Vindere og et gratis kapitel

Min fredagsartikel i Børsen handler om 3D-hud. Som en slags über-highlighting i 3D kan såkaldt strobing nemlig fremhæve dine bedste træk uden det store kørekort i makeup er nødvendigt. De fleste ved, at ansigtet kan modelleres ved hjælp af lyse og mørke skygger. Men. De mørke skygger er svære at styre, fordi man hurtigt kommer til at se beskidt ud (jeg ved, at jeg gør). Heldigvis kommer makeupmoden os nu til hjælp med en anbefaling om bare at bruge det lyse (uden at ende som en glinsende discokugle). How to: Fugtmæt huden som du plejer, fordel så et ultratyndt lag lysreflekterende lotion i ansigtet (fx MAC’s Strobe Cream) – vent et par minutter, mens du børster tænder og gå så til foundation eller BB-creme og slut af med at highlighte de øverste punkter i ansigtet – dvs. den øverste del af kindbenet, næseryggen og huden lige over overlæben.

VANDT DU? Stort tillykke til Rikke Thisted (19.42),  Kim/Superheltemor (21.03), Sandra S.R. (16.40) og Nelle (16.38). En lille trøstepræmie er der til Anette J (20.23), Lise Holm (16.45) og Mette Møller Jørgensen (18.06). Send fluks jeres adresser til open-mind@mail.dk

PS: Jeg ville ønske, at alle kunne vinde den lækre pakke fra i går. Når det nu ikke kan være sådan, så kan alle til gengæld hente et gratis kapitel HER, købe bogen fragtfrit HER (ved at indtaste ’superhud’) eller måske bare gå på biblioteket og nyde stilheden. FOTO Chloe/MAC

16/09/2015
VIND en helt særlig skønhedspakke
19/09/2015
Bliv en Beautyspacer

Kommentarer

  • Sandra Hvalsø

    Hej Anette 🙂

    Et indlæg om emnet ville være helt fantastisk 🙂

    Det er altid et stort mysterie med de hudtyper der 🙂 Jeg ville mene min hud er tør, men den er måske kombineret, fik foretaget en test hos Kiehls, og der sagde hun at min hud er tør. Det er ikke til at finde ud af 😀

    I må have en skøn dag.

    De bedste hilsener

    Sandra

    21/09/2015
  • Charlotte JB

    Anette, du har selvfølgelig fuldstændig ret i, at det nok er hudtypen, der gør, at jeg kommer til at skinne.

    Jeg har ikke prøvet foundation eller bb-crème alene – og det er da nok netop fordi jeg hurtigt kommer til at skinne.

    Til gengæld mener jeg, at da jeg bare brugte almindelig pudder – altså før jeg begyndte at bruge mineralpudder for ca. 10 år siden – ikke kom til at skinne så meget. Og hvorfor er jeg så ikke bare skiftet tilbage? Tja, jeg havde faktisk ikke tænkt på det, før jeg læste Sandras kommentar 🙂

    20/09/2015
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Sandra H – Det kommer an på din hudtype om du skinner eller ej- men lad mig lige overveje et indlæg om emnet og evt. få Kenneth på banen.

    @ Mette S – ;o)

    @ Gustav – 1000 tak for dine søde ord. Blev meget glad – og ja, det hjæper altid at få tingene vist.

    @ Charlotte – Se gerne mit svar til Sandra. Enig med dig at det med at skulle købe endnu flere produkter bliver lidt mystisk – men hvordan reagerer din hud fx med alm. foundation eller BB-cream?

    @ Marie Rasmussen – Kan anbefale at booke en time hos MAC, hvor man får solotid med en makeupartist. Det koster 350 kr.

    Stor hilsen Anette

    20/09/2015
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Rikke T – Vi kan sagtens være på ‘kære’ – stort tillykke , regn med levering midt denne uge.

    @ Christina K – Kender ikke den fra apoteket du nævner, men carbamid i %’erne 10-25 plejer at være fint. Jeg bruger den om dagen uden at blive sløv, bare afslappet – men faktisk går jeg mest i bad om aftenen.

    Stor hilsen Anette

    20/09/2015
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Kim & @ Sandra – I ønskes et kæmpestort tillykke. Regn med levering midt denne uge.

    Stor hilsen Anette

    20/09/2015
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Kirsten V – Åh, det gør mig glad. Tak, Kirsten.

    @ Anette J – Youngblood laver gode sager.

