Beauty

...now browsing by category

 

Ecooking – nu med makeup

søndag, september 12th, 2021

Med hjælp fra den anerkendte makeupartist Nina Larsen er Ecooking aktuel med en makeupkollektion, der indeholder alt fra cremet læbegloss til jordfarvede øjenskygger og konturgivende solpudder. Hold især øje med to ting: Mascaraen, som du køber uden børste – den skal nemlig tilkøbes alt efter, om man går efter mere længde, volumen, swung eller separation af vipperne. Og derudover en foundation, som ud over et klogt indhold af hudbeskyttende SPF, hyaluronsyre og B3-vitamin er nem at skrue op og ned for i forhold til ønsket dækkeevne. Kollektionen er vegansk og uden parfume, priser fra 175-250 kr.

beautyspace on tablet beautyspace

Sensommerens bedste farve

fredag, august 13th, 2021

Ikke så skarp, at vi er ude i neon – men heller ikke en ordinær orange. Java er mere en klar, lidt poppet orange med et ekstra pang-lag, man bliver glad af at se på. Med sine hvede- og kartoffelbaserede neglelakker (ikke at der er tale om vandbaserede lakker) har franske Kure Bazaar en ualmindelig fin farvesans. Skal resultatet holde mere end to-tre dage, så brug en ekstra holdbar overlak og lad smidiggørende negleolie stå ved siden af tandbørsten – så du husker den hver aften. Neglelak i farven Java fra Kure Bazaar koster 124 kr. hos renanne.dk

beautyspace on tablet beautyspace

Vask håret omvendt

onsdag, august 11th, 2021

Hårklinikkens Lars Skjødt har udviklet en fugtgivende letvægtsbalsam, der gør størst gavn for dig med fint og flyvsk hår (og mindre i kraftige lokker). For at opnå den lovede glans er vaskeanvisningen anderledes end normalt: Fordel balsam i hårlængderne og lad den sidde, mens hårbunden vaskes med shampoo – skyl ud og kom afslutningsvis balsam i igen og lad den trække i tre minutter. Weightless Conditioner fra Hårklinikken koster 328 kr. på haarklinikken.dk.

beautyspace on tablet beautyspace

Serummet, der er sin formue værd

torsdag, juni 10th, 2021

Hvor underligt det end lyder, så giver Dermalogicas nye ansigtsserum samme følelse på huden, som når en magnet rammer sin tiltrækningsflade – altså smackfølelsen af at være på plads. Forklaringen er en blanding af beskyttende antioxidanter, bl.a. beroligende B3-vitamin, der øger fedtsyreniveauet, så huden bliver udglattet – i hvert fald en smule. Derudover barrielappende fugtmætning og ekstra kløgtig tænkt forsegling, der på tværs af hudtyper gør godt. Indeholder ikke parfume. Smart Response Serum kan bl.a. købes på dermalogica.dk.

beautyspace on tablet beautyspace

Hit med læbestiften – helst hurtigt

mandag, juni 7th, 2021

Selv hvis du (som jeg) normalt ikke er den store læbestift-fan, kan den gradvise genåbning give en lyst til et festligfarvet strøg på læberne. Økologisk-veganske Madará er aktuel med en cremet og samtidig mat læbestift i fire forskellige farver. Indholdet af sheasmør og risklid-olie gør den behagelig, nærmest smidig, at have på (Velvet Wear Matte Cream Lipstick koster 195 kr. i Magasin).

beautyspace on tablet beautyspace

Duften af dans

fredag, marts 26th, 2021

Kan du spotte glasset med det røde mavebælte? Det indeholdt et lys, og er blevet brændt af på ingen tid nemlig.

Det føles som intet mindre end verdens bedste idé at omgive sig af duften af franske Diptyque i de pæne glas med voks, der oser er boudoir. Duftlysene har eksisteret siden 1961 og fejrer fødselsdagen med en kollektion døbt Dancing Ovals. Så kan man derhjemme lade danselysten, eller nok nærmere længslen, brede sig med Baies – en dæmpet sødlig, men ret fin blanding af roser og solbær, lidt som en engelsk have. (kan købes i Magasin).

beautyspace on tablet beautyspace

Rensende maske, der fungerer

onsdag, februar 10th, 2021

Det er faktisk svært at finde en maske, som er rensende, så det mærkes, men uden at man sidder stramhudet tilbage – på den tørre måde. Det har dansk-amerikanske Nuori løst ved at blande det kaolin- og bentonitler, som bedst absorberer fedt og snavs, med fugtforseglende hyaluron og blødgørende, hud-identisk squalaneolie. Virkelig en rar fornemmelse – Clarity Mask er navnet, mens prisen er 299 kr. på nuori.com.

beautyspace on tablet beautyspace

Andreas pop-up badeværelse

mandag, november 30th, 2020

Duft, smør og træk vejret lidt dybere på Ny Østergade nummer 7 i København, hvor Rudolph Care frem til 31. december folder sig ud. Her er alt fra bæredygtige toilettasker lavet af reststoffer i samarbejde med Vita Vass til kropssalver og bløde olier pakket ind til julen. Der er også mulighed for at smække benene op og booke en 45 minutters Glow-ansigtsbehandling.

beautyspace on tablet beautyspace

Perfekt førstehjælp til radiatortør hud

tirsdag, oktober 6th, 2020

Det hjælper gevaldigt at skrue en anelse op for mængden af fedtstof i din ansigtscreme, så snart huden bliver radiatortør. Det er nemmest bare at tilsætte en velvalgt oliedråbe til den hudpleje, du allerede bruger, og her er et virkelig godt bud Evolves nye og kløgtigt sammensatte olie. Med alger, hybenkerne- og solsikkeolie indeholder den nemlig de fire vitaminer, der gør al hud mere smidig, ensfarvet og fugtmæt: A-, C-, E- og F-vitamin. Og med en tilgængelig pris på 289 kr. hos evolvebeauty.dk.

beautyspace on tablet beautyspace

Forlæng sommerfriskheden med hjælp fra dåse

mandag, september 7th, 2020

Har du tidligere droppet highlighter, altså skinnende pudder, fordi det bliver for meget discokugle, så giv effekten en ekstra chance. Makeupartist Kirsten Weis slipper ualmindelig godt fra at imitere hudens egen naturlige måde at reflektere lys på, så man ser friskere, mere levende ud – bl.a. ved at tilsætte jojobavoks, mandel- og solsikkeolie. Dup en anelse på det øverste af kindben og næseryg. Og måske en smule i inderste øjenkrog for at se lidt friskere ud. Produktet hedder Lightslip og fås på kjaerweis.com.

beautyspace on tablet beautyspace