Uundværlig

Jeg taler om citronen, som jeg bruger til mange ting, men især til to opgraderinger på skønhedsfronten:

1)    Presser den ned i mit drikkevand, fordi den som basiskvirkende er eminent til at skubbe positivt til syre/base balancen. Og så er det en undervurderet frisk start på dagen med sådan et glas citronvand.

2)    Jeg er gået all natural med neglene i øjeblikket, og se det er jo fint, hvis ikke det var for spidserne. Som ser ud til at mangle rengøring. Sådan lidt nussede, grålige og ujævne i farven. Men ikke mere. ‘Du sætter bare neglene ned i en overskåret halv citron i cirka 10-15 minutter‘, tippede hende den dygtige – nu med det lækreste online skønhedsunivers. Og det virker!

SNUP TIPPET: Hvis du vil have flere tips, så var jeg heldig at få lov at dele ud HER for nylig. Ellers sidder jeg og skruer lidt op for skønhedshyggen til en sag for ELLE, som jeg glæder mig til at dele med dig. Der ER nemlig noget med hygge, som kom bag på mig. Bare vent. Mine hyggespredere ser blandt andet sådan her ud:

26/08/2014
Hvad 10 kilo og højt hår kan
28/08/2014
Måske skipper vi deodoranten

Kommentarer

  • @ Sommer – jeg er HELT enig med dig.
    I det hele!

    @ Helle Andersen – Så skal du vælge Nilens Jord!

    @ Christina – Jeg ved ikke, hvad der er galt med kommentarerne. Bliver den ved med at ‘spise’ dem?

    Stor hilsen Anette

    02/09/2014
  • Hæng på – jeg er tilbage søndag med svar. Undskyld ventetiden. KH Anette

    30/08/2014
  • Marie-Louise jønsson

    Til Pernille sparsø. Mærket depend (som nogle Matas’er har) laver en hvid negle blyant 🙂 ml

    28/08/2014
  • Sommer

    Det forholder sig heldigvis sådan, at citrusfrugter – på trods af det mundvandsassocierende navn – er BASEdannende i kroppen.

    Og sålænge man ikke lader tænderne BADE i saften – som f.eks ved (gys) at hælde juice i en sutteflaske – er der ingen fare for, at du ødelæger din tandemalje ved at indtage 1-2 daglige glas lunkent vand med godt med citronsaft i.

    Kroppen elsker det simpelthen – man kan ligefrem mærke hvordan det vitaliserer systememet.

    Jeg troede selv det i sin tid ville blive ubehageligt at starte sin morgen med et glas syrligt vand, når man er vandt til sin te – med mælk i endda!, men hold da pjat hvor det der lunkne citronvand kan noget.

    Prøv det, prøv det.

    28/08/2014
  • Christina kragh

    Hmm virkelig underligt når jeg smider kommentar op kommer der kun det første ord el beskeden 2 gange .. nå prøver igen bam ang citron er jeg gået juice amok med grøntsager og jeg spiser ellers ikke grøntsager med min gode vilje desværre ville ellers gerne.føler mig helt trendy med alt den juice haha

    27/08/2014
  • Christina kragh

    PS Bam

    27/08/2014
  • Helle Andersen

    Hej Anette
    Har lige et spørgsmål vedr. FUGTSERUM, har haft fået en lille prøve på LING Dual Moisture, og den er jo fantastisk, men også lidt dyr. Men jeg mangler og overvejer om det er Eucerin eller Nilens Jord jeg skal vælge som et priskærligt alternativ. Så lige at Matas havde et tilbud på Serum og øjencreme for samlet pris 400 kr.?

    27/08/2014
  • Helle Andersen

    Jeg er også helt pjattet med vand med friskpresset citron, og har faktisk for et par år siden spurgt min tandlæge om det var noget jeg skulle være bekymret for, syreskader, han sagde nej. Nu har jeg fået ny tandlæge, har faktisk tid til eftersyn i morgen formiddag, tror lige at jeg prøver at spørge en gang til.

