fbpx

Varm, våd luft eller?

jurliquerosewater2

Jeg har aldrig heppet på facemists. Har altid set dem som enten meget dyre flasker fint vand eller maskerede skintonics (som fint kan undværes). Velvære-effekten er høj – absolut. Måske husker du begejstringen over dette foto, ligesom en vis hr. Ole sjældent forlader sin matrikel uden en flaske rød te-mist. Men derfra og så til hudplejefordele? Hudlæge Leslie Baumann er imidlertid af en anden – dokumenteret – holdning. Nemlig den, at har du tør og sensitiv hud som eksempelvis moi, så gør vandforstøverne noget godt. Hun siger: ‘Modsat mange skintonics stripper de ikke huden for fedt. I stedet fanger de vandet på huden, og giver den et reservoir at hente fugt fra, hvis du sprayer sekundet før brug af ansigtscreme (så cremen altså lander på let fugtig hud).’  Facemists indeholder oftest kildevand uden indhold af klor, kalk og andet snask.  

SNUP TIPPET: Baumann er især begejstret for apotekets La Roche-Posay Thermal Spring Water og Vichy Thermal Spa Water. I den prisfornuftige ende findes også Avène Thermal Water Spray i 50 ml taskestørrelse. Jurlique er også blandt hudlægens seks anbefalinger. Men hallo, indeholder den ikke alkohol? Jo, sukkerrørsalkohol som du ofte finder i antioxidantmætte øko- produkter. Why? Fordi produktet bliver fladt og dovent uden, og fordi alkohol (som der er kvalitetsforskelle på) er en driftsikker transportør af gode sager.

Lav din egen facemist enten med en Evian vand eller gør som Ole H: “Iste af kamille, hyben, grøn eller rød te er dejlige drinks og smukke at se på. Du kan også bruge afkølet te som en fugtgivende facemist, der duppes eller sprayes i ansigtet.”  

07/03/2011
Lakomani
09/03/2011
Jamen har du set…

Kommentarer

  • kira

    på billigsiden, er afkølet kamille-te lige så godt som alt det andet og giver huden et fint skær og ensartethed, på den dyre side er jeg blevet forfalden til Suki Skin care produkter, de holder hvad de lover hvilket ellers er en sjælden vare i vore dage 🙂

    14/03/2011
  • Jeg har også god erfaring med jurliques facemist (lavendel) – den giver virkelig mig/min hud en aaahh følelse

    11/03/2011
  • Hej Anette,
    Jeg skriver en del om hydrosol’er på min blog.. den korteste forklaring finder du her
    http://lisepunch.blogspot.com/2010/09/hydrosols-precious-waters.html
    🙂

    10/03/2011
  • Pia

    Åh den må jeg ha’ fat i – lyder skøn.

    09/03/2011
  • Joan

    Fedt med prisbillige tips!

    09/03/2011
  • Elena Leah

    Uh, altid lækre lav-selv opskrifter fra Hr. Henriksen. Det skal prøves!

    09/03/2011
  • Anette J

    Rosenvand på sprayflaske fra Pukka (dem med de lækre theer) kan virkelig også anbefales. Bruger den dagligt, og den føles rigtig lækker som basis for min dagcreme.

    09/03/2011
  • Metteline

    Fordømt! – Nu blev jeg så nødt til at købe Jurliques facemist! Har altid haft det på præcis samme måde, facemists forekom mig som dyrt vand i fine flasker og mere eller mindre spild af penge. Og skintonic bruger jeg ikke, for det er i bedste fald ikke nødvendigt eller værre: Udtørrer min sarte hud.. Men efter dette blogindlæg, Anette, måtte jeg overgive mig og har nu bestilt rosenvand på fin sprayflaske fra Jurlique. For jeg er desværre én af dem, der aldrig får taget mig sammen til at bikse det sammen selv! Glæder mig til at teste den – og forhåbentlig forelske mig i den 🙂

    09/03/2011
  • Jeg har aldrig prøvet en facemist, men jeg overvejer da lidt at teste den fra Vichy. Det er sikkert et hit når det bliver varmt… så lad os se til den tid 🙂

    09/03/2011
  • @Anne K – enig i at det er topluksus. Hudlæge-tippet er bare nyt for mig.
    @Marianne (NOIR) – det er SÅ flot og absolut tjekket. Både OPI og Dior gør det bl.a.
    @Maria – skintonics er et sted, man kan spare, for de fleste renseprodukter gør det godt alene. Personlige referencer er dog ikke at kimse af, så hvis du er glad for tonic og den ikke stripper din hud for naturligt fedt, så nyd den.
    @Lise – hvad er hydrosol ??
    @Jess – INTET er pinligt her, og jeg vil også sige at grænsen mellem de to kan være flydende.
    @Kongemor og Mette Marie – i har ret. Jeg har glemt at skrive hvor eminente facemists kan være ovenpå makeup. Så tak.
    @Daniela – og pæn hud du jo har!
    @Susan – tak for sætte procenter på.
    @Garmarde-Marianne…vi glemmer dig ikke.
    kh Anette

