Vindere plus lidt Ling, like & love

Vinderlisten med dem, der kan glæde sig til kropsskyts ud over det sædvanlige, står nederst under snup tippet.

For nylig følte jeg også, jeg vandt lidt. Med hjælp fra fire små bogstaver med stor effekt: L.i.n.g. For der er ansigtsbehandlinger, og så er der Lings signatur-treat, som er den Hollywoods a-listere booker (og som også har sikret sig en evighedsplads på min ønskeseddel). Oplevelsen kan bedst beskrives som én 90 minutters lang vejrtrækningsøvelse. For huden. Men bare rolig – du ligger ned og slapper af, mens en anden masserer. Og masserer. Der er tænkt over tingene i hippe Ling, hvor Asien og NYC mødes i hudpleje, der har fået ry for at være blandt verdens bedste, når det gælder levering af glød. At der er tale om en tretrins-peel, fik mig først til at snappe forskrækket efter vejret, men glycolpeelingen sker med et barrierebeskyttende underlag, og den næste enzympeeling fra papaja er nænsom, ligesom den sidste støvsugning af porerne følges op med en beroligende ginsing- og kamillemaske.

Følelsen bagefter er kølig – som om hele ansigtet har slugt en mintpastil. Huden er lige så fugtmæt, som var den i familie med Ole Henriksen. Og der falder komplimenter af. Om kapow-glød. Behandlingen målrettes ens hudtype – måske skal du have rødmedæmpende K-vitamin som mig eller favoritten over dem alle: Sqalane. Der findes ingen hud, som ikke arter sig pænere under fugtmættende Sqalane. Se mere hos landets egen ms. Ling wonder-woman.

SNUP TIPPET: Tillykke til de 5 vindere af det store krops-kit: Lise-Lotte Wibe (19/11 kl. 19.23), Trine Nielsen (17/11 kl. 5.53), Julie Jensen (15/11 kl. 13.36), Rikke J (17/11 kl. 02.00) og Sneglcille (15/11 13.21). Og lige så mange gange tillykke til de 5 trøstevindere: Mette P, Gravidgrahvad, Mette Holmgaard, Frk. Frisk, Line Horn og AmarOrama. Send fluks jeres adresser til mig på open-mind@mail.dk, så kommer der beautygrej den anden vej.

NB: Skriv dig op til den kommende tids gaveregn lige her. Når nu december lige om lidt fyldes op med held på Beautyspace. 

20/11/2012
Matte, smidigbløde læber og lidt mere Marilyn
22/11/2012
Olien der fik tørt på i Kontant

Kommentarer

  • FrkFrisk

    Kære Anette. Tusind tak for den fine trøstepakke! Føles på ingen måde som en trøstepræmie, men første pladsen 😉

    04/12/2012
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Lise-Lotte Wibe – jeg mangler din adresse, send gerne på open-mind@mail.dk

    02/12/2012
  • @Mette P – jeg savner din adresse. Send den gerne på open-mind@mail.dk

    Tak – kh Anette

    02/12/2012
  • Mette P

    Ih jeg glæder mig sådan til at se, hvad trøstepremien er? Hvornår mon den kommer?

    02/12/2012
  • Lise-Lotte Wibe

    Har lige hoppet rundt i stuen!! Min første gang som vinder – ever. Tusind tak, jeg sender straks en mail!

    23/11/2012
  • Hu-fuck-rra!
    Min krop bliver glad.
    Jeg har sendt dig en mail.

    23/11/2012
  • Dorte Daugaard

    Ej, hele beskeden kommer ikke med, når jeg skriver fra min tlf – det lød da rigtig utaknemmeligt og surt 🙂
    Der er altså skåret et tillykke til vinderne af min kommentar 🙂

    22/11/2012
  • Kirsten Pedersen

    Ahhh, den med det rødmedæmpende K-vit. lyder perfekt, den må prøves ;o)

    22/11/2012
  • CharlotteK

    Jeg kan godt lide at du skriver NÅR det sker og ikke hvis:-)

    22/11/2012
  • YAY jeg har vundet en trøstepræmie! Jeg trænger også til noget trøst. Hvad mon det er?

    21/11/2012
  • Tillykke til de heldige 🙂

    21/11/2012
  • @ Maiken – se det er jo en anbefaling fra den virkelige verden. Tak.

    Mange hilsner Anette

    21/11/2012
  • Maiken

    Har haft fornøjelsen af både LING signatur behandling og squalane. Og det er virkelig en skøn ansigtsbehandling hvor der hele tiden “sker” noget. Og squalane serumet er det bare den lækreste jeg har prøvet 🙂

    21/11/2012
  • @ Kira B – du vil ikke fortryde.

    @ Ann-Marie – du skal nok tiltrække helt i løbet af december.

    @ Anja – du ER bare en beauty-haj, og faktisk var det fra hajen, at sqalane kom/kommer, men det er jo ikke så smart. Heldigvis fandt man ud af at udvinde den fra oliven også, og faktisk har vi den også selv i huden.

    @ Birgitte B og Dorte D – jeres held skal nok komme.

    @ Charlotte K – vi håber du deler på bloggen, når det sker.

    Stor hilsen Anette

    21/11/2012
  • CharlotteK

    Hvis jeg var lottomillionær, ville jeg tilbringe min tid med at rejse og pleje mig selv, med diverse behandlinger og spaophold – og der lyder denne behandling da til at være et must i min lottodrøm:-)

    21/11/2012
  • Spændende. Tak!

    21/11/2012
  • Dorte Daugaard

    Jeg følte mig ellers overbevist om, at jeg ville vinde

    21/11/2012
  • Tillykke til vinderne 🙂 Det så dejligt når du glæder os med gaver Anette – ser frem til min kommer liiige om lidt 😉

    21/11/2012
  • Ejj hvor lyder det altså bare himmelsk! Kan sørme godt forstå, at det er blevet en favorit! Går squalane ind og beroliger huden? Husker jeg forkert, eller er squalane ikke også en af hovedingredienserne i beaute pacifique? Hvor kommer squalane egentlig fra? Ja, der gik vidst lidt spørgejørgen i den 😉

    21/11/2012
  • Ann-Marie

    Endnu en ting til ønskesedlen :O) Har læst alle vinder navne igen og igen, men mit navn dukker ikke op ;O( Nå men vil glæde mig til næste gang…

    21/11/2012
  • Kira B.

    Hold da op den l.i.ng. behandlinger, lyder som et lille stykke af himlen!!! Fik ikke trykket på linket (din beskrivelse lyder dejlig men dyr) men holder vejret og kigger lige om lidt 🙂
    Måske det skal på ønskelisten!!!

    Tillykke til vinderne 🙂

    21/11/2012
  • Kira B.

    Hold da op den l.i.ng. behandlinger, lyder som et lille stykke af himlen!!! Fik ikke trykket på linket (din beskrivelse lyder dejlig men dyr) men holder vejret og kigger lige om lidt 🙂
    Måske det skal på ønskelisten!!!

    Tillykke til vinderne 🙂

    21/11/2012
  • Anette Kristine Poulsen

    Kære Jane, du har ret…desværre skyldes det en frygtelig tidlig morgen, men nu er de på.

    Mange hilsner anette

    21/11/2012
  • Jane K

    5 trøstevinde, ? du har kun skrevet 1 🙂

    Men tillykke til de heldige 😉

    21/11/2012