Neglene fortæller mere, end du tror

Written by Anette Kristine Poulsen on november 24th, 2014

NudeNails

Tanya (fast læser på Beautyspace) har længe klaget over negle, der driller. De flager, går i riller eller knækker. Og måske mere end det. Jeg har indtryk af, at Tanya har prøvet alt fra at sikre sig med en cocktail af B-vitamin til at prøve Herômes SOS-kur, som jeg har gode erfaringer med. Og selvfølgelig husket den daglige negleolie. Hvis intet af det virker, så er det tid til at få neglene tjekket hos lægen. Dr. Harold Lancer, som jeg mødte i LA, er af den opfattelse, at neglene er et vindue til, hvad der foregår indeni kroppen (på trods af, at vi taler forhornet keratin). Alle har prøvet at have almindelige udfordringer på neglefronten. Men. Hvis udfordringerne er mere end lejlighedsvise, og hvis det handler om ændringer i din neglefarve, formen eller neglens tykkelse, så vær ekstra opmærksom. Hvis neglene ’hæver’, bliver ujævne eller er forbundet med smerte, så få dem tjekket, lyder Hollywoodlægens anbefaling.  

FOTO: MAC

beautyspace on tablet beautyspace
 

4 Comments so far ↓

  1. christina siger:

    Jeg har aldrig haft problemer med neglene 😉

  2. Lene Jespersen siger:

    Kære Anette – Jeg kører også et forsøg lige pt. med Heromes negleolie, samt Imeeden.. Det går fremad, men ikke hurtigt nok. Måske jeg skulle prøve Heromes SOS, eller ekstra B-vitamin. Mine negle flosser, så snart der ikke er neglelak på.

  3. Louise siger:

    Jeg kan også, udover B-vitamin, anbefale ekstra kalk og silicium som kosttilskud. Det var virket fantastisk for mine negle, da begyndte at være skøre og gå løs i flager. Og for at gøre dem ekstra stærke og for et naturligt, velplejet look: Matte Nail Envy – Nail Strengthener fra OPI +++

  4. Birgitte B siger:

    Det lyder som om Tanya og jeg har helt samme problem… Dog vil jeg give Imeeden negle og hår tabletter et skud, for mit hår er også blevet helt tosset (tørt, vissent, knækket) efter kulden satte ind…

Leave a Comment