To ting, der vil forbedre din hud. Fra i dag af
Den ene er Ditte. Hun styrer bloggen The Food Club med hård hånd, og det er farligt at kigge forbi. Eller i hvert fald tidskrævende. Som i går hvor jeg faldt i staver over damens nye projekt med søde sager på den sunde måde og lod arbejde være arbejde for at gå i kantinen (mit køkken) og bage denne her. Nøj, den smager godt. Retfærdigvis skal det siges, at mine børn ikke deler begejstringen 100 procent. Om det skyldes kagens karakter eller det faktum, at jeg var nødt til at erstatte solsikkeolie med arganolie…I don’t know. Den anden ting er sukker, og lad mig springe den lange forklaring over og bare sige: sukker klæber sig til hudens springmadras af kollagen og giver bulet og slap hud. Eller ’dejagtig’ som dr. Perricone siger. Mange er enige. At det er let at blive afhængig af det hvide drys, ved jeg alt om – men vejen væk er også lettere, end de fleste tror.
SNUP TIPPET: Førhen var eftermiddagene mit værste sukker-krisetidspunkt. Men så fandt jeg ud af at mætte maven på en bedre måde og kan nu faktisk bedst li’ ting, der ikke er oversøde. Som eksempelvis gufpandekagen her: 1 æg, 2 skefulde Husk-frø, 2 store skefulde hytteost og så ellers vaniljepulver, kardemomme og kanel – rusket sammen og stegt på panden i kokosolie og serveret med et tyndt lagt smør. Ikke verdens kønneste kreation, men helt sikkert den mest mættende. Inspirationen har jeg fået fra Madbanditten.
NB: Hvis du sidder og tænker jamen, The Food Club er jo ikke sukkerfri ?!, så har du ret. Det er et miks af gode lækre sager med plads til at skeje ud.
@Beautyspace på INSTAGRAM
Stay tuned for Årets 3. dilemma, mere celebrity hud og en særlig kærlig konkurrence.
HSBP
Den kage må jeg prøve! Umahro kagen er også rigtig god.
Jeg laver pandekager af 1 helt æg og ca 2 bananer, syntes ikke det smager meget af banan, mere sødt. Man kan komme venilje og eller kanel i – og så toppe med Skyr, blåbær og hakkede mandler og evt æblemos. Dejlig mættende morgenmad.
Helene R.
Har ikke tænkt på om huden er blevet mere klar, men ihvertfald mere ren, har altid døjet med periodevis urenheder og det er stortset forsvundet med mere fin hud til følge
Anette Kristine Poulsen
@ Gigi – Det kan være fra dig, Perricone har hørt det så ;o) Kanelomeletten skal jeg prøve. Det fine ved kanel er jo, at det dæmper sukkertrangen.
@ Helene R – Hold da op. Det lyder dejlig, og mht. huden er det så ekstra klarhed eller hvordan?
@ Birgitte – Det lyder som en god plan, du har. Ha – den med tandbørstning må jeg prøve. Jeg er også selv blevet mere kræsen – for når det skal være, så skal det være godt!
@ Jane W – Interessant med lårene. Har du gjort en ekstra indsats der eller er de bare fulgt automatisk med?
@ Maria L – Jeg synes de eftermiddage afhænger meget af, hvad der er fyldt i maven til morgen og frokost. Hvis det er mættende æg, laks, avokado, tun, gode olier osv., så er ALT lettere.
@ Anne – Jeg tror, der skal en indsats til på flere fronter: spidserne skal klippes, varmebeskyttelsen måske skiftes ud til en anden (?), og så er håreksperter jo enige om at jo oftere vi enten blæser eller glatter håret, jo mere slider det. Men jeg ved ikke, om du glatter hver dag. Måske skal du vælge ‘dine dage’, så det ikke bliver glattet hver dag. En god olie vil altid samle spidserne og få dem til at se mæt ud – du kan bruge en ansigtsolie/kropsolie eller en decideret hårolie (men MEGET lidt). Håber det kan bruges.
@ Henrik Boysen – Rigtig godt spørgsmål. Huden kan ikke kende forskel på om sukkeret er fra en pose eller et æble. Men. Der er den store forskel, at får man det via æblet er der en masse bonusguf med som vitaminer og mineraler.
@ Gitte N.O – Haha, ja du var heldig. Bogpakkerne denne gang var væk i løbet af 26 timer. Godt at chokoladen også nåede med! Bioeffect skal bruges alene og uden creme efterfølgende om aftenen.
@ Den Anden Lykke – Hvordan ser det ud nu?
Stor hilsen Anette
den anden Lykke
Hhmm og så kom hele teksten ikke med….
Men tak for en super god blog.
den anden Lykke
Hej Anette,
Linket “denne her” – kage, virker ikke….men “Ditte” virker fint
Anne
Hej Anette.
Jeg er en pige på tretten (ungt ja, men..) som har et lille problem. Jeg har altid haft sundt og, ifølge andre, perfekt hår, men for nylig fik jeg et glattejern, til min store glæde (men mit hår var ikke så lykkelig for det). Jeg bruger det tit, ikke hver dag, men tit. Jeg bruger en god varmebeskyttende spray inden jeg glatter det. Alligevel kan jeg mærke og se, at mine spidser er begyndt og blive en smule tørre i det. Ved godt at når håret først er skadet, kan man ikke gøre så meget ved det. Men er der virkelig ikke noget, jeg kan gøre?