    27/08/2014
  • @ Christina K – Først lige efter weekenden ;o)

    @ Karin V Sørensen – Det kender jeg flere, der ikke gør. Man må finde sit tolerancepunkt.

    @ Pernille S – Måske ved Mette fra beautypower.dk noget om sådan en pen. Vil du prøve hende? Dior har en i deres nye look, men til øjnene (den duer sikkert også til neglene)

    @ Michelle – God idé.

    @ Salli – Det er de små ting, du ved.

    @ Pia H – ;o)

    @ Mette Guldberg – På albuerne er frugtsyrer meget effektive. Jeg bruger Akademiklinikens frugtsyreserum.

    @ Randi – Tak for tip. Jeg skyller altid efter med vand.

    @ Jane – Det kan man.

    @ Birgitte S – Tak for top tip.

    Stor hilsen Anette

    @

    27/08/2014
  • Christina kragh

    Haha sorry er så ivrig den kom 2 gange

    27/08/2014
  • Christina kragh

    Anette hvornår kommer fiffet til de 11 tal

    27/08/2014
  • Christina kragh

    Anette hvornår kommer fiffet til de 11 tal

    27/08/2014
  • Birgitte Stig

    Start dagen med en presset citron i et stort glas vand, drikkes med sugerør, så går det ikke ud over tænderne.

    27/08/2014
  • @ Pernille S – Så du har god erfaring med tippet?

    @ Anette Ninon – Jeg er vild med duft og konsistens, så jeg forstår din begejstring.

    Stor hilsen Anette

    27/08/2014
  • Kan man bruge lime i stedet for citroner ?

    27/08/2014
  • Randi Rohde

    Hej Anette,
    Dejligt med dine gode tips og tricks:). Mht. at drikke citronvand, vil jeg lige minde dig om at passe på tænderne. Det er faktisk ret surt, og kan give syreskader på tænderne. Afhænger selvfølgelig også af mængden af citron!

    27/08/2014
  • MetteGuldberg

    Jeg har en ret mørk – og noget tykkere – hud på albuerne. Faktisk sådan, at folk tit spørger om jeg har slået mig. Jeg fik engang det tip, at sætte mig med albuen i en halv citron i 15 min. Jeg har faktisk aldrig forsøgt, men hvis det kan holde neglene hvide er der da en chance for at det også kan lysne huden på mine albuer.

    27/08/2014
  • Pia Hvenegaard

    Sikke et dejligt, billigt skønhedstip 🙂

    27/08/2014
  • Salli

    Skønt at detbare var en citron 😀 Da jeg så overskriften tænkte jeg; uh hvad har hende Anette nu fundet på jeg ikke kan leve uden <3

    27/08/2014
  • @ Karen V: Jeg plejer at anvende cintronsaft i en skål varm vand, hvor jeg så har fingrene i et stykke tid, og det virker også. Og er måske knap så krads?

    27/08/2014
  • Pernille Sparsø

    @Karen V Sørensen jeg bruger max. 5 min.med godt resultat 😉
    Vil gerne slå et slag for kun at anvende usprøjetede/økologiske citroner 🙂
    Anette @beautyspace.dk jeg kan ikke opdrive en hvid negleblyant. Er blevet helt afhængig af Diors nye neglelak NAIL GLOW , men synes det vil være flot med en hvidlig negleunderkant. Kan du eller andre herinde hjælpe? Kh Pernille

    27/08/2014
  • Karin V Sørensen

    Kan da godt være jeg er usædvanlig sart, men mine fingre tåler ikke citron i en halv time :-0

    27/08/2014
  • Anette Ninon

    SOY er helt fantastisk, jeg har brugt SOY Indulgence i et halvt år, og min hud nyder det, glæder mig til at høre din mening.

    27/08/2014
  • Pernille Sparsø

    Åh ja citroner! Totalt uundværlige når man som jeg halvdelen af mit liv har hænderne i havejord! Ingen sorte negle her

    27/08/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.