    Stor hilsen Anette

    20/09/2015
  • Kirsten V

    Jeg har læst kapitlet. Mange tak. 🙂
    Nu kan jeg næsten ikke vente med at læse resten !!!
    Jeg havde allerede læst bogen, hvis den kunne købes i USA.
    Jeg får den heldigvis snart. 🙂

    20/09/2015
  • Anette J

    Mineralpudder fra Youngblood giver et mat og naturlig touch til ansigtshuden. Jeg har brugt den i flere år og kan anbefale den.

    19/09/2015
  • Årh tak!!! Er vildt taknemmelig – trænger sådan til forkælelse, og glæder mig til at læse din bog!

    18/09/2015
  • Sandra S.R

    HURRAAAAA, min weekend blev lige skudt rigtig godt i gang 😀

    18/09/2015
  • Rikke Thisted

    Heeeej (eller skulle jeg skrive “kære”?) Anette! 😀
    Jeg kan umuligt forklare hvor glad og taknemmelig jeg er, og du skal virkelig have tak for og vide hvor glad du har gjort mig!! (Læs: Jeg er helt ved siden af mig selv og typer nærmest hvert andet ord forkert da mine hænder simpelthen ryster!)

    Kæmpe knus fra en kæmpe (og meget taknemmelig) fan(!!!!!!) som (ja, du har gættet det) har en forkærlighed for paranteser

    18/09/2015
  • Christina kragh

    hej anette jeg skal lige høre dig ..1 bruger du ren carbremid crem fra apoteket på fødderne ? og den der ole h lavendel olie bruger du også den på kroppen i badet om morgenen ( altså uden at blive sløv haha ) rigtig god weekend og stort fynsk kram

    18/09/2015
  • Charlotte JB

    Sandra Hvalsø – du er ikke alene 🙂 Jeg har de samme udfordringer med mineralpudder. Jeg bruger Jane Iredale, Tromborg og nu også Lóreals True Match, som jeg måtte købe i en dagligvarebutik en dag, jeg havde fået forvildet mig ud af huset uden min make-up pung og med en 11 timers arbejdsdag foran mig…

    Det ville være skønt at høre dit bud, kloge Anette, for når jeg går tilbage til de forhandlere, der har solgt mig mineralpudder, og siger, at deres produkter får mig til at skinne – på den ufede måde… Så er deres svar typisk bare, at jeg skal bruge deres fixeringsspray eller en ufarvet eller letfarvet creme under min pudder.

    Men nu har jeg en hud, der er acceptabelt ensfarvet og ser fin ud bare med et let lag pudder, og derfor kan jeg ikke helt forlige mig med, at jeg skal smøre eller spraye med flere produkter.

    De bedste hilsener – Charlotte

    18/09/2015
  • Marie Rasmussen

    I en alder af 41 år har jeg stadig et ønske om at komme på make up kursus. Bare for at lære helt basale ting. Har set 400 YouTube videoer med hvordan man laver smokey eyes, og har stadig ikke fattet det. Det med at lægge skygger er heller ikke min spids kompetence.
    Stort tillykke til de heldige vindere og god weekend ☺

    18/09/2015
  • Gustav

    Tillykke til vinderne af de fantastiske præmier. Det er nok et par glæde-råb her til morgen kan jeg forestille mig!
    Og tillykke, Anette, med bogen som jeg nu også set i Femina, hvor der det bare dejligt med den (velfortjente) opmærksomhed.
    Jeg må ud og få fat på strobe cremen, den har virkelig stået længe på min liste, jeg har det bare med at glemme mac når jeg går i magasin…
    Jeg vil også rekommandere at gå ind et sted og få hjælp med at placere blush korrekt, så bliver det meget nemmere også at highlighte/strobe. Jeg fik virkelig god hjælp af damen på Bobbi Brown i magasin og efter jeg lægger blush som hun viste ser jeg meget mere frisk ud.

    18/09/2015
  • Mette S

    Tillykke til de mega heldige ♡☆♡
    Og tak kapitlet 🙂

    18/09/2015
  • Sandra Hvalsø

    Hej Anette

    Jeg bruger Tromborgs mineral pudder, men hvordan kan det være at min hud skinner/fedter 5 min efter jeg har påført den (faktisk bare generelt foundation/pudder)

    Jeg har prøvet alt fra Mac, til Benefit, til Tromborg.

    Jeg er nød til at bruge Shiseido servietter ( de fjerner det ovrskydende fedt fra huden, så man ikke behøver ligge et nyt lag pudder) et par gange om dagen til at fjerne overskydende fedtet hed på min hud.

    Jeg er lidt frustreret over det, for det ser ikke så fedt ud med sådan et skinnende ansigt 😀 Måske jeg ikke er den eneste der døjer med dette 😀 så håber du kan hjælpe mig/os

    De bedste hilsener

    Sandra

    18/09/2015

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.