fbpx

Til angreb mod hårtab

1000 tak for heftig og brugbar aktivitet i kommentarfeltet i forrige blogpost om hårtab.

I mange tilfælde handler det om at vække sløve hårsække og bevæbne eksisterende hår med mere power. Noget, der findes flere løsningsforslag på. Vichy har lavet en ampul-kur, ligesom Aveda har et gødningsforslag, og hos Hårklinikken i København og Aarhus kan du få en personlig sammensat hovedbunds-ekstrakt. Typisk er der tale om planteudtræk – alt fra lakridsrod til ginseng og morgenfrue – men også eksfolierende ingredienser som mælkesyrebakterier og salicylsyre, der kan ruske op i hovedbunden.

Jeg besøgte Hårklinikken i fredags, og du skal fluks få en håndfuld tips fra deres chefbehandler: 1) Hyppig hårvask hæmmer på ingen måde hårets vækst. 2) Daglig føn og varme fra glattejern kan derimod være en skrap udfordring (så hvis du er afhængig af varmebehandling, kan det være grund til at skrue ned for antallet af hårvaske). 3) De mange varianter af B-vitaminstabletter vil hjælpe, hvis du i forvejen er i underskud – ellers ikke. 4) Massér din hovedbund dagligt, så det kan mærkes. 5) Undgå ophobning af stylingprodukter og ingredienser som silikone, der kan lægge sig som en badehætte på hovedbunden.

Derudover siger Anneliese Toft-Brander (chefbehandleren), at ekstrakt fra Hårklinikken ikke skaber flere hår, men forbedrer dem du har med op til 50 procent – altså så de bliver sundere, kraftigere og ikke længere udrydningstruede.

SNUP TIPPET: Eliksirerne, som skal masseres ind i hovedbunden, er ikke billige. Fra Aveda og Vichy ligger de på omkring 700 kroner – Hårklinikkens er billigere (396 kr.), men kræver en konsultation til 565 kroner (du bliver så til gengæld fulgt, og der bliver taget billeder – af den ikke-Facebook-venlige slags).

NB: Min dygtige 33-årige frisør, som er opdraget i Søren Pjedsteds strenge stald, har også haft problemer med hårtab. Hun anbefaler helt almindelig eddike i hårbunden – og minder om, at man skal have tålmodigheden med sig i alt, hvad der gælder hårforbedring.

26/08/2013
Taber du hår?
28/08/2013
Sorte negle og godt med vin

Kommentarer

  • Fantastisk vel-timet indlæg, Anette! Jeg mister en håndfuld om dagen for tiden og fornemmer, at der er noget ved sæsonen, der får os til at smide en masse hår lige nu. Det er i hvert fald, hvad jeg hører i omklædningsrummet.
    Hvordan er du tilfreds med Avedas Avanti-produkter? Og var der ikke noget med, at du tog en ny type Imedeen til håret også? Virker det?
    Min frisør foreslog ølgær, men sagde, at ligesom B-vitamin virker det kun, hvis man mangler det. Så spørgsmålet er, om der er håb for os, der er født med det, frisørerne så diplomatisk kalder “fint skandinavisk hår” (aka tyndt sjask)? Eller må vi affinde os med, at den store I’m worth it-manke aldrig bliver vores?
    Kh Lene

    28/08/2013
  • Tina Irene Povlsen

    Angående spørgmål om lugten … Ja det synes jeg. Har ingen lugtgener/problemer herefter. Bruger stylingprodukter, men ikke i overforbrug. Måske er de medvirkende til at der ingen lugtgener er. Men med længde på håret, er det altså nødvendigt med lidt til sæt og hold. Med eddiken gør sådan, at jeg hælder 2½ dl. i et litermål, fylder op med vand under bruseren, og skyller med det i sidste skyl, når al shampoo/balsam er ude. Venter et kort øjeblik inden jeg krammer vandet af håret og tørrer det. Håber det gav dig mening Anette. 🙂

    27/08/2013
  • mM Kollagen er et produkt der VIRKER på hårtabet, naturlig kosttilskud i pulverform, som er nemt og tage, og så er det godt for huden også 🙂

    27/08/2013
  • Nanna

    Jeg må prøve det med eddiken 🙂

    27/08/2013
  • @ Winnie – jeg får også lidt kuldegys af din historie. Jeg bruger dog balsam i mine længder – men en fin en uden silikone.

