The The Oscar goes to…FARVEN PINK

Kan farven pink vinde en Oscar? Åbenbart...

Kan farven pink vinde en Oscar? Åbenbart...

Pink læber er blevet en klassiker. Især lys pink. Og det har den røde løber over dem alle netop bevist. Nogle lod læbefarven matchen kjolen – andre undlod. Her får du miss Farmiga, Maggie G og min absolutte yndling, Sandra Bullock. Jeg ved ikke, hvad det er, hun kan, men bare synet af hende får det til at trække i mine smilebånd. Og så giver det også point, at hun altid spiller jævnaldrende med 15 yngre mænd (som i The Proposal overfor gudeskønne Ryan Reynolds) – og slipper troværdigt af sted med det. Her er hun svøbt i en elegant champagnefarvet blonde-sag, som vel nærmest får læberne til at se larmende ud, men ikke desto mindre får farven også Bullock til at lyse endnu mere op eller? Og endelig er der så tilpas meget læbestift på, at det ikke vil kunne ses, hvis hun kommer til at guffe lidt af den i sig (og er hun ikke typen, der gør det?).

SNUP TENDENSEN: Måske ville du have valgt en mere neutral-støvet-lys-pink end den Sandra Bullock har valgt. Jeg ville. Og lytter man til makeup-artist Kenneth Adelhardt (jeg gør), så er det rigtig fint bare at duppe lidt pink læbestift på med fingerspidserne.

Hvis du vil læse mere om de skønne Oscar looks, så tjek bloggen her hos dygtige Mikkel.

NB: Er lys pink flot på læberne? Og er DU til lys pink?

08/03/2010
Lak-lækker, vovet eller bare freaking flot?
11/03/2010
Hvem skal vinde Danish Beauty Award? Du bestemmer

Kommentarer

  • Jette Rasmussen

    Jeg har haft min “pinke periode” hvor læber, benvarmere og øreringe styrede for vildt. Tror desværre aldrig jeg kommer så vidt igen… :o)

    09/03/2010
  • Så fik man lyst til lige at grave den gamle pink sag fra gemmerne. Det går godt i hånd med forår. Til mig selv vælger jeg dog en farve i nogle toner lysere end dem på billederne – næsten over i det lyserøde…så det er vel egentlig snydepink.

    09/03/2010
  • Anette Kristine Poulsen

    @Dejligt med en mere i Bullock-fanklubben, Lotte …
    @Enig Mikkel og Nipuni (også selv jeg foretrækker en liiiiidt mere mat, understated pink)
    kh
    Anette

    09/03/2010
  • Ahhh…tror at pink må vente på at min hud får lidt farve. Ellers bliver det frostrød med pink. Not nice…
    Og enig i at man automatisk smiler når man ser Sandra Bullock. Hun ser bare så herregodt ud – også efter de 40. Ikke at SJP ikke også gør det, men Bullock er så naturlig i det.

    09/03/2010
  • Jeg er vild med de pink læber! Det er klassisk Hollywood med et splash moderne karrierekvinde – og tak for tippet til at kaste et blik på min blog 😉

    09/03/2010
  • Nipuni Julie

    ENDELIG kom de pink læber -I LOVE IT 😉

    09/03/2010