På forhånd tak 🙂
xx.
Anne.
Gitte N.O.
Jeg må indrømme at jeg allerede nu har taget hul på weekendslikket – det altså lidt Anettes skyld 🙂 Var nemlig en af de heldige som var hurtig nok til at få fingre i det dejlige tilbud med Bioeffect serum og Imedeen tabletter 😀 og minsandten om der ikke fulgte et stykke lækker mørk chokolade med tranebær med i pakken. Det kunne jeg ikke stå for, men ellers synes jeg at en lille håndfuld mandler og rosiner tager min eftermiddags-sukkertrang rigtig godt.
Anette – jeg synes jeg læste et sted at du skrev at serum skulle bruges om natten uden andet creme el. lign.? Er det rigtigt husket, bruger nemlig selv både serum og A-vitamin creme p.t., men hvis de to produkter “forstyrrer” hinanden er det jo ikke hensigtsmæssigt.
Mange hilsner
Gitte
henrik boysen
Hej hvad er din holdning til det sukker der er i frugt og 100% frisk presset juice i forhold til hvidt sukker. Tak og god weekend 🙂
Anne
Hej Anette.
Jeg er en pige på tretten (ungt ja, men..) som har et lille problem. Jeg har altid haft sundt og, ifølge andre, perfekt hår, men for nylig fik jeg et glattejern, til min store glæde (men mit hår var ikke så lykkelig for det). Jeg bruger det tit, ikke hver dag, men tit. Jeg bruger en god varmebeskyttende spray inden jeg glatter det. Alligevel kan jeg mærke og se, at mine spidser er begyndt og blive en smule tørre i det. Ved godt at når håret først er skadet, kasan man ikke gøre så meget ved det. Men er der virkelig ikke noget, jeg kan gøre?
På forhånd tak 🙂
xx.
Anne.
Maria Lisette
Ååååh du rammer spot on… Jeg er også siden nytår gået i krig med at fjerne det “tydelige” sukker i hverdagen (slik, kage, sodavand) Og giver mig så selv lidt fri i weekenden, ligesom jeg kan læse andre gør…. Meeeeen det er svært! Jeg er vildt sukker cravy her om eftermiddagen… Om aftenen i hverdagene spiser jeg en enkelt stor lækker økologisk dadel (tørret) og den holder den værste sukkertrang i ave…
KH Maria
jane weiss
Hej
jeg har kun haft gode oplevelser med at skippe sukker, brød, ris og pasta. Der er stadig nogle dage hvor jeg skejer ud og spiser lige hvad jeg har lyst til.
Jeg har fået bedre hud og de bulede lår er væk.
Birgitte B
@Helene – af samme grund har jeg heller ikke prøvet endnu. Er ikke stor banan-fan 🙂
Birgitte B
@Anette – jamen jeg har prøvet det før og jeg er ikke 100% sukkerfri, forstået på den måde at det sukker, der er i mad (rugbrød, boller mv.) har jeg ikke gjort noget ved. Jeg har ‘bare’ holdt op med at spise slik, kage, chokolade, drikke sodavand mv. Jeg er heldigvis meget kræsen med søde sager, så kan godt sige nej tak og lade det ligge ude i skabet. Spiser bare frugt/grønt i stedet. Eller et stykke knækbrød. Det hjælper også (på mig) at tage et glas vand og børste tænder, hvis jeg har sukkertrang (crazy i know) 😉
Helene R
Jeg har fulgt madbanditten og spist LCHF siden august, jeg har tabt 5 kg og har bestemt kunne se en positiv ændring i min hud, for ikke at snakke om jeg ikke længere døjer med ondt i maven !!
@Birgitte B har prøvet begge versioner og den med banan smager alt for meget af varm banan efter min mening….
Gigi
Hvor pudsigt at høre udtrykket “dejagtig” om hud; jeg stiftede bekendtskab med udtrykket “dej-ansigt” i min grønne ungdom og har brugt den flere gange, men jeg har så også oplevet, at folk kigger sært på mig, som i “Hvad snakker damen om!?” Dejligt, at jeg ikke er den eneste, der bruger udtrykket, men det ændrer jo ikke på, at fænomenet er træls! Bilder mig ind, at jeg begynder at se en smuuuule bedring i min hud efter skift til moderat LCHF, men det går godt nok langsomt! Madbandittens kanel-omelet toppet med lidt cremefraiche og et drys ristet kokosmel er (også) min morgenmadsfavorit.. mums!
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte B – og hvordan fik du sukkeren ud af dit hverdagsliv?
Stor hilsen Anette
Birgitte B
Jeg har tabt 2 kilo siden jul ved at holde sukkeret væk i hverdagen og kun synde fredag og lørdag. Og de dage, altid med måde.
Jeg læste en anden ‘snack’, som var æg og banan, evt. kardemome, vanilje eller kanel – også steges på panden. Evt. spises med skyr. Har dog ikke prøvet det endnu.