    @ Marianne – Hun hælder lidt i en kop og sørger for at det rammer hovedbunden og lader det så sidde nogle minutter, hvorefter hun vasker håret pga. lugten. Jeg vil jo mene, at man så skyller effekten ud igen. Men skal have det afprøvet.

    @ Birgitte B – jeg har kun taget dem en måned, så kan ikke rigtig sige noget endnu. De anbefaler 3 måneder. Jeg graver i øjeblikket efter nogle uvildige videnskabelige resultater.

    @ Tina – Hvad med lugten? Er den til at holde ud?

    @ Lise – Ren eddike af den helt billige slags, siger min frisør.

    @ Charlotte K – Se lige svar længere oppe. Selv vil jeg prøve med det, du skriver – om natten.

    Stor hilsen Anette

    27/08/2013
  • CharlotteK

    Gisp, sikke da en historie, Winnie!! Er det ganske almindeligt husholdningseddike, Anette? Det er da en billig løsning i første omgang, men jeg synes bare, det lugter? Hvordan gør man helt præcist? Masserer man det ind i hårbunden og vasker hår bagefter? Eller kommer man det i til natten og så vasker hår om morgenen – eller hvordan?

    27/08/2013
  • Er det ren eddike i bruger eller er det opløst i vand?

    27/08/2013
  • @Winnie – endnu en grund til at holde balsam i spidserne. Sikke en historie!

    @Anette – har du nogle erfaringer med Imedeens tabletter til hår og negle? Gør de også en forskel?

    27/08/2013
  • Tina Irene Povlsen

    Jeg taber hår og synes jeg fælder meget, dog ikke så udtalt at jeg synes det endnu er gået ud over min hårpragt. Men vil alligevel slå et slag for eddieken. Jeg bruger det som regel en gang om ugen i skyllevandet. Det samme gør jeg, når jeg hjælper min datter med at vaske hår. Til mig selv anvender jeg den, fordi jeg en gang har læst at eddike gav hår styrke og glans. Til min datter af samme grund, men også for at hindre angreb af lus, da jeg tror på at de ikke bryder sig herom, såvel som de ikke kan lide tea tree oil. Vi har heldivis kun været ramt en eneste gang i de 5 år hun har gået i skole, men da det forekommer ret så ofte at der atter kommer udmelding om “husdyr”, så tager jeg mine forholdsregler, og håber at det ud over at styrke og gøre håret glansfuldt, også sparer os for et kæmpe “hairwork”, hvilket det jo er, når håret er langt. 🙂

    27/08/2013
  • Marianne

    Eddike er et gudemiddel til meget:-) Skal man blot massere det ind i hovedbunden, lade det sidde lidt og skylle ud eller ? Tak for tippet.

    27/08/2013
  • Winnie din kommentar er da virkelig en frygtelig historie, åh gud da.

    // Camilla Christine ♥♥
    http://www.fitspoblog.com

    26/08/2013
  • Winnie

    Min frisør fortalte engang en frygtelig historie om en kunde der mange år havde brugt godt med balsam. Silikonen havdet givet badehatteeffekten, og ide frisøren tager fat i håret, løsner det sig i en stor slimet klump. Vupti så stod hun med en håndfuld hår og kunden efterladt med en knytnæcestor bar plet.
    Jeg har ikke brugt balsam siden. Og bruger jævnligt redkens hair detox for at afrense silikoner fra dårlige shampooer.

    26/08/2013