    09/03/2011
  • Anne K

    Hej Anette! Jeg har faktisk altid heppet på facemists!:) Har brugt dem som skin tonic, som en pick-me-up i løbet af dagen, som fast inventar i strandtasken og ikke mindst til at fiksere makeuppen.. Ole Henriksens African red tea mist giver den smukkeste glød og fjerner det lettere pudrede look som nogle mineral foundations kan give..(bare lige et lille tip) Og ellers er jeg meget begejstret for Kibios Refining Floral Mist, der leder tankerne hen på sol, sommer og blomsterenge!:) Kh Anne

    09/03/2011
  • Marianne Nørmark

    Hej A

    Du har tidligere skrevet om din facination af lakker. Har du prøvet om de der nye lakker, der krakelerer og skaber mønstre, er gode, eller er det bare dårlig stil? Jeg har set dem i ALT fra OPI. Kan vi få et ekspertråd! kh Marianne, Boutique NOIR

    09/03/2011
  • Eller gå på apoteket og køb Gamardes spring water – fuld af svovl, som også er godt for din hud (i gamle dage sænkede man faktisk psoriasislegemer ned i svovlbade)- dengang stank de – badene ikke legemerne, men det gør Gamarde ikke! og så er den kun på 100 ml – lige til flyveturen 🙂 – og billigere end nogle de de her nævnte – for nu at blive i tanken om “dyre dråber”

    09/03/2011
  • Er lidt nysgerrig – hvorfor er du ikke til skin tonics? Og ja, også stor tak herfra! Perfekt med håndcreme til arkæologens udtørrede hænder!!!!! 😉

    09/03/2011
  • Mette Marie F

    Jeg bruger bl.a også Jurliques Rose mist til at fiksere min make up, når jeg ikke altid har råd til Jurlique Herbal Night Mist!

    09/03/2011
  • Susan

    Plantealkohol (så som sukkerrør eller fra fx hvede, majs eller andet) udtørrer og irriterer normalvist ikke huden, og risikoen er minimal hvis blot koncentrationen er under 15%. Når vi kommer højere op 18-25%, begynder den at virke udtørrende. Men der er jo sædvanligvis også andre substanser i end alkohol, fx olierede substanser der modvirker.
    Når det kommer til Skintonic og facemists er den største risiko for udtørring, hvis du tørrer efter med vat. Så er alle hudens naturlige olier tørret af. Desuden virker alkoholen som bærer af de øvrige ingredienser.

    09/03/2011
  • Personligt kan jeg ikke undvære rose hydrosol. Jeg bruger det til skin tonic (blander med fugt-bindende urteekstrakter) og bruger den også ‘rå’ som face mist. Det giver fugt og det er virkelig godt til at ‘sætte’ make-up. Jeg går ingen steder uden at jeg har en face mist i tasken.

    09/03/2011
  • Jeg har købt rosewater fra tromborg, den er jeg glad for, og så skriver Fru. Tromborg på sin hjemmeside at den også kan bruges oven på makeuppen, ligesom for at fiksere, har prøvet det et par gange, og synes det føles godt.
    Noget helt andet er, jeg kunne rigtig godt tænke mig en smokey eyes guide, jeg kan ikke finde en på din side, er der en ? eller ønsker jeg mig en:)

    09/03/2011
  • Johanne B

    Jeg tror jeg vil prøve det der med at lave det selv, det lyder da så nemt. For det er altså rigtig dejligt med en god face mist på en varm sommerdag! Tak for tippet. Kh Johanne

    09/03/2011
  • Jess

    Jeg har heeeele tiden troet at facemists VAR skintonics (pinligt?). Så tak for opklaringen. Får helt lyst til at prøve Jurliques, når så mange skriver, at den er super.

    09/03/2011
  • Det lyder egentlig meget lækkert… Men derfra og så til at bruge det, er der nok lidt vej endnu for mit vedkommende. 😉

    09/03/2011
  • Jeg har selv anvendt Jurlique’s Rose mist i 11 år! Der er ægte æterisk rosenolie i og ikke bare vand. Ja, der er lidt også alkohol, men dette udtørrer ikke huden, tværtimod er dette tilstede netop for at binde fugten i huden og gør at de gode ingredienser trækker meget bedre ind i huden 🙂

    09/03/2011
  • Har prøvet Avene…rigtig godt, især i varme..OG tak for din fine gevinst!!!

    09/03/2011
  • jeg er begejstret – især for jurliques facemist. jeg har haft den i mange år, og den skuffer aldrig.

    09/03/2011