fbpx

To lige glade kinder

CREME ER TYKKERE END BLOD…sagde Ellen Hillingsø og Peter Frödin kækt under sidste års Danish Beauty Award. Og det er vel sandt? Bogstavelig talt i hvert fald. Ofte siger eksperter, at uhhh du skal holde dig til én serie og ikke zappe forvirret rundt mellem hudplejeprodukter. Gab. Og ja og nej. For selvfølgelig kan ens hud blive forvirret, men den kan først og fremmest blive fejlbehandlet. Derfor er der penge at spare, hvis du kender din hudtype (den du er født med) plus hudtilstand, som er hudens humør og derfor er en omskiftelig størrelse. Nu er det ikke just sexede navne, der sættes på hud… eksempelvis er jeg normal slash tør med tendens til at fare op (humøret). Jeg er derfor særlig glad for to nyheder, som netop har ramt dansk jord: Pukkas Deep Moisture Day Cream til 268 kr. og Balance Me’s Rich Face Cream til 280 kr. Begge med to gufingredienser for tørstig hud: hybenrose og sheasmør. I en lille uge har hver kind fået hver sin creme – og er lige glade.

Hvis du vil sikre dig en hudforbedring,  ER det faktisk vigtigt at skifte produkter af og til. For selv betrækket blivt sløvt og inaktivt af fastgroede vaner.

SNUP TIPPET: Hvis du har virkelig tørre kinder, så hjælper det at bruge en facemist (eksempelvis Vichy fra apotektet), derefter en anelse olie og så en barriereopbyggende creme med højt fedtindhold som afslutning – eksempelvis en af de to på billedet. Du kan springe over facemisten og bare fugte med en vaskeklud – det vigtigste er, at huden ikke er tør, når olien lander.

29/09/2011
Trend update: hvor barnlig tør du være?
03/10/2011
A, B….og dit bud på C?

Kommentarer

  • Somm jeg skrevb på Facebook – så bliver det en anden betydning hvis man læser det som to lige glade kvinder 😉

    03/10/2011
  • kira

    Pia- ihh jeg glæder mig til at modtage min præmie også, så kan vi lave en fælles tilbage melding om en månedstid om vi har glatte lamselår 😉

    03/10/2011
  • Dorthe

    Jeg kunne ikke være mere enig, Anette. Hidtil har jeg også holdt mig til én serie, når jeg har skiftet hudplejeserie, hvilket selv sagt betyder, at det ofte er en 4 – 6 produkter jeg skifter hver gang. For ja, min hud ‘vænner’ sig til de produkter jeg bruger, og så er effekten pludselig ikke så stor som i begyndelsen jeg bruger produkterne. Men seriøst, man kan jo snildt mikse produkterne lidt.
    Jeg har en fedtet og til tider problematisk hud, og det spiller pt. SÆRDELES godt for mig, at kombinere Tromborgs ‘Cleansing Foam’, ‘Lavender Recovery Mist’ og ‘Pure Control’ med Darphins skønne serums; ‘Skin Mat Balancing Serum’ og ‘Niaouli Aromatic Care’.
    Måske andre herinde kan have glæde af samme kombi. 🙂

    02/10/2011
  • @Tille – jeg synes, du skal kigge forbi Complete Me i Badstuestræde. Ring evt. i forvejen og spørg efter Daniela Fraser…du kan sagtens kigge ind og få en hudsnak/mini-analyse uden at købe produkter eller bestille tid til behandling. Mange hilsner Anette

    02/10/2011
  • TAK for godt og brugbart indlæg!

    02/10/2011
  • Er der måske en kosmetolog i København du vil anbefale til sådan en hudanalyse? Efter jeg begyndte at bruge en bestemt creme er jeg nemlig begyndt at slå lidt ud, men selvom jeg er skiftet vil det ikke forsvinde. Har virkelig prøvet mange forskellige, men lige nu bruger jeg neutrals bedste 🙂

    01/10/2011
  • @Nanna – den guide kommer. I promise.
    @Kira B – det er nemlig en super pointe. Huden skal klædes på efter omgivelserne ligesom resten af kroppen. Kiehl’s flirter jo meget med squalane-olien som er blandt de bedste fugtmættere/holdere, der findes.
    @Pia – cool med sådan en hovedpræmie. Vi vil så gerne vide, om den til lårene virker.
    @Ragga – haha, forstår hvorfor du fremover anbefaler dem.
    @Pernille – det lyder som om du allerede har en cremegarderobe.
    Mange hilsner Anette

    01/10/2011
  • Pernille Christensen

    Jeg tager bare en tilfældig creme som står på hylden ( selvfølgelig som passer til min hudtype).
    men ellers skifter jeg mellem dem jeg har

    30/09/2011
  • Ragga

    Måske ikke helt det samme som hos hudlægen, men du kan også få din hud analyseret hos Vichy. Mødte tilfældigvis en konsulent på apoteket i dag og fik at vide at min hud er 30 år, jeg er altså 41. Så var den dag reddet;)
    God weekend

