Svar fra Kenneth

Så er der foredragsopsamling på to små ting fra Aros og Politikens Hus:

  1. Link til min bog finder du som lovet her.
  2. Svar fra Kenneth – foreløbig tre – kommer her (flere er på vej):

Christina: Når Kenneth taler om pudder, mener han så den gammeldags slags eller taler vi også mineral foundation fra eksempelvis Tromborg og Jane Irendale?

Kenneth: Jeg talte om gammeldags matterende pudder, som helst ikke skal bruges i hele ansigtet. De andre du nævner fungerer netop som foundation og er det tætteste, du kan komme på et airbrushed resultat.

Birgitte: Tak for et godt – men alt for kort – arrangement.  Jeg vil gerne vide, hvad I synes om mineralfoundation, og hvordan den bruges.

Kenneth: Vi gør det længere næste gang. Jer er glad for mineralfoundation, som i udgangspunktet kan bruges af alle. Dog fungerer det bedst på de store flader i ansigtet og eksempelvis ikke rundt om øjnene eller ved næsefløjene. Her bruger jeg flydende foundation.

Tanya: Det var en fest at se både dig og Kenneth, og sikke en vidunderlig godtepose! Jeg vil gerne have forslag til indskygningsprodukter, som er det næste, jeg skal prøve.

Kenneth: For mig var det også en fest. Du kan bruge mørke foundations (altså mørkere end din egen hudtone) til indskygning. Jeg bruger almindelige brune øjenskygger – endelig uden røde farvepigmenter i.

NB: Bær kærligst over med længere svartider her i uge 7.

09/02/2015
Lad os ses
12/02/2015
VIND!

Kommentarer

  • HeLene

    @Ditte H, har du prøvet et setting pudder fra nogen af mineralmærkerne? De fleste har noget meget tyndt og fint pudder man kan have ovenpå mineralpudderet, og dem har jeg haft meget held med. De er mere slørede og tynde end almindelige matterende pudder med talkum etc, da det stadigt er mineraler. De fra everyday minerals (online) synes jeg er bedst og du kan vælge om du vil have lyster, eller mattere eller lidt farve eller hvad du lyster efter og de får mineralpudder til at holde bedre. Mærkerne i stormagasinerne har også varianter du kan gå og teste live 🙂

    12/02/2015
  • Charlotte

    Hej Anette jeg har købt din bog og er blevet meget klogere :0). Jeg har købt Nuface som jeg er rigtig glad for. Men mangler inspiration til serum, da jeg synes det er ret bøvlet at skulle købe den i USA. Så har du et godt råd til serum man kan bruge når man sætter strøm til og som fås i dk.

    Og

    Synes du også det er en god ide at investere i Foreo må man bruge begge ting fx Foreo aften og nuface morgen.

    Bedste hilsner
    Charlotte

    11/02/2015
  • ej jeg elsker jeres indlæg – denne post
    åh, jeg føler, at jeg var der
    hvorfor var jeg der ikke? hahaha

    I to – skønne er I – og sådan nogle gode råd
    I to – tak tak tak

    Ib

    11/02/2015
  • ninia

    Til Annette
    Tusinde tak fordi jeg fik lov til at få det ene sæt Prevage
    det er en hel skulptur
    Hilsen Nina

    11/02/2015
  • Synes bare at der bliver en synlig kant under øjnene, hvis man ikke kommer Mineralpudderet over det hele, men pyt med det, for det er vel et spørgsmål om god teknik;-)
    Jeg øver mig lidt mere….

    11/02/2015
  • Karen

    Håber virkelig jeg kan komme med næste gang, fornemmer at være gået glip af en masse gode tips 🙂

    11/02/2015
  • Ditte H

    Jeg har et spørgsmål til mineralfoundation, jeg er gået bort fra det for lang tid siden og erstattet det med creme foundation, fordi jeg op ad dagen begyndte at skinne for vildt i ansigtet med mineralfoundation. Kan det undgåes på nogen måde – uden at man skal ud og pudre sig løbende med matterende pudder?? Eller er min hud bare til cremefoundation, bum!?

    11/02/2015

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.