Tattoo-mascara, vandmænd på øjnene og en gal svensker

Nogen har følt sig ekstra heldig de sidste par dage med den vildeste arbejdsudsigt ved Genevesøen i Schweiz. Alt andet blev ligesom ligegyldigt. Og så alligevel ikke helt. Fordi:

1) Jeg fik tilstrækkelig tid sammen med to trendkloge hudlæger, som vi vender tilbage til.

2) Der faldt et top-tip af fra en ellers kritisk-kræsen svensker-kollega, når det gælder de vandmandsagtige plasterpads Eye Urgency fra Rubinstein. De er bare sjukt bra, sagde hun. Og efter 30 minutters siddetid her til morgen, får hun ret. De glatter og fylder ud, så man ligner en, der har sovet i 9 timer. Det er indholdet af hyaluronsyre (som står højt oppe på ingrediensoversigten), der gør det sammen med glycerin og en udvidende, alge/svampeagtig ingrediens (don’t ask). Problemet er, at de pads koster en halv månedsløn – kan dog købes her til 160 kr. for et enkelt par. Og smid dem så endelig ikke ud efter de 30 minutter. Resten af ansigtet får også en plump effekt, hvis du fordeler resterne.

3) Jeg talte med danske Elisabeth Sandager, som styrer butikken worldwide for Helena Rubinstein – skønhedsdronningen, der løj sig op til 22 år yngre, havde et usædvanligt opfindergen og elskede penge, arbejde og kunst i nogenlunde den rækkefølge. I Frankrig er de ved at gå til, fordi Sandager nærmest praler med sine 54 år. Hun kan nemlig ikke se forskel på nu og for 10 år siden. Og nej, det handler ikke (så meget) om creme. Mere om noget maskineri og lidt andet. Opskriften lander på bloggen om lidt.

SNUP TIPPET: Hvad angår tattoo-mascaraen, så er den på trapperne fra selvsamme Sandager. Under en tur til mellemøsten blev hun inspireret af det eneste, man her ser på kvinderne. Nemlig øjnene. For ekstra blikfang lader flere kvinder sig her tatovere med en lille prik mellem hver øjenvippe. ”Jeg er ved at få udviklet en mascara, der kan give præcis den effekt”, lovede hun.

@Beautyspace på Instagram

18/06/2013
Andreas hippe hår
20/06/2013
Vilde damer

Kommentarer

  • Ja, Kristine har ret, det var nemlig de Eye Swirls som hun linkede til, at jeg mente.
    “Hydra-Gel produkter” har hidtil kun været anvendt på brandsår-afdelinger og som efterbehandling hos plastik-kirrurger m.fl.
    Nu udformes de i diverse former for kosmetisk anvendelse.
    Se hele sortimentet fra Julie P. her:
    http://shop.completeme.dk/shop/julie-p-103c1.html
    🙂

    23/06/2013
  • Det må disse Daniela fra Complete me har i tankerne

    http://shop.completeme.dk/shop/julie-p-eye-872p.html

    23/06/2013
  • susanne

    Venter i spænding på den mascara. Lyder vildt 🙂

    20/06/2013
  • @Daniela – smid lige et link, vil du ikke?

    @Sanne – lidt lokkemad må jo være tilladt, ved du.

    @Mette S – spændt på hvad du synes.

    @Frederikke – haha…tænk hvad der kan sættes i gang af tanker. Blendede vandmænd. Altså.

    @Anette J – ja, jeg er også nysgerrig.

    @Sommer – jeg tror, det er et andet produkt. Og der er jo også flere i denne her afdeling, som er fine. Bl.a. har SkynIceland også nogle opkvikkende plastre.

    @Tanya, Mette Emilie og Susanne – mange 1000 tak. Har de bedste læsere.

    @Shm – Jeg er selv en totalt novice, når det gælder Schweiz. Skulle jo være bevæbnet med dit nyvundne kamera.

    @Kira og Birgitte B – enig, enig og enig!

    Stor hilsen Anette

    20/06/2013
  • Kira Bjørnestad

    Spændende med den mascara!!! Har altid syntes at det var flot med eyeliner, og overvejede selv engang permanent eyeliner… Indtil jeg så hvordan det ser ud efter et par år… Lad os bare sige at resultat skal vedligeholdes og hvem har egentlig lyst til jævnligt at blive tatoveret i nærheden af øjet!?!

    20/06/2013
  • Den mascara glæder jeg mig til at se/prøve. Tatoveringerne er IKKE noget for mig 😉

    20/06/2013
  • Shm

    Ih hvor er der pænt!! Der vil jeg hen, en dag.

    Lyder spændende med vandmænd. Tak!

    20/06/2013
  • Mette Emilie

    Meget spændende produkt. Og ja, Sanne har ret – du kan noget med ord, Anette 🙂 gid jeg var så god til at skrive!

    19/06/2013
  • susanne

    super godt .. læder mig specialt til lidt nyt mascare trend

    19/06/2013
  • Tanya

    Fantastiske tips som altid – og gode tilbud i kommentarfeltet. Så bliver det en god dag, trods regn og torden 🙂

    19/06/2013
  • Anette Waaben

    Det lyder rigtig godt med en øjenåbner…..meeen, prisen, altså. Daniela, har I dem hos Complete Me i Badstuestræde?

    19/06/2013
  • Sommer

    Det lyder da præcis som noget der måske kan ‘plumpe’ hønserøven omkring munden væk – i hvert fald for en enkelt festaften!

    @Daniela – er det mon præcis det samme produkt der omtales her på bloggen, som det du sælger?

    SKØN besparelse i så fald – især hvis de kan bruges op til 12 gange – og virker hver gang.

    19/06/2013
  • Anette J

    @ Daniela F. Hvad hedder de? Jeg er interesseret i at prøve dem og vil kigge forbi Complete Me.

    19/06/2013
  • Frederikke

    Jeg var på vej til stranden med min søns spand og havde allerede billeder på nethinden af mig liggende i det halvrådne tang på Hellerup strand med 2 stk. lækkervåde, strandede vandmænd placeret på ansigtet. Var faktisk nået så langt som til at vurdere, hvorvidt små eller store vandmænd mon virkede bedst… Er nu lettet ved tanken om at spare mig selv for den lettere grænseoverskridende oplevelse ved blot at hive ussel mammon op af foret i stedet… Kan dog ikke helt slippe tanken om den kølige følelse af vandmænd – hvad nu hvis man blendede dem let? 😉

    19/06/2013
  • Mette Steenberg

    Det skal da prøves – har trykket på køb!! Tak for dine gode fif… der går lige ud af pengepungen… ha ha

    19/06/2013
  • Du kan altså noget med vilde overskrifter. 🙂

    19/06/2013
  • Nej, hej, de vandmænd sælger vi for kun kr. 69,- pr par! De kan anvendes minimum 12 gange (og mere til)
    og de virker hver gang 😀

    19/06/2013

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.