    30/09/2011
  • Pia

    Det var lidt af en aha oplevelse at læse, at Pukka laver andet end the!
    Jeg må tilslutte mig @Katrine H og Charlotte K – jeg glæder mig til et indlæg omkring fedtet hud.
    Selvom jeg er rimelig sikker på min hudtype, vil jeg nu alligevel gå ind på skintypesolution.com og blive lidt klogere 🙂 Tak for tippet (igen) – du nævnte det vist på Beautyspace Live…
    Og, kære Anette, mange, mange tak for den superlækre præmie fra Tromborg, som jeg netop har modtaget 🙂
    Jeg glæder, glæder mig til at bruge de smukke farver i paletten og ikke mindst til at smøre mine skinker, så de forhåbentlig bliver lækre og ikke længere ligner overfladen på Mars…
    Hav en rigtig fantastisk weekend allesammen – det er jo nærmest sommer 🙂
    KH Pia

    30/09/2011
  • Kira B

    Pukka’en skal klart prøves. Skifter selv produkter 2 gange om året dels pga af vejforholdene, som gør ar huden har brug for forskellige ting Skt efter om det er vinter eller sommer. Vil lige anbefale Kiehl’s ultra facial cream, som var med i deres fødselsdags-kitt, den er bedre for min hus end min tidligere favorit embryolisse, men jeg har også tør hud! Men Kiehl’s ultra facial serie er bare lækker, og står ikke blot på min egen ønskeliste til jul, men bliver også en del af julegavnerne til kvinderne omkring mug. God weekend til alle

    30/09/2011
  • Uh… Elsker Balance Me. Synes virkelig de laver lækre produkter. Og jeg er da også klar på den guide til fedtede t-zoner forresten!

    30/09/2011
  • CharlotteK

    Pukka – creme??? Jeg troede det var te….
    Nå, men jeg kan tilslutte mig Katrine H’s indlæg – en guide til fedtede t-zoner ville være ultradejligt:-)
    Og ja – god r*v og god weekend! 🙂

    30/09/2011
  • Jamen hov! Det der med at ansigtet skal være fugtigt inden man hælder olie på, det er jo helt ny info for mig. Hvilket, nu jeg tænker mig om, egentlig er forbavsende, idet kroppen jo får olie mens jeg stadig er dryppende våd efter brusebadet. Tænk at jeg ikke har lagt de to ting sammen…Tak, og god weekend.

    30/09/2011
  • Jeg lærte da også lige noget nyt dér, mht. fugtet hud under olien. Jeg er ikke tilhænger af kun at holde sig til ét mærke, når det gælder skønhed og pleje, og lige nu ville det også være et luxusproblem for mig at skulle gøre det, for jeg har nemlig lige fået min skønne præmie (med bonus) fra Elisabeth Gierus ind ad døren! Uha da, hvor jeg glæder mig til at afprøve produkterne og anmelde dem på min blog 🙂
    God popo og god weekend 😉

    30/09/2011
  • Jette

    Tak for de gode råd til tør hud. Pukka – jeg troede kun de lavede the. Det må prøves!

    30/09/2011
  • Annette

    Jeg har altid vidst at min hud var tør og sart. Lige nu er hudtilstanden mere: graviditetshelvede! Så nu kæmper jeg for at finde produkter der kan hjælpe den nuværende situation.

    30/09/2011
  • Anette J

    Tak for tippet med cremerne med gode ingredienser – og så er de oven i købet rimelige i prisen.
    Pukka-cremen har en brun markering på tuben – betyder det, at der er farve i den?

    30/09/2011
  • KatrineH

    Super indlæg om den tørre hud! – Hvad gør vi andre, der har den ultrafedtet hud? – Gerne også en fin lille guide til os 🙂

    Og som sædvanlig en god blog du har, tak for den næsten daglige indsprøjtning.

    30/09/2011
  • Super godt tip mht. at hunden ikke skal være tør inden olien lander! Tak

    30/09/2011
  • pernille Bølkov

    Louise T@, du kan få scannet din hud, hos kosmetologer, i hele landet,. og ellers føl dig frem, forstået på den måde, synes du huden strammer, så skal du have en crem med mere fugt i og jo meget gerne en serum under, det gør underværker….
    Pukka, er et mega godt mærke, som er meget økologiske, deres te, er også vældig gode, rensende, opkvikkende ovs, jeg håber I alle får den mest vidunderlige weekend 🙂
    Pernille

    30/09/2011
  • men altså, man får meget af de facemists— 🙂

    30/09/2011
  • Gud, hvor interessant, det med at huden ikke skal være tør. Og jeg der altid går rundt og tørrer, inden jeg fugter huden igen. Så blev man så klog. TAK kloge Anette!

    30/09/2011
  • Louise T.

    Og hvor går man så hen og får analyseret sin hud, så man kan stole på, at det man “putter i hovedet”?

    30/09/2011