generelle vendinger.

    03/12/2014
  • Jesus!
    Hvis en personen bag bloggen har et fuldtidsarbejde ved siden af, fordi der ikke er nok penge i at blogge, skal de så finde sig i svinere fra kommentarfeltet over ikket at få svar minutterne efter?

    Sorry! Men jeg forstår disse bloggere, for det er samme opførsel man kan være “heldig” at opleve, hvis man på den ene eller anden måde har med mennesker at gøre.

    For alligevel ikke så mange år siden, så foregik kommunikation over fastnettelefon og med brevpost, dvs. man vidste godt at svar ikke kunne forventes at falde med det samme.
    I den moderne verden, hvor det næsten forventes at vi alle er på hele tiden med vores vores e-mail, mobiltelefoner (smartphones), facebook, twitter, Instagram og blogs.
    Hvordan skal man kunne være tilstede der hvor man er lige nu, uden at skulle bekymre sig over om nogen på disse tjenester kræver svar nu, eller helst for fem minutter siden.

    Ja, jeg har haft et job, hvor nogen forventede at få svar, i det øjeblik de sendte deres e-mail – som om jeg kun sad og ventede på deres e-mail og ikke havde andet at lave.

    03/12/2014
  • Hanne

    Tak! <3

    03/12/2014
  • Du har fuldstændig ret – hvis man som læser oplever den tone fra en bloggers side, så vender man sikkert ikke tilbage for at få mere 🙂

    03/12/2014
  • Min største irritation er, når bloggere ikke svarer på kommentarer. Det kan virkelig pisse mig af og der skal ikke mange gange til før jeg har sagt farvel. Skrev et indlæg om det i foråret og sjovt nok er de fleste enige 🙂
    http://bb2605.blogspot.dk/2014/04/svar-pa-kommentarer-lidt-et-surt-opstd.html
    (der var også ros til dig Anette)- og faktisk var indlægget ‘skyld’ i, at jeg fandt nogle nye bloggere, som jeg i dag er rigtig glad for at læse med hos 🙂

    03/12/2014
  • Christina Hansen

    Sådan nogle typer får først min ærlige mening – og så sparket.

    De skal også lade være med at skrive indlæg, hvis de ikke magter at besvare spørgsmål fra de læsere, der har brugt tid på at besøge deres blog.
    Direkte klynk har jeg derimod kun mødt en enkelt gang. Vorherrebevares!!

    Da jeg først fandt blogland, gik jeg lidt bananas, men har efterhånden fundet dem, der gør mig rigtig glad.
    Lidt, men godt, du ved = de luxe = creme de la creme = luksus .

    p.s. Og så er gode formuleringer -uden stavefejl, kommaer og tegnsætning i det hele taget et must, hvis jeg skal læse med, da mangel på samme er nok til at skræmme mig væk! 🙂
    Høje krav? Måske, men jeg har brug for at kunne læne mig tilbage og bare nyde. For blogtid er min hyggetid ♥♡♥

    03/12/2014