
Jeg er vild med at spare penge (who isn’t), og ofte ligger der et scoop gemt i priskærlige produkter, som virkelig gør en forskel. Eksempelvis de tre her:
- Matas Fod- og hælkur er smækfyldt med blødgørende og eksfolierende carbamid. Men en lille uges tålmodighed får du SÅ pæne fødder.
- Vichys Antiperspirant Deodorant blev vristet ud af hænderne på mig i søndags, da min søster spottede den. ”Ved du godt, det er verdens bedste deodorant?”, spurgte hun. Øhhh, det er ligesom mig, der har en beautyblog, svarede jeg (men ja, med den her deodorant får du ikke våde vikararme).
- Burt’s Bees Hand Repair Cream er blandt mine håndcreme-favoritter. Den minder lidt om smør (også i farven), og er fed og fugtmættende på den holdbare måde.
Hvis du skal nævne én budget-favorit, hvad vil det så være?
Tak for tippet 🙂 Jeg må helt klart prøve Matas hælekur , da jeg har en del hord hud og jeg må sige det har kostet mig mange penge at få pæne og velplejet fødder.
Så jeg skal helt klart en tur i matas 🙂
Mandelolie fra min arabiske grønthandler- skøn til ansigtsrens og vældig billig! Brug lidt tid på at massere den ind- dejligt for ansigtet:-)
Mandelolie fra min arabiske grønthandler- enormt billigt og skøn til ansigtsrens- og brug endelig lidt tid på at massere den ind:-)
Jeg tror da helt klart at jeg skal prøve den Jojoba olie, lyder som et fund..
Jeg er blevet ret glad for Dr. Schellers dag og natcreme med granat æble. Synes min hud ser lige så fin ud som med dyrere cremer. Kun EGF serummet, har gjort større forskel.
Mentholatum. Til læber, tørre albuer og neglebånd (for forkølede næser).
Jeg bruger Neutrals roll-on deo (men jeg sveder jo stort set heller ikke) 😉
Oriflames brynkit til 130kr !
Linse Kessler-bryn er bare ikke hverken smukt eller fancy, og et godt brynkit er uundværligt.
På Makeupalley scorer Wet’Wild’s brynkit til vist ca 70kr gode karakterer ( fåes i Bilka & Føtex ), og det er også godt, specielt er der en øjenbrynsvoks med, som jeg savner i mit nuværende sæt fra Chanel. Farverne i Chanels sæt har dog en højere lækkerhedsfaktor, som jeg håber smitter lidt af på mig, hehe.
Hvad med et indlæg om bryn, Anette – måske inkluderet et par gode bryn-makeup-tips fra ham Din ven Kenneth med flødefløjshuden ?
Oriflames brynkit skulle være rigtigt godt – til 130 kr. Jeg bruger Chanels brynkit pt., men napper helt klart Oriflames næste gang.
Mht. fødderne bliver de så lækre af Exuviances pricvindende Heel repair – er Matas virkelig ligeså god ?
Margaret Dabbs skrub og creme har jeg også lige investeret i – lækker creme, skrubben synes jeg ikke gør nogen forskel, eller også bruger jeg den forkert ? Kunne du ikke lave et indlæg om fodpleje, Anette ? Det er bare så godt for velværet m lækre fusser. Jeg bliver helt høj af det, hehe.
Og så måske et indlæg om brynkit/-pleje og -trend – rigtig mange render stadig rundt med Linse Kessler bryn, det er bare så synd. Marker så de bryn, piger….
Og de penge man har sparet skal straks snoldes på noget andet, ellers er der jo ikke noget ved det. 😉 Matas striber synes jeg generelt er gode, især til prisen.
Jeg har Nordisk Birk Håndcreme fra Urtekram ved siden af min pc på job…skøn håndcreme til få penge.
men vil prøve at få fat i Burt’s Bees Hand Repair Cream i San Fransisco i Efterårsferien…
Jeg bruger babypudder i håret – i stedet for hairpowder. Billigere og dejligere fornemmelse i hovedbunden.
❤Ib
Jeg bruger udelukkende budgetvenlige produkter, men hvis jeg skal nævne én jeg under ingen omstændigheder vil undvære, må det blive Apotekets Baby Jojoba Olie til ca. 100 kr. for 150 ml. Vi snakker 100% ren jojoba olie (i virkeligheden er det en voks), som har de samme hudkærlige egenskaber som squalane. Jeg bruger den til rens, massage og til at blande i dag- og natcremerne, når de skal boostes; den er überlæx, og min hud har aldrig været flottere og blødere!